Angel. {Færdig}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hvorfor hjælper du mig overhovedet?" Råbte jeg af fyren. Jeg blev overfaldet af nogle mennesker, og jeg bløder lidt over alt. Der var smerter overalt. "Hold her!" Kommanderet fyren. Fyren tog sin mobil frem. Han havde fået dem der overfaldte mig væk, efter de havde stukket en kniv i min arm. Det gjorde af helvedes ondt, hvorfor kunne fyren ikke bare lade mig ligge og bløde ihjel her. "Ja, parken ved damsvej, ca. Ved nummer 139. Ja. Skynd jer! Hun er blevet stukket med en kniv i armen!" Råber fyren i telefonen. //Der ville ca. Komme 5-6 kapitler om ugen, så håber det er okay. Der ville være et måske stødende ord/sprog brug. Håber at I ville bruge lidt tid på at læse det her. Tak på forhånd! Den ville være mega urealisk nogle steder, og den ville være lidt ligesom fantasy også. xx

20Likes
74Kommentarer
1402Visninger
AA

22. 21

You're everything I need and more

It's written all over your face

Baby I can feel your halo

Pray it won't fade away

I can feel your halo halo halo

Beyonce Knowles - Halo

"Ashton?" Hviskede jeg stille, og blev stående.

"Kathrine." Sagde Ashton, og gik hen imod mig.

"Ashton please sig du er her, og det her ikke bare er mit hoved!"

"Jeg er her, sammen med dig." Sagde Ashton, og jeg omfavnede ham. Jeg holdte ham helt tæt indtil mig, og han holdte også mig tæt indtil ham.

"Hvorfor kan jeg se dig?" Spurgte jeg stille, og en tåre røg stille ned af min kind.

"Du er død, Kat.. Du blev kørt ned.." Sagde Ashton stille, og jeg ved at han havde tårer i øjnene.

"Hvorfor.. Hvorfor kan jeg så se dig, og du kan se mig?" Spurgte jeg imens tårer strømmede ned af mine kinder.

"Du er en engel, du er en af de udvalgte."

"Udvalgte?"

"Det er cirka en ud af 3 millarder, der kan blive en engel, og du er så en af dem." Sagde Ashton, og vi trak os fra krammet.

"Men hvorfor mig?" Spurgte jeg, og Ash trak på sine skuldere. Han tog min hånd, og sammen gik vi en tur. Ingen menneske kunne se os, men vi så dem alle. Vi så hvordan de alle sammen glemte alt om deres familie, venner, og alt hvad de elskede. De glemte alt andet end dem selv, og deres liv.

"Du har ingen anelse om hvilken smerte jeg gik igennem, da de ikke var her.." Sagde jeg, imens mig og Ashton forsatte med at gå.

"Tror mig, jeg gik igennem det samme. Jeg savnede dig helt forfærdeligt hver evig eneste sekund!"

"Hvorfor kom du så aldrig?" Spurgte jeg stille, og bed mig i læben.

"Det ville nok bare gøre at du ville savne mig mere.." Svarede Ash, og jeg måtte desværre give ham ret.

"Jeg elsker dig, Ash!"

"Jeg elsker dig, Kat!" Vi stillede os overfor hinanden, og hans læber mødte mine. Det var som om at alt eksploderede inde i min mave, også selvom det langt fra var første gang hans læber rørte mine. Men bare efter ikke at havde mærket hans læber mod mine i så lang tid, gjorde bare at jeg nød det mere. Jeg havde savnet hans læber mod mine, han hænder rundt om mit liv, min arme i hans nakke, det hele.

•••••

"Jeg skal for resten til din begravelse, din mor har inviteret mig." Sagde Ashton stille, imens vi stadig bare gik hånd i hånd.

"Hvis en der hedder Calum er der, så please, sig til ham at jeg har det godt, og at jeg elsker! Jeg er så ked af at jeg forlod ham!" Sagde jeg, og en enkelt tårer røg ned af min kind.

"Jeg savner Calum.." Hviskede jeg stille, og kiggede ud mod vejen, hvor bilerne susede forbi. Der var stadig ikke nogen der kunne se mig og Ashton, så vi gik lige der hvor vi ville. Altså selvfølig ikke midt ude på vejen, og alt sådan noget.

"Hvad skal jeg egenlig nu hvor at jeg er en såkaldt engel?" Spurgte jeg stille, da vi var på vej tilbage.

"Jeg ved det ikke.. Der findes mange forskellige engler. Man har tit forskellige funktioner." Sagde Ashton.

"Hvor ved jeg så fra hvad jeg skal?" Spurgte jeg forvirret.

"Du skal snakke med en overengel. Der kommer sikkert hen til dig på et tidspunkt." Sagde Ashton og jeg nikkede.

"Hvor sover vi henne?"

"Engler sover ikke på samme måde som mennesker, men jeg har en lejlighed, som du gerne må bo i!" Sagde Ashton, og jeg nikkede igen. Jeg beundrede ham, hans slidte trøje, og stramme jeans. Hans krøllede brune hår, hans gyldne øjne, og hans perfekte hvide tænder. Han var så fantastisk!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...