Forrådt af eget kød og blod.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2014
  • Status: Igang
En historie om hvordan en familie kan falde fra hinanden. Forræderi, sorg, glæde m.m. Gennem historien vil der blive skiftet lidt mellem nutid, datid, forfatter og personernes synsvinkel. For at gøre det lettere for jer, så vil der ikke stå noget i toppen, hvis det bliver set fra forfatterens synsvinkel. Hvis det bliver set fra en persons synsvinkel, så vil der stå et navn. Nutid og datid må I som sådan selv regne ud. Ris og ros!

0Likes
0Kommentarer
182Visninger
AA

1. Indledningen til en katastrofe.

Hun kunne næsten ikke holde det ud. Hendes lillebror knugede sig tæt ind til hendes brystkasse.. Imens hendes trøje blev mere og mere våd, kunne der høres glas blive klirret nedenunder. Inde fra stuen.

-Henrik, slap nu af! Du ender jo med at smadre hele huset! Hun skreg mens hun så forsvarsløst til. Hendes mand, Henrik, tog et fast greb om det lille stuebord og med al kræft slyngende han det væk fra sig. Hen mod Leila. En vase hamrede mod væggen og blev til tusinde af splinter, der blev slynget ud til alle sider. Med flere små klir lander de på gulvet. På gulvet hvor bordet havde stået, var der nu rødvins-pletter. Brusende gik Henrik hen til den lille kommode i den engang så nydelige stue og placerede sin arm for enden af toppen på den. Et voldsomt stød og så lå alle de gamle familieportrætter fra flere generationer tilbage og hyggelige feriebilleder på gulvet. Alle sammen med mindst én ridse i glasset. Hans tomme blik stirrede stift på alle de gamle billeder. De passerede alle hans sind og blev genskabt, brændt fast igen ligesom dengang de fandt sted. Dér gik det op for ham, hvad han faktisk havde gjort. Hans knæ sank sammen og han faldt til jorden. Leila nærmede sig ham og satte jeg så hug.
-Henrik, lyt nu til mi.. Mere nåede hun ikke at sige inden hun fik en albue lige under hagen, og blev slynget væk som tingene på bordet.
-Lad mig være i fred! Både hulkende og mumlende fik han udstødt de ord. De ord, der gjorde det sidste. Dem, der endte det hele. Med blødende næse rejste Leila sig fra gulvet...
-Hvad du ønsker skal du få, Henrik. Men husk nu: Jeg er her ej mere når du har brug for mig... Med den stolthed hun nu end havde tilbage, børstede hun sit tøj af og gik. Døren blev hamret i...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...