Angel. {Færdig}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 2 okt. 2014
  • Status: Igang
"Hvorfor hjælper du mig overhovedet?" Råbte jeg af fyren. Jeg blev overfaldet af nogle mennesker, og jeg bløder lidt over alt. Der var smerter overalt. "Hold her!" Kommanderet fyren. Fyren tog sin mobil frem. Han havde fået dem der overfaldte mig væk, efter de havde stukket en kniv i min arm. Det gjorde af helvedes ondt, hvorfor kunne fyren ikke bare lade mig ligge og bløde ihjel her. "Ja, parken ved damsvej, ca. Ved nummer 139. Ja. Skynd jer! Hun er blevet stukket med en kniv i armen!" Råber fyren i telefonen. //Der ville ca. Komme 5-6 kapitler om ugen, så håber det er okay. Der ville være et måske stødende ord/sprog brug. Håber at I ville bruge lidt tid på at læse det her. Tak på forhånd! Den ville være mega urealisk nogle steder, og den ville være lidt ligesom fantasy også. xx

20Likes
74Kommentarer
1375Visninger
AA

13. 12

There's a possibility,

There's a possibility,

All that I had, was all I'm gonn' get.

-Possobillity, Lykke Li.

Jeg lå og kiggede på loftet. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle forsætte med at trække vejret, uden Ashton. Ashton var væk, og jeg kom ikke til at se ham igen. Jeg tog en af hans t-shirts på, og tog hans dagbog med over i min seng. Jeg satte mig op i sengen, og begyndte at læse. Jeg havde fået læst meget det seneste stykke tid, og var nu noget til den del om mig. Tårerne begyndte langsomt at trille ned, da jeg læste om hvordan han ikke var sikker på om jeg overlevede. Døren gik pludselig op, og jeg lukkede hurtigt dagbogen i hurtigt. Jeg skyndte mig at gemme mit ansigt.

"Hej, øhm.. Jeg er Calum.. Jeg bor lidt længere nede. Margit både mig om at sige hej.. Hey er du okay?" Sagde fyren, som stod i døren. Han kom over til mig, og jeg fjernede hurtigt mine tårer.

"Hej.. Jeg er Kat." Sagde jeg hurtigt.

"Hva' sker der?" Spurgte ham Calum blidt. Han kom stille hen til mig, og jeg rykkede så han også kunne være i sengen.

"Ik'-ikke rigtigt noget.." Stammede jeg, og tårerne var holdt op.

"Hey, vi har alle større problemer end vi kan klare. Jeg tror jeg kan hjælpe sig, ihvertfald støtte dig." Calum lagde en arm om mig, og jeg lagde mit hoved på hans skulder.

"Jeg har mistet min kærste, eneste ven. Han er væk." Sagde jeg stille, jeg blev overrasket over at jeg ikke græd.

"Mit problem ville ikke lyde til særlig meget, men min søster er verdenskendt. Mine forældre glemte alt om mig, og jeg er nu hendes ukendte bror." Sagde Calum stille.

"Hvem er din søster?"

"Mali Koa Hood.."

"Hende fra The Voice?" Spurgte jeg, og Calum nikkede stille.

"Oh.." Sagde jeg hurtigt.

"Hvordan var din kæreste så?" Spurgte Calum, for at ændre emne.

"Fantastisk, han var min verden."

"Hvornår ser du ham igen?"

"Aldrig."

"Oh.." Sagde Calum stille, og samtalen døde der. Jeg havde stadig mit hoved på Calum's skulder, og hans hoved hvilede op ad mit. Calum havde mørkt hår, og mørkebrune øjne. Han var pæn, men lignede langt fra Ashton. Det var faktisk rart at sidde sådan med Calum.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...