Hi ..Again

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2014
  • Opdateret: 6 nov. 2014
  • Status: Igang
Ellie Williams. Er navnet på Harry Styles tidligere kæreste. Meget tidligere. 3 år siden. De 2 kunne ikke have et forhold hvor de næsten aldrig var sammen. Ellie får nyt arbejde, som journalist. Ellie skal jagte kendisser, samme med hendes makker Max. En dag SKAL Max og Ellie på jagt efter One Direction. Finder de dem? Finder de Harry? Møder Ellie Harry? Hvordan reagere de? Begynder forholdet igen? Eller har Harry andre planer?

1Likes
0Kommentarer
282Visninger
AA

2. Harry FREAKING Styles AND Ellie Williams

"Øh" jeg kunne ikke rigtig sige noget. Og vær gang han snakkede, kunne jeg mærke tårnene presse på. 

"Du tabte den sedl der. Og jeg tænkte jeg ville ringe" sagde han lavt.

"Ka.Kan jeg komme over?" Omg han spurgte om han kunne komme over. Det åh nej. Jeg kunne ikke sige andet "Ja" jeg har lige sagt ja til Harry.

"jeg vil bare snakke ikke andet, du behøver ikke fortryde" den dreng kendte mig så godt. Vi var også sammen i 4 år. Før x-factor. 

"Jeg er på arbejde, me du kan vel godt komme" sagde jeg. Det kunne han jo godt, Vi kunne bare snakke heroppe. 

"Jeg arbejder ved side. Af 'Dolmin' hottellet" sagde jeg igen. 

"Det faktisk det mig og drengene bor på. Så jeg kommer bare" Omg så kom han jo om lidt.

"bare tryk koden ved elevatoren 1476, og tryk på etage 12" svarede jeg igen.

"Okay ses" sagde han, og lagde på inden jeg nåede at sige noget.

Lidt efter kom Max ud.

jeg skyndte mig at putte hans mobil ned i hans lomme. Harry kunne være her når som helst, så max skulle ud nu. 

"Wow" sagde max og kiggede på den røde kjole.

jeg skubbere stille til ham "kan du ikke lige gå ned ved kontoret jeg kommer om lidt" sagde jeg.Han skulle jo ud. Lidt efter max var gået, kom Harry.

"Wow Ellie du..." Sagde han og kiggede igen på kjolen.

 

stemningen var ret akavet. Jeg ville gerne bare snakke. Men Harry blev ved med at kigge på kjolen. 

"Hvad øhm? Ville du?" Spurgte jeg meget lavt, jeg var næsten i tvivl om han kunne hører mig.

"bare snakke" sagde han endnu lavere. Hvorfor snakker vi så lavt.

"fordi vi var sammen i 4 år. Og pludselig var det hele væk. Og det er vi begge stadig kede af"

sagde han? Ups tænkte jeg højt. "Du tænker højt, søde"

Kaldte han mig lige søde? Omg. Det længe siden. Så længe siden at jeg faktisk savner det.

jeg savner ham. 

"Ellie. Jeg savner dig" sagde han. 

Han savner mig. Ligesom jeg savner ham. jeg gik et skridt tættere på ham. Og kiggede ham ind i hans grønne krystal øjne.

"Jeg....savner også dig Harry" sagde jeg lavt igen. Jeg gik endnu tættere på Harry, uden at bryde øjenkontakten. 

"Jeg ville faktisk fortælle dig noget" sagde han, meget seriøst, og gik et skridt tilbage.

"Ellie, jeg har en kæreste, og vi skal giftes om 2 uger" sagde han, og kiggede ned i jorden.

AHVAD SKAL HAN? DET SKUL,E HAVE VÆRET MIG! Okay så han kan godt have et langdistance forhold med en anden, bare ikke mig. Og han skal giftes. Og sikkert for børn. Og en hund. Og et stort hus. Og oh god.

"Ellie det jeg ked af" som om han er ked af det. Han skal giftes, han kan i det mindste være glad.

"Og Ellie-" og mere nåede han ikke at sige, fordi jeg afbrød ham. "Shh. Hvis du bare vil sårer migmere, skal du tie stille" sagde jeg imens der løb en tårer ned ad min kind. 

"Ellie?" 

"bare gå" 

"Men"

"gå"

og så vendte han sig om og gik. Han gik. Uden at se sig tilbage på mig. Jeg Stod bare og græd. Og kiggede på elevatoren der lukkede i. Og så kunne man hører lyden da den kørte ned. Sekunder efter, hørte jeg den komme op igen. Var Harry kommet tilbage? Havde han fortrudt? Nu ville han sige han ikke ville giftes med hende? Og... Nej det var ikke Harry.

Max kom ud. 

"Ellie kl er 17:00 du har fri" sagde han og lagde en hånd på min skulder. 

"Skal jeg kører dig hjem?" Sagde han og tørrede en tårer væk. jeg nikkede stille. Vi gik sammen ud. Det regnede stadig. Vi kom ud i hans bil. 

Vi havde ikke kørt mere end 10 m. Så var der et lyskryds. Det var en stor vej, så det tog lang tid. 

Jeg kiggede ud. Og så hotellet ved siden af den store bygning. Der hvor Harry boede. 

Hotellet var højt. Jeg kiggede op, og studerede vært et vindue. Et vindue stod åben. Jeg kunne se ryggen på en dreng, med krøller. Ligesom han vendte sig om, kørte vi. 

Nu begyndte jeg bare at græde endnu mere. 10 min efter, hvorhen burde være hjemme, stoppede bilen ude foran et lille gult hus, 

"Kom med ind" sagde max og åbnede døren for mig. Max lignede ikke en der boede i et gult hus med blomster og have. 

"Bor du her?" Grinede jeg. Han grinte også imens han nikkede. Og da han åbnede døren, var det som at skrue 100 år tilbage. Og jeg kunne ikke lade vær med at grine. 

Vi satte os i en lille sofa han havde.

"fortæl mig om Harry, for du bar tydeligvis ikke bare en fan" sagde han og holdte min hånd.

jeg havde virkelig ikke magter til at snakke om Harry.

"Harry og jeg. Var kærester før x factor og alt det der, i 4år." Og så begyndte hele livshistorien. "Jeg var 14. Min mor og Far havde lige forladt mig så jeg boede med mine plejefoældre. Jeg sad altid ude i et træ der stod mellem mit og Harrys hus. Og en dag kom Harry ud og så der sammen med mig. Derefter så vi hinanden vær dag. Og til sidst var vi kærester. Et langt og stabilt forhold. 4 år. Det er lang tid. Han havde længe snakker om x factor. Og til sidst gjorde han det. Jeg var jo så glad på hans vegne. Men også bange, for at han glemte mig. Og så skete alt det med at One Direction blev sat sammen. Og 3 pladsen. Og en pladekontrakt. Alt det der. Han havde ikke været hjemme længe. Han havde været sammen med drengene og lavet musik. Så en dag dukkede han op. Grædende. Og fortalte at han ikke kunne mere. Han gav mig ikke engang et farvel kram eller et kys. Han var bare væk" sagde jeg grædende. 

Uden jeg havde opdaget det, havde Max noteret det hele. 

"Hvorfor har du? Oh god" det gjorde han ikke. Det gjorde han bare ikke. HAN NOTERER IKKE HELE MIN LIVSHISTORIEN FOR AT PUTTE DET I DET NÆSTE MAGASIN.

"HVAD HAR DU GANG I? SIDDER DU OG LAVER DIT NÆSTE STAR MAGASIN HVA? VIL DU OGSÅ HAVE ET BILLEDE AF MIG. PÅ FORSIDEN HVA?" Råbte jeg ham, lige ind i ansigtet. 

"Jeg troede du var min ven" sagde jeg og gik. Det regnede stadig, og så var det blevet mørkt. Jeg vidste ikke hvor jeg var, eller hvordan jeg skulle komme hjem. Jeg satte mig bare ned på jorden og græd. Og græd. Og græd.....

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...