Angel. {Færdig}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hvorfor hjælper du mig overhovedet?" Råbte jeg af fyren. Jeg blev overfaldet af nogle mennesker, og jeg bløder lidt over alt. Der var smerter overalt. "Hold her!" Kommanderet fyren. Fyren tog sin mobil frem. Han havde fået dem der overfaldte mig væk, efter de havde stukket en kniv i min arm. Det gjorde af helvedes ondt, hvorfor kunne fyren ikke bare lade mig ligge og bløde ihjel her. "Ja, parken ved damsvej, ca. Ved nummer 139. Ja. Skynd jer! Hun er blevet stukket med en kniv i armen!" Råber fyren i telefonen. //Der ville ca. Komme 5-6 kapitler om ugen, så håber det er okay. Der ville være et måske stødende ord/sprog brug. Håber at I ville bruge lidt tid på at læse det her. Tak på forhånd! Den ville være mega urealisk nogle steder, og den ville være lidt ligesom fantasy også. xx

20Likes
74Kommentarer
1383Visninger
AA

17. 16

"Know that when you leave,

Know that when you leave,

by blood and by me, you walk like a thief,

by blood and by me, I fall when you leave."

-Lykke Li, Possibillity

Jeg lukkede hurtigt døren i igen, og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Det var umuligt, det kunne umuligt være ham. Jeg åbnede døren igen, og kiggede efter ham, men han var der ikke. Han var væk. Det hele var noget jeg havde forstillet mig, han havde ikke været her. Tårerne startede stille op, og jeg smed mig i sengen. Jeg ville bare godt være sammen med ham igen, bare mærke hans arme rundt om mig. Jeg var begyndt at tænke over om det hele måske bare var noget jeg havde forstillet mig, om han overhovedet havde fandtes. Jeg må vel bare havde bildt mig det hele ind. Jeg fik de sidste tårer væk med mit ærme, og gik nedenunder for at se tv. Jeg kunne bare ikke tænke på andet, end at jeg så Ashton skrive i hans dagbog oppe på mit værelse før. Men hvis han overhovedet fandtes, hvor fra ville han så vide hvor jeg bor? Nemlig, jeg har nok ikke set ham.

Jeg gik op på mit værelse, fordi jeg havde brug for at vide om Ash havde været her. Jeg kunne ikke klarer at gå rundt, og hver gang jeg vendte mig om, håbede jeg at han er der. Jeg håbede inderligt at han havde det på samme måde, og på en eller anden måde kom tilbage til mig. Jeg trådte ind på værelset, og det første jeg fik øje på, var den. Dagbogen. Den lå ikke som jeg havde lagt den, så måske havde Ashton været her. Nej, det kan ikke være muligt.

Jeg tog dagbogen, og sætte mig i sengen. Jeg åbnede den forsigtigt, men der så ikke ud til at være noget anderledels ved den. Jeg skimte ordene, og jeg havde læst dem allesammen. Jeg bladrede en gang, hen til alle de tomme sider. Men en af dem var ikke tom, og jeg havde tjekket alt igemmen før. Den plejede at være tom.

4/9-15

Jeg bor i himlen, men uden Kat, føles det som helvede. Det er forfærdeligt ikke at se hende hver dag. Det er forfærdeligt at vide at hun langt fra er okay. Men det værste er at jeg ikke kan gøre noget. Der er intet jeg kan gøre. Jeg ville ønske at jeg bare kunne sige mit liv som engel op, og blive et menneske ligesom hende. Vi ville kunne alt sammen, hvis jeg var et menneske. Men jeg er ikke et menneske, og det kan jeg heller ikke blive. Alle tror at vi engler har det perfekt, og vores liv er smukt og fint. Det er ikke sådan det fungerer, vores liv er alt andet end smukt. Jeg hørte Kat for lidt siden, og jeg ville gøre alt for at hun ikke har det sådan, som hun har det nu. En fyr hjalp hende, men jeg ville gøre alt for at være ham. Jeg ville ønske hun vidste hv

Han havde ikke noget at skrive det færdigt, så det lå havde været der da jeg kom ind. Ashton var der faktisk. Han fandtes, og jeg elskede ham mere end noget andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...