The sight

"Jeg kunne mærke deres nærhed som en sygdom. Jeg kom vaklende op og var så svag. De kom nærmere som ådselædere, der kræsede om et døende bytte. De måtte ikke få det! Det hele var deres skyld, og jeg ville aldrig komme hjem igen. Tårerne løb ned af kinderne på mig mens jeg træk mine tunge vinger efter mig. De hang bare slapt bag mig, og gløderne var der stadig. ... " Alice har mistet hukommelsen. hun husker ingenting fra før hun blev fundet. Og efter noget tid og en god portion omsorg, så starter hun på Mountain High i en lille by i Amerika hvor alle kender alle. På den skole møder hun en masse mennesker, for slet ikke at tale om den mystiske bad-boy Lucas. Og de mystiske omstændigheder omkring hendes hukommelsestab vil komme og hjemsøge hende. Da hun holder nøglen til så manges liv gemt i sin hjerne. **Bidrag til Halo-konkurencen, vælger at skrive med engel som hovedperson. Enjoy :-) ;-) <3

14Likes
15Kommentarer
1247Visninger
AA

7. Kapitel 4 del 2

Kapitel 4 del 2


Efter vi havde skiftet og stod klar til at gå ind i hallen, kom pigerne lige pudselig i tanke om noget. ”Shit!” udbrød Liana ”det er i dag træner Bloskow vælger piger til chearleading!”, åhhh nej det sagde hun bare ikke lige, nej bare nej. Celia blev helt hvid i hovedet. ”Jeg fatter bare ikke at hun ikke bare giver op når det kommer til mig, jeg har ingen rytme overhovedet! Det så hun da sidste år” sagde Celia og jeg fik næsten ondt af hendes ansigts udtryk.

     ”Kan man ikke bare lade være med at gå til audition?” spurgte jeg. ”desværre ikke. Her på skolen er det sådan at lærerne vil have alle har et hold, en sport, som de er knyttet til. Derfor vil alle lærerne i løbet af året holde audition i gymnastiktimerne, og få elever til deres hold. Selvfølgelig er nogle hold mere prestige fyldte end andre. Eksempelvis vil man helst som pige være chearleader, og som dreng vil man selvfølgelig helst være på football-holdet. Og begge ting er sværere at komme ind på end eksempelvis atletik holdet, fordi der er begrænset adgang.” sluttede Liana.

     ”Men i er ikke interesserede i det?” spurgte jeg dumt, ”det er ikke fordi vi ikke vil. Det er mere fordi at når vi danser ligner det at nogen kommer og giver os stød. Som sagt rytme =0” sagde Celia, ”men hvad med dig, har du et skjult talent vi ikke har opdaget omkring dig endnu?” spurgte hun lusket og løftede det ene øjenbryn.

”Nope” sagde jeg og smilede, aldrig i livet jeg ville fortælle dem at hele sidste år havde jeg gået på et mindre danse/gymnastik hold, og var faktisk ret god. Dog var det med folk jeg ikke rigtig kendte og vi skulle ikke opvise det et eller andet sted, jeg havde bare nydt at danse. Og derfor besluttede jeg mig for ikke at gøre noget der kunne få mig på holdet, jeg var simpelthen for meget en kylling.

 

Vi gik ind i den store gymnastiksal, der stod en masse piger og trippede lidt, drengene var i den anden ende, de skulle vidst ud på boldbanen for at aflægge prøve til football-holdet. Heldigvis.

     Jeg fik øje på noget der virkelig satte mit blod i kog, uden at det egentlig gav nogen mening. Valerie der hang om halsen på Lucas, i sin lille cheerleader nederdel. Jeg hadede synet af det.

”Valerie og Lucas er kærester?” spurgte jeg, Liana kiggede i samme retning som mig ”De har været kærester, de har sådan et lidt on/off forhold” svarede Liana ”og Valerie er på cheerleader holdet?”, ”hmm, ja hun er vidst holdkaptajn” jeg nikkede selvfølgelig var hun det.

 

”Drenge så er det nu, ud på fodboldbanen!” råbte den mandlige lære, og de forsvandt ud ad døren.

     Valerie hoppede hen til os, da hun gik forbi vores lille gruppe stoppede hun op. ”Søde vi skal bruge 10 vanddunke hvis du vil skynde dig lidt ikke?” sagde hun til mig, jeg stirrede bare surt på hende, ”du er her da for at hente vand ikke?” hun lod som om hun var forvirret og talte med den der sukkersøde stemme. ”Nej søde Valerie jeg er her ligesom alle de andre for at aflægge prøve til holdet” svarede jeg sammenbidt.

     ”Åhh, okay. Bare rolig jeg skal nok snakke med træner Bloskow, så du kan slippe for at prøve. Jeg har jo set hvor god du er til at styre dine fødder, og vil helst ikke se dig gøre dig selv til grin”, igen snakkede hun med den der sukkersøde stemme. Jeg så bare surt på hende, og hun træk bare på skuldrene og gik over til de andre cheerleadere der allerede var på holdet fra sidste år.

 

”Kom så tøser stil jeg op på rækker, også begynder vi!” råbte træner Blaskow, alle gjorde som hun sagde. Nu skulle jeg lære Valerie en ting eller to.

Musikken begyndte, Valerie og to andre piger viste os trinene.

     Da jeg først var kommet ind i det, var det pærelet. Og jeg begyndte efterhånden bare at gøre tingene uden rigtig at tænke over det.

 

Efter et stykke tid stoppede træner Bloskow os og bedte nogle af os om at komme over til måtterne. Liana og Celia var ikke nogle af dem og de så lettede ud.

”Godt så jeg vil gerne se hvordan i springer” sagde hun ”Prøv at se om i kan de grundlæggende ting Valerie vil vise jer, men hvis i ikke føler jer trygge ved det. Så vil jeg bede jer om at lade være, vi skal helst ikke have nogen ender på nakken.” sagde hun og tændte igen musikken.

To piger trådte fra, så nu var vi kun 5 tilbage.

Valerie viste en vejrmølle fulgt op af en flikflak.

     Den første pige lavede en udmærket vejrmølle, men fik hjælp til flikflakken. ”Godt flot, næste!” råbte træner Bloskow. Den næste gjorde det også udmærket, da det blev min tur, viftede jeg pigerne væk der var klar til at tage imod. Jeg tog tilløb gjorde tingene, og vidste de havde været perfekte. Round one: Alice. Jeg smilede til Valerie der så rasende ud over jeg ikke var faldet og havde brækket nakken.

 

Vi blev ved med at se Valerie gøre akrobatiske øvelser og gøre efter, det blev sværere og sværere. Til sidst var jeg den eneste der ikke stod over.

     Valerie tog tilløb og jeg anede ikke hvad det var hun ville lave. Hun kom op i luften, lavede en mærkelig baglæns salto, men jeg vidste hvad der ville ske. Pludselige fik hun overbalance på en eller anden måde og hun endte med hovedet i måtten. Der blev helt stille over alt. Ingen vidste hvad de skulle gøre. Endelig kom der lidt bevægelse.

     Valeries to trofaste veninder skyndte sig over til hende, og hjalp hende op. Hun så rasende ud og til min fryd, så var hun helt rød i ansigtet af bare ydmygelse. Jeg kunne ikke lade være med at sende hende et lille smil.

 

”Okay, dette års nye cherleadere bliver Alice Meyers, Mia Connor….. og hun sagde også nogle andre navne, men jeg holdt op med at høre efter. Okay hvad havde jeg lige gjort? Hvorfor gjorde jeg nu det, jeg hadede at optræde foran folk!

 

”tillykke!” sagde Liana og faldt mig om halsen, ”jeg syntes du sagde du ikke havde nogle skjulte sider?” sagde Celia med et smil og prikkede mig i siden. Hun skulle bare vide, ingen vidste at jeg faktisk ikke havde nogen hukommelse fra før jeg var 16 år.

 

”Nu ved du da godt at der ikke er mere end to uger til den første kamp kommer og i skal heppe ikke?” spurgte Liana, og jeg mistede alt farve i hovedet, Liana og Celia grinede over mit ansigtsudtryk. Åhh nej.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...