Forrådt af eget kød og blod.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 jul. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2014
  • Status: Igang
En historie om hvordan en familie kan falde fra hinanden. Forræderi, sorg, glæde m.m. Gennem historien vil der blive skiftet lidt mellem nutid, datid, forfatter og personernes synsvinkel. For at gøre det lettere for jer, så vil der ikke stå noget i toppen, hvis det bliver set fra forfatterens synsvinkel. Hvis det bliver set fra en persons synsvinkel, så vil der stå et navn. Nutid og datid må I som sådan selv regne ud. Ris og ros!

0Likes
0Kommentarer
184Visninger
AA

3. I de dage.

Forfatterens vinkel. Min vinkel.

 

Den dag jeg blev introduceret til Camilla var en meget speciel dag. Og underligt nok starten på et nyt fjendskab. Fjendskab? Tænker du så sikkert, men ja, vi startede ud som fjender. Hende og jeg. Min daværende bedste veninde havde et uendeligt had til Camilla, og det smittede selvfølgelig af på mig. Spurgte ofte min veninde til tider, hvorfor vi overhovedet hadede Camilla, men svarene var altid korte og uden mening. Som om det bare var for at presse hende endnu mere ned, end hun var i forvejen, dog vidste jeg ikke, hvor tæt på bunden hun egentligt var.
Jeg husker tydeligt nogle af de ting jeg kaldte hende, uden grund, lige præcis som hadet til hende. Nu forstår jeg intet. Men jeg kom snart på andre tanker..
Nogle måneder efter min tidligere veninde havde introduceret mig til Camilla på en sindssyg, uhuman måde, så smuttede hun. Lod mig i stikken. Kontakten er der dog stadig, men indeni mig bobler en kedel af raseri til hende stadigvæk.
Kort tid efter traf jeg en fantastisk beslutning: At sige undskyld til Camilla, begrave stridsøksen og give hende en chance. Til mit held tilgav hun mig, og vi begyndte at hænge en del ud sammen. Vi fandt ud af, hvor meget vi egentligt havde tilfælles. Det tog os ikke lang tid før, at vi blev de nye bedste veninder og brugte massere af uforglemmelige timer. Sammen.

Camilla har oplevet mange svigt efterhånden, og det gør inderligt ondt på mig. Jeg har hjulpet hende med alt det jeg nu end kunne, altid fået tak, men når man føler, at man bliver droppet, så kommer en enorm knytnæve og rammer en i maven... Stadigvæk vil jeg gerne fortælle historien fuldt ud. Om så det gør ondt eller ej. For sådan er det, ligesom med et venskab: I håbet skal man holde ud. Om så det gør ondt eller ej.

 

Dengang havde Camilla og jeg snakket en del sammen om at mødes en dag i virkeligheden. Vi mødte hinanden over nettet, som I nok kan regne ud. Det var en fantastisk tanke at tænke på. Os to, de bedste veninder og så det at møde hinanden i virkeligheden. Jeg ville dø for, at den drøm ville gå i opfyldelse.

En dag, da jeg kom online havde Camilla de bedste nyheder længe: Hendes mor havde sagt, at jeg måtte komme og besøge hende, hvis jeg måtte for mine forældre.
Jeg blev vildt overvældet og lykkelig. Skreg nærmest af glæde indeni og kunne ikke vente! Længere end en time eller to, kunne jeg ikke vente med at spørge min mor om det. Dog privat, da jeg regnede med, at min far ville flippe fuldkommen. ( Kan så lige informere om, at det gjorde han ikke. Nok mest af alt, fordi jeg ikke selv skulle fortælle og forklare det hele. )
Min mor skulle ud at gå tur med hunden selv samme aften, og jeg spurgte hende bredsmilet, om jeg måtte tage med, hvilket jeg selvfølgelig måtte. Motion skader jo ikke!

Efter en kilometer eller to kunne jeg ikke holde det ind længere. Forsigtig og dog håbefuld fortalte jeg hende alt omkring Camilla, hendes mor, aftalen osv. Og svar, det skulle jeg få. Det var kun godt, og der blev spurgt en del ind til begge parter.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...