Kærlighed i blikket

Et oneshot omkring kærlighed der først blev opdaget senere hen. Men stadig kærlighed ved første blik, så snart man ser hvad der er gemt i blikkene fra drengene. Deltager i konkurrencen til What If

0Likes
0Kommentarer
133Visninger

1. Oneshot

Starten af teenageårene. Blik fra de forbigående drenge, som er blevet lækrere med årene. De første fnis fra pigeflokken, når nogle har et crush, man bare tydeligt kan se. Successen når man går forbi dem med en kæreste under armen. Kyssene i  frikvarterene, og den dejlige varme fra arme omkring en.

Min tanke var, at det skete nok aldrig for mig. Lille mig, der har et kendis-crush på hver eneste mandlige skuespiller, på en alder langt over mig. Selvfølgelig har det også været mig, der har kigget efter drengene, når de har fjollet rundt og spillet fodbold, der har bare ikke været nogle der har sendt blikkene tilbage. Ikke før nu.

Ikke før nu hvor jeg er kommet på efterskole. Har fået flere at snakke med. Selvfølgelig er det kun få jeg er helt tætte med, men flere venner end på min gamle skole, af begge køn, sjovt nok. Og drenge er der skam nok af her. Og endda nogle der kigger tilbage på mig. Ja, endda nogle der kigger på mig, hvor jeg ikke kigger tilbage. En helt ny oplevelse. Følelserne har bare fået frit spil, lige indtil det går galt. Men som min mor siger, alle drenge er frøer, og du skal nødt til at finde den frø, der forvandler sig til en prins, når du kysser ham.

Jeg troede, jeg havde fundet ham. Ham. Ham som jeg havde drømt om i mine drømme, det tog dog et halvt år og to andre drenge, før jeg fandt det, der havde foran mig hele tiden. Man kan godt sige, at han var serveret på et sølvfad for mig. Samme klasse starten af skoleåret. Samme linjefag. Samme vennegruppe, når man tænker over det. Ikke hele tiden, da man er i forskellige kliker, og sådan noget sker bare, uden man kan gøre noget ved det, men han var der. Han var der når jeg havde brug får ham.

Tror, at det begyndte, da halvdelen af vores linjefag var ude for at filme en film til en konkurrence, at vi fandt ud af at vi snakkede meget godt sammen. Det var før jul, hvor jeg stadig var sammen med en.

En som slog op med mig, et par dage efter nytår. Så jeg var single, da konkurrencen fandt sted.

En lille kjole, en smule nedringet måske, gjorde at jeg fik opmærksomhed. Det var faktisk meget rart, sådan at være i den ring af piger der får blikke. Og selvfølgelig fulgte hans øjne mig også. Det var nok også fordi jeg lagde op til det. Jeg hoppede rundt og dansede sammen med min dejlige veninde, som faktisk præsenterede mig for ham. Så evigt taknemmelig er jeg nok over for hende.

Vi, mig og ham, var sammen oppe og hente en pris hjem, dog var resten af filmholdet der også. Dog sagde vores lærere bagefter, at det var vores skyld, at den var givet til os. Lidt stolt må man da gerne være.

Og det var nok der, at mit hjerte åbnede sig helt op over for ham. Jeg havde været helt nede i kulkælderen over break-up’et med ham nummer to. Konkurrencen fandt sted i samme uge som det var sket. Så starten af ugen startede med en irriterende overraskelse, mens slutningen kom med en dejlig gave, givet ud i et kys. Et kys fra ham. Dagen efter, de andre konkurrenter var taget hjem, og vi lå helt alene på hans værelse. Det skete bare, fra begge sider. Sommerfuglene fløj ud og mit hjerte blev helt igen. Jeg havde fundet en at være sammen med. Sådan ordenligt. Og successen var stor. Jeg havde både fået den ære at give ham hans første kys, og han gav mig den gave at få mig til at føle igen.

Hans første kommentar til vores fælles veninde var: ”Your ship has come true,” som i fandom sprog frit oversættes til: de to som du syntes skal være sammen, er kommet sammen. Det var så komisk, fordi ingen andre fattede det end hende. Hun sprang bogstaveligt op af sofaen og løb efter mig, for at udspørge mig, som veninder jo gør. Og ja, gangen fandt, da også ud af det, da vi stod, i smug havde vi håbet på, og kyssede godnat den aften. Kommentaren fra en lærer samme aften omkring emnet kommer nok aldrig ud af mit hoved: Går du på runde? Hentydning til at jeg havde skiftet dreng på under en uge, da hun havde overhørt, den gang jeg bor på, snakke om det.

Vi kørte på et minimum, ikke så mange vidste hvad vi havde samme. De første to måneder var nok mere friends with benefits: venner, som også gør kæreste ting. Jeg vidste, ikke helt hvad jeg ville, men jeg vidste i hvert fald, at jeg ikke gad miste ham. Han havde fået mig op på skinnerne igen, uden at gøre så meget. Vores fælles veninde, og så mange andre, blev ved med at sige til ham, at han skulle spørge mig om vi skulle komme sammen, sådan officielt. Så ja, det gjorde han. Jeg svarede udenom for at være irriterende, og det var nok der jeg fandt ud af at han betød noget for mig, mere end bare en jeg snakkede godt med.

Han var blevet til en jeg stolede på, og som jeg vidste, og ved, at jeg med glæde vil tilbringe mit liv med, også selvom det kun er under gruppen venner senere hen.

Jeg svarede senere den aften og slog det op på facebook, altså vi lever i en moderne verden og er teenagere, andre ideer var der ikke ligefrem i mit hoved. Pigerne på min gang opdagede det og spurtede ind for at sige tillykke. Og endnu en gang fandt jeg ud af at jeg havde gjort noget godt. Jeg havde fået folk til at smile, både der hjemme hos mig, og hjemme hos ham, og på efterskolen.

Et par weekender hjemme hos ham. Med og uden venner på slæb.

Allerede efter første weekend gik der rygter om at vi havde gjort det. Første gang jeg hørte det, var jeg flad af grin. Og der kom jeg til at tænke på at den person som havde startet det rygte, måtte føle sig stolt. Føle at vedkommende havde succes bag sig. Og svaret er jo ja, rygtet var kommet til dem det handlede om. Selv jeg følte mig lidt stolt. Kun fordi jeg aldrig selv har oplevet sådan noget selv. Altså ikke før nu.

 Rygterne slappede af og vi kom længere ind i forholdet, som dagene gik. Var alene og snakkede seriøst på hans værelse, vi var aldrig på mit, noget som jeg syntes var lidt øv. Rutinerne kom. Jeg kom ind til ham hver morgen, når han ikke var stået op. Kom ind til ham om aftenen, når vi ikke lige havde sagt godnat. Det skete aldrig omvendt.

Udelands turen kom tæt på. Vi sad lige bag hinanden i bussen. Dog i selve storbyen var vi i forskellige grupper. Men vi klarede det. Var stadig sammen om aftenen. Dog var det også der i storbyen, at det gik galt. Han fik tanker. Om os, om skolen, om fremtiden. Og allerede på sidstedagen derovre vidste jeg, at det var gået galt imellem os. Jeg klarede det i bussen hjem, ved at han var rykket længere op i bussen, og jeg sov, for ikke at tænke.

Få minutter efter vi kom ind ad døren til efterskolen skete det. Han kom. Vi snakkede. Og vores forhold brød op. Dog på samme måde som det hele begyndte med, nemlig i et kys. En forlænget weekend bagefter, så to liter chokolade is kunne godt lige finde vej ned i min mave og jeg kunne komme mig oven på chokket.

Break-Up med den perfekte, pige periode og eksamen op i en køre. God kombination. Jeg har klarer det okay, men det er jo svært ikke at vide hvad man skal gøre når man ikke kan komme ind og snakke med den man holder af, hele tiden.

Jeg holder mig væk, både for ikke at skade ham med mine tårer og problemer, og fordi jeg ved ikke hvordan han vil reagere hvis jeg kom og sagde at jeg godt gad være venner igen. Og bare kun venner. Jeg er en pige, som har problemer i flere kategorier, så selvfølgelig kan jeg ikke komme over sådan en perfekt fyr på under en uge.

Det tærer på mig. Jeg skal bare huske at leve lige nu, og se hvilke andre muligheder jeg har. Det er jo trods alt en efterskole jeg lever på. Der er mange andre jeg kan snakke med og have det sjovt med. Tror bare ikke at jeg kommer igennem det, når den eneste jeg vil tale med ham om, er ham. Så længe han er glad er jeg glad. Det er der jeg finder succesen. Når jeg  får et smil frem på andres læber.

Jeg elsker ham, og det fik jeg aldrig sagt til ham. Undskyld.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...