Art World by Stefan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 aug. 2014
  • Opdateret: 21 nov. 2014
  • Status: Igang
Dette er min portfolio. Min livspassion er fotografi - det kan være alt lige fra kunstfotografi til modefotografi. Dette er stedet hvor I kan komme, hvis I vil se på billeder, hvis I selv har en lille flamme for fotografi og måske har brug for tips og tricks. Dette er stedet hvor I kan komme, hvis I blot har brug for inspiration eller motivation - om det end gælder fotografi eller såmænd skrivning. ** ALLE RETTIGHEDER TILHØRER STEFAN J. JEG TOLERERER IKKE KOPIERING ELLER BRUG AF MINE BILLEDER - I TILFÆLDET: SPØRG FØRST **

89Likes
53Kommentarer
2478Visninger
AA

10. Side 9: NATIVE

 


 

 

 

 


 

 

 


 

Det var en mørk og stormfuld aften .. i januar 2014. Det havde lykkes mig at holde humøret oppe på trods af vinterens kolde indtrængen. Og sne. Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg hader sne, hvor meget jeg hader kulde og hvor meget jeg hader vinter. Jeg har kun få fordele ved vinteren. 
1) Man går aldrig galt i byen med et smukt snelandskab på en solrig dag.
2) På bælgmørke aftener, hvor der er snestorm udenfor, kan man sidde indenfor foran brandovnen med varm kakao og stort tøj som man kan putte sig i - og så med ens yndlingsserier.
Julekalender og julefilm er et no-go for mig. Jeg er generelt ikke den største fan af jul og for den sags skyld nytåret. Jo, det er da hyggeligt nok at fejre det sammen med ens elskede familie, men jeg ville hellere tilbringe hele julen og nytåret et andet sted i verden. Fuldstændig uforpligtet og fri fra bekymringer om sne, kulde, julegaver og al den forbandet julestads, som allerede sælges fra oktober af.
Det var lidt af et sidespor! Godt at alt det stads var ovre for mit vedkommende. 

I titusinder af år havde mine modeller og jeg altid haft en lille klokke spirende om, at der skulle laves et indianer-tema. Jeg har altid elsket Natives - ja, indfødte. Deres tøj, deres såkaldte instinkter, deres tilgang til livet og den måde som de lever på. Lige fra alle de skønne film, som jeg er vokset op med. Pochahontas. Ja, endda Bjørne Brødre. 

Min model, Tina, som jeg havde taget billeder sammen med i knap ét år (på det tidspunkt), og jeg havde endelig fundet på en meget kreativ idé, som var inspireret af de Indisk-amerikanske indfødte. Selvfølgelig lavede vi det med vores helt eget twist. Så på en lørdag, hvor mine forældre skulle ud, havde Tina og jeg absolut roen fuldstændig for os selv. Baggrunde og lys blev sat op, og ellers gik hele processen i gang. Alene var Tina og jeg sikre på, at hun til sammen havde brugt en tre-fire timer på at lægge makeuppen. 
Og kreativiten, fokuset og koncentrationen skulle bruges til det ypperste. Vi havde nemlig lavet det hele ret så specielt. Tre forskellige makeup skulle laves, tre forskellige outfit blev brugt, tre forskellige frisurer skulle laves og tre forskellige stemninger var til stede.

 

 



 


 

Dette var det første sæt ud af tre. 1/3. En meget ung, indfødt pige står stadig på et sted, hvor hun ikke kender sig selv eller sin tilværelse. Opvokset i en stor familie i en koloni på østsiden af grænsevandfaldet i det nordlige Canada tæt op ad Alaska. Håret er stort og kruset hist og her, hendes uskyldige, alligevel sigende, blå øjne fortæller os, at hun så småt skal til at blive en ung og selvstændig kvinde. A young independent woman..

 

 

 


 

I hig og søg, blev det afgjort, at hun i sin unge alder af kun 16 år skulle giftes væk til en fjern trop af indisk-amerikanske indfødte. Men hun havde andre tanker i hovedet end hvad hendes forfædre havde forfulgt. I den traditionelle tro blev hun gift med en ung kriger. Den uskyldige brud, der fulgte traditionerne, havde et indre hjerte, der gerne ville slippe fri. Have friheden i naturen. Være den unge kvinde, som hun gerne ville være. 


 

 


 

Den nu unge kvinde havde ben i næsen. Og da hendes far, lederen af kolonien, døde, var det bestemt, at hun skulle være troppens nye leder. Hun blev hermed kronet til dronningen af kolonien. Men hun mistede da sin mand under en jagt. Andre mennesker kom til og var en trussel mod deres tradition og deres levevis. Hun kæmpede i årevis for, at hendes koloni fortsat kunne leve trygt og sikkert. Alligevel nåede hun aldrig at finde den sande kærlighed. Hun nåede heller ikke at føre sin egen generation videre. Og hun nåede aldrig nogensinde, at få den frihed, som  den purunge indianerprinsesse hun engang var, altid havde higet efter.

 

 


 

I alt tog shootet omkring en 10-11 timer at lave. I den sidste halvanden time måtte Tina og jeg hjælpe hinanden med at stå på begge ben. Aldrig havde vi været så udmattede før, aldrig havde vi været så trætte før og det var længe siden, at vi havde arbejdet så hårdt på at lave billederne. Så meget historie var kreeret. Alt sammen skulle smeltes sammen i millioner af pixels. 

Og for vores eget vedkommende, så lykkedes det i den grad. Serien blev modtaget med stor succes - især var det makeupartister, som gav os den varmende opmærksomhed. Dette er en af mine større serier og et af de shoots, som aldrig går i glemmebogen. Og hvem ved? Måske kan det være, at der kommer en Del 2 engang.

Med så meget på hjertet, blev alt dette smedet sammen til det, som blev født
NATIVE

 

 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...