The sight

"Jeg kunne mærke deres nærhed som en sygdom. Jeg kom vaklende op og var så svag. De kom nærmere som ådselædere, der kræsede om et døende bytte. De måtte ikke få det! Det hele var deres skyld, og jeg ville aldrig komme hjem igen. Tårerne løb ned af kinderne på mig mens jeg træk mine tunge vinger efter mig. De hang bare slapt bag mig, og gløderne var der stadig. ... " Alice har mistet hukommelsen. hun husker ingenting fra før hun blev fundet. Og efter noget tid og en god portion omsorg, så starter hun på Mountain High i en lille by i Amerika hvor alle kender alle. På den skole møder hun en masse mennesker, for slet ikke at tale om den mystiske bad-boy Lucas. Og de mystiske omstændigheder omkring hendes hukommelsestab vil komme og hjemsøge hende. Da hun holder nøglen til så manges liv gemt i sin hjerne. **Bidrag til Halo-konkurencen, vælger at skrive med engel som hovedperson. Enjoy :-) ;-) <3

14Likes
15Kommentarer
1257Visninger
AA

16. Kapite 13

Kapitel 13


Emily kørte bilen hurtigere end jeg nogensinde selv havde kørt den. Lucas fulgte bag os på sin motorcykel, jeg syntes nogle gange at jeg kunne skimte lysglimt i horisonten bag os, men det kunne også være noget jeg bildte mig ind.

    Emily havde ringet til de andre, der ikke havde været hjemme. Jeg anede stadig ikke hvad de havde lavet, men det kunne også være lige meget nu.

 

Mine tanker kræsede omkring Azrael, og jeg havde brug for nogle svar.

    ”Hvem er ham der Azrael? Og hvorfor er dig og Lucas så bange for ham?” spurgte jeg Emily. Et øjeblik holdt hun bare øjnene stift rettet mod vejen, og jeg kunne se hendes kæbe sitrede en smule, men endelig blødte hun op.

”Man kalder ham dødsenglen” sagde hun med en dyster mine, ”han arbejder hverken for himlen eller helvede. Han har frie tøjler, hvis man kan sige det sådan. Han kaldes dødsenglen fordi han henter de døde.” jeg stirrede på hende, fuldstændig forvirret, hun sukkede. ”Han er en englen der dræber. Vi ved ikke så meget om ham, men man ved han er den slags engel man skal frygte. Han er ikke i unåde hos himlen, men samme regler gælder ikke for ham som for de andre engle. Og i de kampe der har været mellem Himmel og Helvede, der har han kæmpet på begge sider. Hans loyalitet ligger ikke hos nogen.”

Jeg sank en klump. Dødsenglen. Der var et eller andet der nagede mig, og mit hoved begyndte at gøre ondt. Jeg forestillede mig at et eller andet skrabe på engle muren i mit hoved. Gid jeg kunne huske!

Jeg sukkede dybt, og kiggede ud ad vinduet. Jeg så landskabet forsvinde hurtigt, da bilen åd kilometer efter kilometer.

 

Vi skulle mødes med de andre et andet skjult sted, langt fra vores sidste opholdssted. Jeg anede ikke hvor vi lige havde været, og slet ikke hvor vi skulle hen. Dog lagde jeg mærke til at vi lagde bjergene bag os, og kørte på mere lige vej, i stedet for de snoede bjergveje.

    Jeg tænkte på mine venner der ikke havde hørt fra mig i to dage nu. De havde ingen anelse om hvad der var sket, hvilket mine forældre heller ikke havde. Og jeg havde ingen mulighed for at fortælle dem det, min mobil var væk. Og jeg anede heller ikke hvad jeg skulle sige til dem.

 

***

 

Det havde været en laaang køretur, og vi havde kort været på en tankstation nogle gange. Jeg havde skiftet lidt med Emily så hun kunne få noget søvn. Vi var begyndte at køre på mindre og mindre veje, det var lang tid siden jeg sidst havde set et andet menneske….. eller andet.

Her var der ikke andet en store gamle træer på hver side af den lille asfaltvej, så langt øjet rakte. ”Kør ned her” sagde Emily søvnigt. Jeg drejede ned af en næsten skjult grusvej, og der var pludselig rimelig dunkelt og mørkt, selvom solen stod højt på himlen nu. Træerne var tætte, og kastede et dunkelt lys.

 

Det var en overaskende lang grusvej, men da vi nåede frem tabte jeg næsten næse og mund. Ingen havde kunnet forestille sig at den lille ujævne grusvej ville føre ned til sådan en smuk toetagers træ-villa.

”Det er Lucas´ fars” sagde Emily med et træt smil da hun så mit ansigtsudtryk. Wauw var det eneste jeg kunne tænke.

Emily parkerede tæt ved huset og ikke længe efter parkerede Lucas også sin motorcykel tæt ved os.

 

”Er din far ikke hjemme?” spurgte jeg nysgerigt, velvidende at Lucas´ far var en Falden. ”Jeg aner ikke hvor han er i øjeblikket, men jeg er ret sikker på han så godt som har glemt alt om dette sted.” sagde han og kiggede undersøgende på huset ”det ser ikke ud til at de andre er kommet endnu, så lad os gå ind” sagde Lucas og gik op til hoveddøren.

 

Indvendig var endnu mere betagende end udvendig. Alt var i hyggelige mørke træ farver, og indrettet roligt og rart, hvilket gav en rar atmosfære.

 

Vi havde alle trætte slået os ned på sofaerne, uden at orke at tænke på hvilke problemer vi havde lige i hælene. Dødsenglen Azrael havde sagt han ville finde os, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at han talte sandt.

    Der gik ikke lang tid før der hørtes biler igen, og snart trådte Valerie, Michael, James, Jake og Kenneth ind ad døren.

Lucas sprang straks op klar til at forklare dem alle den nye situation. Jeg havde fået at vide, at de ikke havde været der, da de havde været ovre ved mit hus for at rydde op.

Drengene forsvandt ud i køkkenet sammen med Valerie. Man kunne tydeligt høre de ophidsede stemmer da det hele blev forklaret. Emily og jeg udvekslede trætte blikke. Vi var faktisk begyndt at blive ret gode veninder, og hun var ikke en lige så hjerneløs dukke som jeg først havde troet, siden hun gik sammen med Valerie.

    Jeg havde så også fundet ud af at hun var helt skudt i James, hvilket jeg fandt utrolig nuttet.

Det føltes som hundrede vis af år siden jeg sidst havde snakket pigesnak med en. For pludselig var hele mit liv blevet vendt på hovedet…. Igen.

”Emily, nu når Lucas` far er en Falden, hvorfor spørge vi så ikke bare ham om hjælp?” Emily kiggede et øjeblik på mig med tommer øjne, ”fordi Lucas ikke stoler på ham. Jeg ved at hans far har prøvet at passe på ham, og være en far for ham. Men det er bare ikke det samme, når han er et flere hundrede år gammelt væsen. Du ved han ser måske ikke et forræderi som noget der er så slemt som os der er menneskelige måske gør. Han har andre værdier, hvis man kan sige det sådan. Han forstår heller ikke hvorfor Lucas ikke vil kendes ved ham, bare fordi han ikke var en del af Lucas` barndom” Emily sendte mig et lille sørgmodigt smil.

 

Jeg kiggede ud af vinduet og lagde mærke til at mørket var begyndt at falde på, og det gav et sug i min mave. Jeg havde genkendt mønstret de sidste par dage, hver gang mørket faldt på, kom Helvedets mørke væsner frem. Jeg tænkte på om de ville finde os i nat eller ej.

    Lucas trådte ind i stuen, han havde en lille bekymret rynke mellem øjenbrynene, men da hans blik faldt på mig, blev hans ansigt straks glat og roligt igen. Mit hjerte gav et lille hop fra sig, og jeg blev helt varm i kinderne.

 

”Alice nu skal jeg vise dig dit værelse” sagde han, jeg hoppede straks op og fulgte efter ham op ad trappen.  Han åbnede en dør ind til et lille værelse med et stort vindue. ”Her sover du, og hvis det skulle være så sover jeg lige nede ad gangen.” sagde han og pegede på en sort dør, lidt væk fra min. Jeg nikkede.

    Han tøvede et øjeblik med at gå, kiggede bekymret på mig. ”Du er okay ikke?” spurgte han så, og stillede sig lidt tættere på mig og så mig dybt i øjnene.

 

Mit hjerte galoperede af sted, og jeg fik en klump i halsen. Og var pludselig meget vågen. ”Jeg klare mig.” endte jeg så med at sige, han strøg en lok af mit hår om bag mit øre.

    Hans ansigt var så tæt ved mit, og langsomt meget langsomt strøg hans læber blidt over mine. Og jeg følte det som om hele min krop gik i flammer. Han trak sig tilbage få centimeter fra mit ansigt, som om han ventede på jeg skulle trække mig væk og give ham en lussing eller sådan noget. Da jeg ikke gjorde det, lod han en hånd blidt skubbe min hage op, og han kyssede mig dybere.

Jeg havde det som om jeg var ved at smelte og mine ben føltes pludselig som gummi, hvis han ikke havde holdt om mig, var jeg sikker på jeg var faldet. Vi stod så tæt sammen, og jeg ville ikke have han nogensinde skulle gå, at vores læber nogensinde skulle skilles. Men alle dejlige stunder har jo en ende. Pludselig hørtes fodtrin på trappen, efterfulgt af et akavet host.

    Jeg trak mig forskrækket tilbage og kiggede på vores lure. Michael stod med det største, mest irriterende smil på læben. ”Undskyld, jeg skal da endelige ikke ødelægge jeres lille stund” Lucas så på ham med øjne der kunne dræbe, ”så gå igen.” sagde han irriteret, hvilket Michael grinede af.

”Nej det er okay, jeg går i seng nu” sagde jeg forfjamsket, og jeg kunne mærke rødmen sprede sig helt ud til mine øre. Jeg vendte mig mod Lucas der hurtigt stjal et lille kys, jeg så irriteret på ham, han smilede bare et frækt ikke-undskyldende smil, og blinkede forførende til mig. Jeg vendte bare øjne og smuttede ind på mit værelse.

 

Jeg lagde mig på min seng, og kiggede op i loftet med verdens største smil, og sommerfugle der fløj rundt i hele min mave.

    Jeg kunne høre tumult på gangen efterfulgt af et ”av”, ”Idiot!” hørte jeg Lucas hvæse til Michael. ”Bro ærlig talt næste gang, get a room” svarede Michael grinende tilbage, efterfulgt af endnu et ”av”. Jeg smilede, `drenge!`.

 

*** 

 

Jeg vågnede midt om natten badet i sved, og havde svært ved at få vejret. Jeg havde haft en drøm igen, om englen. Denne gang havde jeg bare ikke kigget på, jeg havde været englen. Pludselig følte jeg ikke for at sove alene i det fremmede værelse.

    Næsten uden at tænke tog jeg dynen omkring mig. Jeg havde ikke haft noget nattøj, eller noget som helst skiftetøj i det hele taget, så jeg havde taget en for stor t-shirt jeg havde fundet i skuffen i kommoden, som fungerede fint som nattøj. Jeg tog dynen om mig og gik søvnigt ud på gangen. Jeg famlede mig frem i mørket til jeg fandt den dør jeg kiggede efter. Jeg åbnede den og stoppede i åbningen.

”Alice?” sagde Lucas spørgende, og satte sig træt op. ”Jeg kan ikke sove” sagde jeg med en meget lille stemme og var klar til at løbe tilbage til mit værelse, men gjorde det ikke. Et øjeblik kiggede han overvejende på mig, så rykkede han til side for at gøre plads til mig.

    Jeg lyste op, og en smule genert listede jeg op i hans seng. Og lagde mig helt på det yderste af kanten, med ryggen til ham. Der lå jeg ikke lang tid, da Lucas træk mig ind til ham på midten af sengen. Han lagde armen om mig, og jeg kunne endelig føle mig tryk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...