Forrådt af eget kød og blod.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2014
  • Status: Igang
En historie om hvordan en familie kan falde fra hinanden. Forræderi, sorg, glæde m.m. Gennem historien vil der blive skiftet lidt mellem nutid, datid, forfatter og personernes synsvinkel. For at gøre det lettere for jer, så vil der ikke stå noget i toppen, hvis det bliver set fra forfatterens synsvinkel. Hvis det bliver set fra en persons synsvinkel, så vil der stå et navn. Nutid og datid må I som sådan selv regne ud. Ris og ros!

0Likes
0Kommentarer
183Visninger
AA

4. Tvivlen.

Camilla's vinkel.

 

Maja var ikke min type i starten. Hun var vild, flabet, irriterende m.m.. Rendte altid rundt med hende Natasha. Natasha var altid efter mig og fik hurtigt trukket Maja med. De var det perfekte makkerpar. Der var intet de ikke kunne. Om så det var at ha' det sjovt sammen, irritere folk eller vinde skænderier mod mig gang på gang. Jeg havde altid en kold facade på overfor dem, vendte folk imod så snart jeg kunne, men den dag Maja kom og spurgte mig, om hun måtte få en ny start sammen med mig, fik jeg både et stort stød i maven, men blev også lettet. Stødet, fordi hvad fik hende til at tro, at hun overhovedet fortjente en chance hos mig, efter alt det hun havde gjort imod mig? Men også den lettelse af, at hun virkelig gerne ville se det gode i mig.. Det gav mig en dejlig varm følelse indeni...

 

Jeg plejede at fake mig selv. Rædselsslagen for hvad folk ville sige til mit virkelige jeg, gemte jeg mig selv bag et dæknavn, ny alder m.m.. Ellers var jeg fuldt ud mig selv angående personlighed. Jeg gemte mig selv i en lang periode på nok.. 7 måneder, før jeg overhovedet turde fortælle Maja det. Vi var endda bedste veninder, men jeg var bange for, at hun ville give mig op ligesom alle andre. Jeg vidste udmærket, at hun havde prøvet noget lignende selv, men alle har vel sin tvivl. Hvad nu hvis, at hun bare kastede míg og vores venskab på jorden? Hvad nu hvis, hun faktisk blev ved min side? Jeg var bange. Bange for afgørelsen...

Da tiden var inde, mandede jeg mig op og fortalte hende det hele...

- Maja? Stammende kom hendes navn ud af min mund.. Hun slog mikrofonen til igen.
- Jaaaaaaaaaaaaaa? Så munter som altid som hun nu end er. Jeg rømmede mig godt og grundigt, inden jeg fik udbrudt: Jeg er altså ikke den du tror jeg er...
Maja's ansigt blegnede så småt.
- Hvad mener du, Sofie? Hendes stemme havde en røst af nysgerrighed og forundring. ( Ja, mit dæknavn var Sofie. Jeg kunne ikke komme på andet som sådan. )
- Kald mig Camilla. For det er det jeg hedder. Og nej, jeg er ikke 14, som jeg har påstået det meste af tiden. Jeg er faktisk yngre. Kun med ét år, men alligevel. Du må undskylde, at jeg ikke havde taget mig sammen noget før til at fortælle dig det... Håber du kan tilgive mig...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...