Crystal

Intro til imagine serien: (JUSTIN ER IKKE KENDT!) Dit fulde navn er Crystal Etzel, du er 19 år gammel. Du har hår til lidt under skuldrene og det er lyst og så har du fået farvet det lidt brunt i striber. Du har isblå øjne og du er ikke ret høj omkring 1,60-65, du er stoppet med at gå op i det. Du har en tynd kropsbygning en alligevel former, b eller c skål. Du er mega god til ishockey (du spiller angreb og har nr. 4) og har været med til en masse turneringer og der er snak om du måske skal videre med din karriere og spille på ungdomslandsholdet. Du bruger alt din fritid på sport og din familie bakker dig 100% op. Du har en storesøster (Rose 23) der irritere dig ret så grænseløst og så er hun stik modsat dig. Total udadvendt, fester hele tiden og der er en ny dreng på værelset så tit at du er holdt op med at tælle for længst. Dine 2 bedste veninder hedder: Bella og Sophie. De spiller ikke ishockey (men de kommer til alle de kampe du skal spille og bakker op) og Bella går i din klasse, Sophie er årgangen over. I så dog alligevel hinanden tit da jeres timer var blandet på kryds af klassetrinene. Dine forældre hedder Jane og Caleb. Dine forældre har deres eget firma så de rejser meget rundt og laver forretninger (derfor har i også en masse penge, din søster og dig er ret glade for at bruge). Dit idol er Jeff Carter der spiller angreb ligsom dig selv i hockey. (Han er bare prof ik). Justin er skolens bad guy han er 21 år gammel og ryger (hvilket du er meget imod!) hans bedste venner hedder Chaz, Ryan og Dylan. De går i samme klasse som Sophie og hun kan slet ikke klare bare synet af dem. Justin og Dylan spiller begge to hockey ligsom dig selv, personligt synes du bare det bedre, de ligner Bambi på glat is i forhold til dig.

51Likes
42Kommentarer
14219Visninger
AA

8. ~8, Crystal~

‘HVAD?! Hvorfor kyssede du mig?’ skyndte dig at svare, han svarede hurtigt ‘kan du slet ikke huske noget?’ ‘nej.. Hvad er der sket’ ‘shit vi må snakke, hvor er du?’ ‘hos Justin’ ‘kan du komme ned i parken?’ ‘ja.. Ring lige’ der gik ikke så lang tid så ringede din mobil, du tog den “Hey Sophie” sagde du “det Dylan, Crystal, hvorfor skulle jeg ringe” “jojo, selfølgelig jeg kommer med det samme” “nååår” sagde Dylan “vi ses” sagde du og lagde på. Justin kiggede undrene på dig “hvad ville hun? og hvor skal du hen?” “mødes med Sophie, jeg må have mit tøj” du løb ovenpå og tog dit tøj på, Justin kom og krammede dig “Crystal?” “Bambi?” han smilte “kommer du igen senere?” “det tror jeg ikke, men vi ses jo i skolen på mandag” “omg mandag… Der er lang tid til” “2 dage?" du børstede tænder tog en masse parfume på og gik imod parken. Du skrev til Dylan ‘er der om 20’ ‘okay sidder på en af bænkene imellem alle træerne’ du gik ind i parken og gik på den lange sti med træer på hver side, du skrev til Sophie ‘kan du huske noget fra igår?’ hun svarede ikke så du lagde din mobil i lommen og satte dig ved siden af Dylan, han havde sin arm i slynge. “omg hvad er der sket?” sagde du “hvad er der ikke sket?” “okay forklar mig nu hvad der skete, det eneste jeg kan huske er at i sloges” “okay vi stod og snakkede fordi du ville have løst det hele u know” du nikkede “ja det kan jeg godt huske” “og så kom Justin og spurgte hvad vi snakkede om og så skulle du lige til at sige vi havde haft sex, og jeg kyssde dig for at du kunne holde kæft” “og derfor begyndte i at slås?” han nikkede. “Okay.. så siger vi bare til Justin det er derfor han har fået et blåt øje” han kiggede på dig med løftede øjenbryn. “Vi bliver nød til at sige det Crystal” “hvorfor?” “fordi… Hvis jeg kender ham ret og det tror jeg jeg gør finder han ud af det alligevel” “hmm.. Tror du virkelig?” “ja..” “men så skal i ikke begynde at slås!” “nejnej” “skal det være lige nu?” spurgte du “ja, er du nervøs” du begyndte at ryst med foden eller hvad man kalder det.. Det der folk også gør når de er utålmodige. “Nej? Hvorfor skulle jeg være det?” “lad vær med at lyv for mig” sagde Dylan “jeg lyver ikke” han kiggede tomt på dig “måske lidt” “du må lære at lyve uden at ryste med den fucking fod!” “jaja” han rejste sig op begyndte at gå “kom nu Crystal” sagde han irriteret “burde vi ikke lige øve hvad vi skal sige?” “seriøst vi ikke i skole, come on” du rejste dig irriteret og fulgte efter ham. Efter 20 minutter var i hos Justin, i gik ind og han lå og sov på sofaen i bar mave og bukser, uffff. “Justin” sagde Dylan og puffede til ham, han åbnede stille øjnene, eller det ene, det andet kunne ikke åbne så meget da det var lidt hævet “årrrh bro det jeg ked af” han satte sig hurtigt op. “hvad skete der overhovedet?” spurgte han, du satte dig ved siden af ham og Dylan satte sig i stolen overfor jer. “Justin jeg har løjet for dig” sagde du stille “hvad?” han kiggede undrende på dig “du kender godt ham der tog min møgdom” “nå… okay, ehh hvem er det?” Dylan sagde hurtigt “Crystal og jeg var kærester inden jeg flyttede til skolen” Justin stirrede bare på ham, uden at blinke. Efter lidt tid sagde du “Justin!” “vent vent vent.. er det jer der har knaldet?” i nikkede begge to. “HVORFOR HØRE JEG FØRST OM DET NU” “det var ligsom ikke meningen du skulle vide det! Men vi var nød til at sige det også efter igår!” sagde Dylan “hvad skete der igår?” sagde Justin, du sukkede og lænede dig tilbage “Crystal!” sagde Justin “hvad skete der igår?” “jeg skulle til at sige at vi havde knaldet og så kyssede Dylan mig for at holde kæft, for vi havde aftalt du IKKE skulle vide det!” “HVAD?!” han rejste sig hurtigt op. “Seriøst Dylan?!" Sagde Justin “jeg havde lige sagt til dig inden vi tog afsted vi havde kysset” forsatte han “Justin sæt dig ned” sagde du stille “hold kæft!” han kiggede over på Dylan, du rejste dig op ved siden af ham “vil du godt tale pænt til mig!” du kiggede strengt på ham “Crystal!” sagde han “hvad?!” “gå lige” “hvis jeg går nu, kommer jeg ikke tilbage igen, ikke når du skal blive så sur over vi fortæller dig hvad der er sket” du gik imod døren, han tog hurtigt din hånd “kan du slet ikke forstå det irritere mig i har knaldet?” “JUSTIN DET VAR 3 ÅR SIDEN! Du kendte ikke Dylan og han gik ikke på skolen!” “alligevel sgu da!” “der var sgu da ikke nogen, der kunne vide det her ville ske, så gider du godt slappe af” du hev din hånd til dig og gik imod døren, men igen stoppede han dig “hvad nu?” snerrede du. “Jeg skal nok slappe af” han tog en dyb indånding. “Tak!” du satte dig tilbage i sofaen. “Dylan bare forklar ham det hele” sagde du. Dylan fortalte Justin det samme han havde fortalt dig, dog kunne Justin ikke lade vær med at råbe lidt. ‘Bib’ du tog din mobil det var Sophie der svarede fra tidligere ‘kan intet huske’ skrev hun ‘sidder i lidt af en katastofe, kom over til mig senere så forklare jeg’ skyndte dig at skrive og ligge din mobil tilbage i din lomme. “Justin gider du sige noget?” sagde Dylan “forhelvede, hvad vil du have jeg skal sige?!” “noget! Du kan ikke bare sidde og stirre” “det kan du da se jeg kan” “omg Justin styr dig og sig forhelvede noget” sagde du. “Okay…. gå! Begge to!” “fint” sagde du og rejste dig, Dylan gik lidt langsommere efter dig. Han gik sidst ud og smækkede døren hårdt i. Du åbnede den hurtigt igen og råbte “Forresten hav et godt liv” du smækkede den hårdt i igen.

–Justin’s synsvinkel–

Fucking idioter! De skal sige sådan noget, det kan sgu ikke være rigtigt. Vent ups.. Har hun tænkt sig ikke at komme iegn…… Fuck. Ej, men hun kan sgu også fortælle mig sådan noget! Ups alligevel, forhelvede Justin!

–Diiiiig–

Da du kom hjem, kom Sophie lidt efter og du forklarede hende ALT. Derudover ringede du også til Bella og fortalte det. “Vent, har du så ikke tænkt dig at tage tilbage til ham… Sådan nogensinde?” sagde Sohpie bagefter “altså jeg sagde til ham hvis jeg gik kom jeg ikke tilbage..” “ej, men Chris” “hvad? Jeg sagde ikke han ikke måtte komme her” hun grinte “jamen så må du jo håbe han gør det” du trak lidt på skuldrene. “Skal vi ikke tage i biffen, jeg gider ikke sidde her og glo” “skal vi ikke vente til imorgen? Så tager vi Bella med” “jooo” “godt jeg smutter” “hey vent hvad skal vi se, så booker jeg” “bare find noget” “okay” Sophie gik og du fandt din computer frem. Du gik ind på biograffens hjemmeside og reserverede 3 pladser til 22 jump street.

–Søndag, eller bare dagen efter–

Bella, Sophie og dig tog på cafe og spiste noget frokost inden filmen. “Har han skrevet?” spurgte Bella “nope, jeg ville godt vide om ham og Dylan har tænkt sig at være uvenner for evigt eller de finder ud af det.” “ja forfanden!” sagde Sophie “nå skal vi smutte?” spurgte du “jeps” i betalte og gik imod biografen.

–Monday–

Du stod op og magtede faktisk overhovedet ikke at du skulle i skole, så dit tøj blev lidt kedeligt. Adidas bukser, en hvid crop top med blonder over hele ryggen og så dit hår i en rodet knold. Det var vel ikke mandag for ingenting. Da der var 5 minutter til du skulle møde tænkte du at du hellere måtte komme afsted. Du tog din søster's airmax på (de var ret fede og så synes du ikke lige du magtede dine egne) og gik ud af døren imod skolen. Da du næsten var inde ringede din mobil, du tog den “Hallo din idiot! Du har taget mine sko!” Råbte din søster “slap dog af forhelvede tag mine” “jeg gider da ikke have dine på de grimme” “ærgerligt, jeg har time” du lagde på og gik ind i klassen og satte dig ved siden af Bella. Jeres lære begyndte “Godmorgen allesammen, Jeg tænker vi skal skrive en form for stil såå novelle?” ingen sagde noget “godt det bliver det, skriv en novelle. Kamilla rakte hånden op “hvad skal den handle om?” “godt spørgsmål… Bare find på noget åbent emne, 2500 ord og til d. 20. Sæt igang” i tog jeres computere frem og du sad lidt og overvejede havd du skule skrive om, hockey? Arrh.. jo? Ja det kunne du ligeså godt. I frikvarteret stod du og diskuterede med din søster over mobilen “kom nu bare hjem med de sko!” sagde hun “hvad skal du, siden er så vigtigt du har dem på?” “ikke noget, du skal bare ikke tage mine ting” pludselig ud af det blå, kom Justin gående imod dig “hvor tit har du ikke taget mine ting?” han stoppede foran dig “aldrig?” “klart nok, jeg har tidligt fri så bare slap af” du lagde hurtigt på og kiggede på justin, han sagde ikke noget “hvad?” sagde du og kiggede på ham med løftede øjenbryn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...