Angel. {Færdig}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hvorfor hjælper du mig overhovedet?" Råbte jeg af fyren. Jeg blev overfaldet af nogle mennesker, og jeg bløder lidt over alt. Der var smerter overalt. "Hold her!" Kommanderet fyren. Fyren tog sin mobil frem. Han havde fået dem der overfaldte mig væk, efter de havde stukket en kniv i min arm. Det gjorde af helvedes ondt, hvorfor kunne fyren ikke bare lade mig ligge og bløde ihjel her. "Ja, parken ved damsvej, ca. Ved nummer 139. Ja. Skynd jer! Hun er blevet stukket med en kniv i armen!" Råber fyren i telefonen. //Der ville ca. Komme 5-6 kapitler om ugen, så håber det er okay. Der ville være et måske stødende ord/sprog brug. Håber at I ville bruge lidt tid på at læse det her. Tak på forhånd! Den ville være mega urealisk nogle steder, og den ville være lidt ligesom fantasy også. xx

20Likes
74Kommentarer
1391Visninger
AA

21. 20

So tell me when you hear my heart stop

You're the only one that knows

Tell me when you hear my silence

There's a possibility I wouldn't know

Lykke Li - Possibility

"Kat, bliv hos os! Kæmp!"

"Jeg ved du kan klare det skat, du kan godt!"

"Kat? Mig savner dig. Far siger du måske snart er væk fra os. Hvad mener han, Søs?"

"Jeg er dybt taknemlig for den tid vi har haft sammen Kat. Siden du kom på ungdomshjemmet første gang, hvor vi bare lå i din seng og snakkede om ingenting, jeg savner den tid. Prøv at kæmp til det sidste, for min skyld. Jeg ville være her når du åbner dine øjne, jeg ville altid være her for dig! Jeg elsker dig.."

Jeg prøvede hårdt at bevægede noget fra min krop, men intet virkede. Jeg kunne ikke holde fast, jeg blev nød til at give slip. Jeg kæmpe, men med et gik alt ud.

"Farvel min elskede datter, husk at jeg altid ville elskede dig!"

"Farvel min skat. Jeg elsker dig uanset hvad! Jeg ville savnede dig!"

"Søs, hvad sker der? Lægen siger at du langsomt er ved at dø, men du er jo lige her foran mig. Ville du ikke nok vågne op? Jeg savner dig søs!"

"Vi ses Kat, det lover jeg. Alt bliver godt igen! Jeg elsker dig, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden dig! Jeg elsker dig Kat, og det ville jeg altid gøre! Du er min engel, og det ville du altid være!"

Bip•bip•bip•bip••••••••••••••••••••

Jeg åbnede langsomt mine øjne, og et hvidt skær blændede mig. Jeg kiggede mig omkring og kunne ikke finde ud af hvor jeg var. Jeg fik sat mig op, og pludselig opdagede jeg at jeg ikke var på hospitalet. Jeg havde ikke nogen eller noget omkring mig. Jeg var fri, men alene. Jeg anede ikke hvor jeg var henne, og jeg gik bare rundt. Jeg havde ingen smerter i min krop, hvilket jeg ikke kunne forstå. Jeg kunne pludselig kende den park jeg var i, og jeg begyndte at gå hjem ad. Jeg skulle hjem til min familie, og Calum. Hjem og sige at alt var ok, og jeg ikke var sikker på hvad der var sket, men det var okay. Jeg gik ind i huset, hvor at min familie sad trist og så tv. Lucas lå op ad mor, og mor og far sad med tårer ned af deres kinder. Hvad var der sket? De kiggede ikke engang hen på mig. Jeg valgte at gå op på mit værelse, for at tage en af Ashton's t-shirts på. Men min yndligns trøje var der ikke, så jeg tog en anden af hans. Jeg gik nedenunder i stuen, men på vej der hen så jeg en hvid seddel. En invitation til en begravelse, da jeg åbnede den, så jeg at det var min egen begravelse. Men jeg er jo ikke dø, jeg er jo lige her. I min families hus, hvor de også er. Hvorfor ligger de ikke mærke til mig? Hvorfor sagde de ikke engang hej? Jeg gik over og stillede mig foran dem, men de kunne ikke se mig. Jeg gik fruseret ud på gaden igen, og løb hen mod mig og Ashton's sted. Da jeg begyndte at løbe var det som om at der skete noget 'magisk', for jeg havde ikke løbet i mere end 30 sek, før jeg var på stedet.

Jeg lagde mig ned i blomsterne, da jeg pludselig så en sidde med tårer ned af øjnene. Calum. Hvad var der sket siden han sad her og græd? Jeg bevægede mig langsomt hen mod mig, men han kunne heller ikke se mig.

"Jeg savner dig Kat! Jeg ville bare have dig hos mig i 10 min. Mere! Bare fucking 10 minuter!" Råbte Calum fruseret, og gik hen mod sin bil. Jeg vendte mig om, og så et par gyldne øjne der kiggede på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...