Angel. {Færdig}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hvorfor hjælper du mig overhovedet?" Råbte jeg af fyren. Jeg blev overfaldet af nogle mennesker, og jeg bløder lidt over alt. Der var smerter overalt. "Hold her!" Kommanderet fyren. Fyren tog sin mobil frem. Han havde fået dem der overfaldte mig væk, efter de havde stukket en kniv i min arm. Det gjorde af helvedes ondt, hvorfor kunne fyren ikke bare lade mig ligge og bløde ihjel her. "Ja, parken ved damsvej, ca. Ved nummer 139. Ja. Skynd jer! Hun er blevet stukket med en kniv i armen!" Råber fyren i telefonen. //Der ville ca. Komme 5-6 kapitler om ugen, så håber det er okay. Der ville være et måske stødende ord/sprog brug. Håber at I ville bruge lidt tid på at læse det her. Tak på forhånd! Den ville være mega urealisk nogle steder, og den ville være lidt ligesom fantasy også. xx

20Likes
74Kommentarer
1371Visninger
AA

2. 2

Kapitel 2.

2 uger efter.

•••••

Jeg var endelig kommet hjem, dog havde jeg krøkker og kørestol med. Min arm er stadig i gisp, og jeg havde forbind lidt forskellige steder. Min ankel er forstuet, og jeg har mange trykkede ribben, og to brækkede ribben. Jeg skulle have noget 'finere' tøj på, for min mor havde inviteret min redningsmand på middag. Jeg kan ikke huske ham, der er faktisk meget jeg ikke kan huske. Jeg valgte et par adaidas bukser, da jeg ikke kan få jeans på. Og en løs nirvana t-shirt. Jeg aner ikke hvodan min mor ville have mig til at tage fint tøj på, når jeg sidder i kørestol, og ikke kan noget selv.

"Kat, kommer du ikke lige herned?" Jep, vi bor med trapper, hvilket gør alt meget mere besværligt. Min far kom og løftede mig op, og tog kørestolen. Jeg gispede da min far, kom til at røre mine ribben, da han prøvede at sætte mig i kørestolen. Den uendelig smerte.

"Han kommer inden for ti minuter." Siger min mor, imens hun stresser rundt. Jeg tog min mobil frem, og tjekkede facebook. Politiet har endnu ikke fundet dem der overfaldte mig, og de har endda overfaldet andre. Og de har allesammen også været indlagt, og en er død efter deres "angreb."

Min mor løb hurtigt over til døren, da det ringede på.

"Heeeej! Kom indenfor!" Sagde mor, og var rigtig glad. Min far gav fyren hånden.

"Katrina, det her er mr. Irwin, det var ham der reddet dig." Siger mor. Jeg kunne ikke række ham min hånd, da den var i gisp, så jeg sagde istedet for bare hej. Han har lidt krøllet hår, gyldne øjne, og han har en pæn kropsbygning.

"Værsgo, kom og tag en plads!" Sagde mor ivrigt, og hun spurgte hele tiden ind til ham her Irwin. Min far fik mig over på en spisestol, sad jeg sad ordenligt.

Mr. Irwin var utrolig høflig, og jeg kunne se mine forældre var vilde med ham. Det er klart at de var det, han reddet deres eneste barn. Jeg kunne pludselig mærke en kæmpe smerte i min ryg, og mærke pludselig at jeg slår hele min venstre siden ned i noget.

"Kat?! Katrina?!" Kan jeg hørte mine forældre råbe.

"Kom så, træk vejret roligt. Ring til en ambulance!" Råbte mr. Irwin. Jeg mærkede pludselig at der er en henne ved mig, der er en der tog fat i mit håndled, og tjekkede min puls. Alting gjorde ondt, det gjorde allermest ondt at trække vejret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...