The sight

"Jeg kunne mærke deres nærhed som en sygdom. Jeg kom vaklende op og var så svag. De kom nærmere som ådselædere, der kræsede om et døende bytte. De måtte ikke få det! Det hele var deres skyld, og jeg ville aldrig komme hjem igen. Tårerne løb ned af kinderne på mig mens jeg træk mine tunge vinger efter mig. De hang bare slapt bag mig, og gløderne var der stadig. ... " Alice har mistet hukommelsen. hun husker ingenting fra før hun blev fundet. Og efter noget tid og en god portion omsorg, så starter hun på Mountain High i en lille by i Amerika hvor alle kender alle. På den skole møder hun en masse mennesker, for slet ikke at tale om den mystiske bad-boy Lucas. Og de mystiske omstændigheder omkring hendes hukommelsestab vil komme og hjemsøge hende. Da hun holder nøglen til så manges liv gemt i sin hjerne. **Bidrag til Halo-konkurencen, vælger at skrive med engel som hovedperson. Enjoy :-) ;-) <3

14Likes
15Kommentarer
1273Visninger
AA

8. Kapitel 5

Kapitel 5


Endelig kom weekenden efter den frygtede første skoleuge. Og jeg var helt vildt træt, mine muskler skreg efter al den træning jeg havde hver dag efter skole. Suk. Det var virkelig det dummeste jeg havde gjort længe. Eller så længe jeg kan huske, i ved med et kæmpe stort tomrum fra de første 16 år af mit liv. Nå ja i det mindste kan jeg ikke huske alle mine tidligere pinlige situationer, enhver teenage piges drøm.

     Greg og Lillian var taget af sted til en eller anden kongres her i weekenden, så jeg havde hele det enorme uhyggelige hus helt for mig selv. Jubii.

Okay det er måske ikke så slemt når der er andre hjemme, men når man er alene i sådan et stort hus lige meget hvor hyggeligt det er, så vil den mindste lyd være en psykopatisk morder. Eller det der er værre.

     Mine tanker strejfede den skygge der havde overfaldt mig på parkeringspladsen, den var i hvert fald ikke menneskelig… Okay! Nu stopper du Alice. jeg gave mig selv et mentalt smølfespark. Du lovede vi ikke ville tænker på det!

      Ja nogle gange har jeg samtaler med mig selv oppe i hovedet….

 

Jeg var i det mindste kommet op i dag og sad lige nu på mit værelse ved at være færdig med lektierne. En sms bippede ind på min telefon.

 

Lina: Gæt hvad vi skal i dag smukke? :-D

 

Mig: hvad… <3

 

Liana: Vi skal i byen og shoppe!! :-D <3

 

Jeg skulle lige til at skrive til hende at jeg var lidt træt i dag da endnu en sms bippede ind.

 

Liana: Og du kan lige så godt lade være med at sige nej, kom og hent mig når du er klar, Matthew og Dom venter på os inde i byen på cafeen ;-) <3

 

Jeg rystede opgivende på hovedet, den pige ville ikke tage et nej for et nej. Jeg kunne lige så godt tage af sted, nu når jeg var færdig med lektierne kunne jeg ikke finde nogen god grund til at sige nej.

 

Hurtigt fik jeg gjort mig klar og skyndte mig ud af døren, og hoppede ind i bilen. Kender i det når man går rundt i et stort tomt hus, så føles det nogle gange som om at hvis du ikke er hurtigt nok så vil et monster komme og fange dig, sådan havde jeg det lige nu.

 

Der var ikke så meget trafik på de små bjergveje, så jeg kunne komme hurtigt frem.

     Liana stod allerede og ventede på mig da jeg holdt ind foran hendes hus.

”Goddag smukke” sagde hun glad da hun satte sig ind på passager sædet.

”halløj” sagde jeg og begyndte at køre ind mod byen.

 

Liana begyndte at snakke derud af om alt. Simpelthen alt, hendes læber stod ikke stille et øjeblik. Og efter et stykke tid havde jeg tabt tråden fuldstændig, da hun sprang fra historie til historie. Jeg tror noget af det havde noget at gøre med en eller anden kendis der havde haft et eller andet fuldstændig sindssygt outfit på til en eller anden premiere, mere fangede jeg ikke.

 

Da vi nåede frem til byen prøvede jeg at finde en parkeringsplads.

”Du kan bare holde lige på den anden side af supermarkedet.” sagde Liana og afbrød sin tale strøm. Og lige på den anden side af supermarkedet, var selvfølgelig den parkeringsplads.

”Nej der er der sikkert mange der holder, det er okay vi finder bare et andet sted.” sagde jeg og smilede stramt.

”vær nu ikke fjollet” sagde Liana, og jeg holdt modstridende ind på parkeringspladsen. Hurtigt steg jeg ud af bilen. Liana var alt for langsom syntes jeg, og stod utålmodigt og trippede.

     ”Der er da nogen der er lidt utålmodig i dag” sagde Liana tog sin taske og svingede med sit rødblonde hår.

 

Først nu lagde jeg mærke til at Liana havde virkelig oppet sig i dag. Hendes hår hang løst i smukke bølger, hun have en lyserød nederdel på det var lidt puffet også en hvid løs t-shirt med lidt længere og løsere ærmer. Hun havde også et par hæle på, ikke de der tynde stillet nogle. Sådan nogle lidt sødere nogen, med tykke hæle, sådan nogle man har på for at give lidt højde. Hæle er dog ikke noget nyt for Liana da hun er ret lav, derfor går hun i hæle til hverdag.

”Wauw Liana! Hvem er du brændt varm på?” spurgte jeg og spærrede øjnene op. Hun rødmede svagt, og gav hendes ellers lyse hud en smule farve.

 

”Ikke nogen, det er ikke noget” sagde hun, og kiggede mig ikke i øjnene. ”Liana!” sagde jeg og grinede. Vi begyndte at gå, jeg chattede lidt til hende med min skulder.

”Okay!” sagde hun og fnisede ”Matthew” jeg stirrede på hende med åben mund. Han virkede ikke som hendes type. I løbet af ugen havde jeg fundet ud af en ting eller to omkring Liana.

     Hun havde det med at date drenge fra football holdet. Hun havde endda været sammen med en af Lucas´ muskel fyre. Og som hun selv havde sagt det, han var lækker og ikke så dum og tomhjernet som man skulle tro, men han var også alt for mystisk for hende. Så jeg havde på ingen måde forestillet mig at hun ville gå efter en så sød fyr som Matthew.

 

”Det havde jeg ikke set komme. Hvornår skete det” spurgte jeg og kunne ikke lade være med at smile. Hun rødmede igen.

     ”Det ved jeg ikke, det skete ligesom bare” sagde hun og smilede stort. Som man siger piger kan have en million crushes, men der er kun en ”Ham”. Og Matthew var hendes ”Ham” det var tydeligt at se.

 

”Men du vover på at sige noget til ham” sagde hun og kiggede meget alvorligt på mig. Jeg fandt hendes ansigts utroligt sjovt. At se de små trut læber og de store øjne se alvorlige ud, når hun normalt smilede over hele ansigtet. Det var bare forkert. Jeg fnes. ”Det får vi vel at se ikke?” jeg grinede, hun prikkede mig i siden. ”Du vover” sagde hun advarende, jeg grinede bare videre.

 

Drengene ventede ude foran cafeen.

”Hvaså tøser” sagde Dom og gik os grinende i møde. Vi hilste på hinanden, jeg lagde mærke til Liana rødmede lidt da hun krammede Matthew. Nuuhr.

”Kunne Celia ikke komme i dag?” spurgte jeg, Dom rystede på hovedet. ”Hun skulle på weekend tur til sin bedstemor, sammen med sine forældre og hendes søskende”, jeg nikkede for at vise jeg havde forstået det.

 

”Så vidt jeg forstod på Liana skal i bruge nogle pakæsler til jeres shoppetur?” sagde Matthew spørgende, Liana nikkede ivrigt. ”Jeps, håber i har løftet vægte drenge, for det her bliver ikke en let tur” sagde hun, og begyndte at gå ned ad gågaden. Jeg syntes næsten det så helt uoverskueligt ud, da man kunne se butik efter butik.

 

Liana hvinede glad, klappede i hænderne og vi gik i krig.

 

Vi var startet på gågaden, men endte i det store indkøbscenter hvor der også var rigeligt med butikker vi skulle se. Jeg blev hele tiden overasket over hvor stort det her sted var, jeg mener hvad skal en lille by som Mountain Hills, bruge så mange butikker til. Jeg havde spurgt Liana om det, og hun havde sagt det var fordi de andre små byer rundt omkring i bjergene også shoppede her. Så man havde ligesom samlet det hele et sted.

 

Drengende var daffet om på en café i indkøbscenteret, og vi havde efterladt vores mange poser hos dem.

     Lige nu var vi på jagt i en skobutik, med alt for mange dejlige og smukke sko.

”Skat du skal bare prøve dem her” sagde Liana og rakte mig et par marine blå høje hæle. Jeg kiggede skeptisk på dem, og hævede øjenbrynene. ”De er lidt høje synes du ikke?” sagde jeg, hun blev ved med at holde dem frem mod mig, jeg tog dem opgivende, ”Jeg kommer til at være kilometer højere end alle andre” sagde jeg lettere irriteret.

     ”Smukke jeg ville ikke give dig dem hvis jeg syntes det ville komme til at se åndssvagt ud. Jeg har aldrig forstået høje piger. I har de længste og smukkeste ben, men prøver at gemme dem væk ved at tage små flade sko på til alle lejligheder.” sagde hun spørgende, jeg trak på skuldrene, nu havde jeg jo ikke så meget viden inden for det område endnu.

     ”jeg tror det fordi vi prøver at passe ind, så vi høje mennesker ikke kommer til at føle os som freaks” sagde jeg og tog de der forbandede høje hæle på. Liana stirrede på mig med åben mund. ”Du har helt ret i høje piger burde ikke have høje hæle på” jeg skulle til at tage dem af, ”stop det var ikke på den dårlige måde. Det er fordi du ser fantastisk ud, jeg ville ærlig talt dø for de stænger der” hun pegede på mine ben.

 

Jeg grinede lidt ”Jammen hvis du så døde så ville du jo ikke kunne bruge dine nye flotte stænger” sagde jeg og prøvede at lade være med at grine over hendes ansigtsudtryk. ”Nej skatter, men jeg ville se pokkers godt ud i kisten.” sagde hun og blinkede til mig.

 

Liana endte med at skulle have to par stillet hæle. Vi skulle til at gå op til kassen da hun opdagede jeg lod de blå hæle stå. ”Ey søster, du skal have de hæle og det mener jeg” sagde hun alvorligt. ”Liana helt ærligt. Jeg har ikke lyst til alle skal kigge mærkeligt på mig” sagde jeg lavt, og en smule usikkert. Hun vendte øjne. ”Jeg troede vi lige havde være igennem det her. Det er kedeligt at være normal! Seriøst alle ville ønske de havde dine smukke lange slanke ben. Og hvis du forlænger dem lidt, så vil folk ikke tænke nøj hun er høj. De vil tænke wauw!” hun stirrede på mig med hendes alt for store grønne øjne, også så hun smilede hun lumsk ”Desuden vil ingen lægge mærke til det når du er sammen med Lucas, han er virkelig høj, i vil passe perfekt sammen.”

     Jeg skubbede til hende ”Okay hvis jeg køber de her sko vil du så tie stille?” hun nikkede grinende.

Da vi gik tilbage til drengende havde vi føjet flere poser til samlingen. Jeg var endt ud med at købe de der forbandede sko og to matchende kjoler på Lianas opfordring, den pige er umuligt at sige nej til.

 

”Fik i købt lidt” grinede Dom, da jeg satte mig træt med et bump på stolen. Jeg sendte ham bare et udmattet blik. ”Jeg henter noget kaffe til jer” sagde han, ”Jeg vil have varm kakao med det hele” sagde jeg hurtigt, lige nu havde jeg virkelig brug for massere af søde sager.

     Jeg tog min taske da jeg ville tjekke min mobil, men da jeg kiggede ned i den fik jeg et chok. ”Min pung!” udbrød jeg, den var ikke i min taske, og i min pung lå smart nok også min mobil.

 

”Hvad sker der?” spurgte Liana nysgerigt. ”Jeg tror jeg glemte min pung i tøjbutikken” sagde jeg træt og opgivende ”Jeg er tilbage om lidt”. ”Hvis din kakao begynder at blive kold skal jeg nok drikke den” sagde Matthew, ”Hold nallerne væk er tilbage om lidt” råbte jeg tilbage.

 

Jeg løb gennem centeret på vej over til den butik vi sidst havde været i. Der var ikke overfyldt i centeret som der måske ville være i større byer, men der var en rar atmosfære. Og alle passede ligesom stille og roligt sig selv.

     Heldigvis have butikken min pung, og jeg kunne lægge den trykt ned i min taske igen.

    

På vej tilbage fik jeg ikke kigget mig for, og det var jeg ikke ene om. En lille dreng gik ind i mig, og uheldigvis spildte han en ordentlig omgang slush ice ud over mig. Jeg gispede overasket over den pludselige kulde. ”Det må du virkelig undskylde” begyndte drengens mor, jeg fejede hende af ved at sige det var okay.

     Jeg huskede jeg havde lagt en basic t- shirt ned i min taske, en jeg havde købt tidligere og posen var så lille den sagtens kunne være der.

 

Jeg fandt hurtigt et toilet, det var sådan et af de der fælles toiletter. Jeg gik ned til bagerste bås for at skifte.

     Da jeg var halvt skiftet, hørte jeg nogen træde ind af døren. Jeg syntes det var en smule akavet, og ville helst ud hurtigst muligt, så jeg skyndte mig at tage den anden bluse på og skulle til at gå ud da jeg hørte en genkendelig stemme.

 

”Hvad laver du her?” det var Lucas og han lød vred, og havde en undertone af noget jeg ikke helt kunne placere. ”Må man nu ikke engang komme og besøge sin egen søn” sagde den fremmede stemme, han lød overlegen og hånende. Nu vidste jeg da hvor Luas havde det fra.

     ”Nej det synes jeg faktisk ikke du har nogen ret til. Og nu tilbage til mit første spørgsmål, hvad laver du her?!” han lød irriteret og stadig med den der undertone af noget jeg ikke kunne placere. Der var stilhed et øjeblik, jeg forestillede mig de to mænd stå og se hinanden an. Nu kunne jeg placere den der undertone Lucas havde i sin stemme, det var fjendtlighed. Og så vidt jeg vidste var det altså ikke sådan man talte til sine forældre.

     ”Der er meget dæmonisk aktivitet her i området, i øjeblikket. Jeg vil vide om du ved noget om det?” Lucas´ far lød nu mere business agtig og havde droppet den der drillende undertone.

”Nej det er ikke noget jeg har lagt mærke til” sagde Lucas igen med had i stemmen ”men så vidt jeg ved burde du ikke bekymre dig om det. Du burde da fejre det ikke, jeg mener er det ikke det du og de andre går og håber på.” Lucas´ stemme var fuld af had, det skræmte mig, den stemme havde jeg aldrig hørt ham bruge før.

”For syv sytten Lucas!” det gibbede i mig da Lucas´ far pludselig råbte, ”Du ved udmærket godt vi ikke alle er sådan, jeg valgte ikke at blive sådan. Jeg bekymre mig om dit velbefindende, og jeg vil godt sørge for der ikke sker dig eller dine venner noget. Det kan være farligt at være som du er” han lød frustreret, jeg fattede virkelig ingen ting af deres samtale.

     ”Så det er derfor du forlod mor, og jeg voksede op uden en far?” Lucas´ stemme drev af sarkasme. Jeg hørte et opgivende suk fra Lucas´ far. ”Lucas hold nu op, det ville bare have gjort det værre for jer begge to….” der var stille mellem dem. ”Nå men det var hyggeligt at snakke med dig far, jeg må videre” jeg kunne høre døren blive åbnet og lukket, to sekunder efter fulgte endnu et par fodtrin efter.

 

Jeg havde ikke lagt mærke til det, men jeg var fuldstændig stivnet uden at være i stand til at rykke mig. Hvad var det lige jeg havde hørt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...