Crystal

Intro til imagine serien: (JUSTIN ER IKKE KENDT!) Dit fulde navn er Crystal Etzel, du er 19 år gammel. Du har hår til lidt under skuldrene og det er lyst og så har du fået farvet det lidt brunt i striber. Du har isblå øjne og du er ikke ret høj omkring 1,60-65, du er stoppet med at gå op i det. Du har en tynd kropsbygning en alligevel former, b eller c skål. Du er mega god til ishockey (du spiller angreb og har nr. 4) og har været med til en masse turneringer og der er snak om du måske skal videre med din karriere og spille på ungdomslandsholdet. Du bruger alt din fritid på sport og din familie bakker dig 100% op. Du har en storesøster (Rose 23) der irritere dig ret så grænseløst og så er hun stik modsat dig. Total udadvendt, fester hele tiden og der er en ny dreng på værelset så tit at du er holdt op med at tælle for længst. Dine 2 bedste veninder hedder: Bella og Sophie. De spiller ikke ishockey (men de kommer til alle de kampe du skal spille og bakker op) og Bella går i din klasse, Sophie er årgangen over. I så dog alligevel hinanden tit da jeres timer var blandet på kryds af klassetrinene. Dine forældre hedder Jane og Caleb. Dine forældre har deres eget firma så de rejser meget rundt og laver forretninger (derfor har i også en masse penge, din søster og dig er ret glade for at bruge). Dit idol er Jeff Carter der spiller angreb ligsom dig selv i hockey. (Han er bare prof ik). Justin er skolens bad guy han er 21 år gammel og ryger (hvilket du er meget imod!) hans bedste venner hedder Chaz, Ryan og Dylan. De går i samme klasse som Sophie og hun kan slet ikke klare bare synet af dem. Justin og Dylan spiller begge to hockey ligsom dig selv, personligt synes du bare det bedre, de ligner Bambi på glat is i forhold til dig.

51Likes
42Kommentarer
14203Visninger
AA

4. ~4, Crystal~

Du stod op og gjorde dig hurtigt klar og gik ned til alle de andre, der sad lidt rundt omkring. Din søster lignede en der kunne dræbe hele Canada, hun så virkelig sur ud. “Hvorfor så sur Rose?” “Det ved du godt” “Nej hvad?” “Brug hjerne Chris” Du kunne ikke regne ud hvad det var, men det var helt sikkert dig, der havde gjordt noget (Det var det altid). Du spiste lidt morgenmad og pakkede så din taske. Da du skulle til at gå ud af døren, bankede det på. Du åbnede døren og der stod hele Justins “slæng” bortset fra ham selv. “Eh hvad laver i her?” sagde du og kiggede undrende på dem “Ved du hvor Justin var i går aftes?” “Ja, men hvorfor?” “Han brændte os af” Sagde Dylan “Han havde sikkert bare glemt jeres aftale, han er trods alt en menneske” “Hvor var han? Sammen med dig?” Spurgte Ryan “Hvilke planer havde i da?” “Det behøver du ikke at vide” Sagde Dylan “Når men så behøver i vel heller ikke, at vide hvor han var? Og hvorfor spørger i ikke bare Justin? Ville det ikke være nemmere?” “Han gider ikke svare på mobil eller lukke os ind hos ham” sagde Dylan “Når men i får altså ikke noget ud af den her samtale, hvis i ikke fortæller mig, hvilke planer i havde” “Fortæl os det nu bare!” Sagde Chaz truende “Ehm lad mig tænke over det” Du lavede et sjovt tænke fjæs og sagde så “nej jeg gider sådan set," ikke at fortælle jer det og nu må i have mig undskyldt, men jeg var faktisk på vej ud af døren” Du skubbede dem lidt til siden og gik mod skolen. De fulgte med det samme efter dig, “Fortæl os det nu bare Krystalpige!” Sagde Dylan irriteret “Jeg er ikke en Krystalpige, så lad vær med at kalde mig det! Og jeg har det svære glemt det” det sidste sagde du ironisk “okay nu gider jeg ikke spille flink overfor DEN mere” Sagde Chaz til Dylan “Jeg er ikke en DEN” “Joo du er” sagde Ryan, mens han skubbede dig op mod en mur, “Av spade!” “Snak ordenligt Krystalpige” du himlede med øjnene “Okay Krystalpige, vi kan enten gøre her på den nemme måde eller den hårde måde” “I hvilken af måderne lader i mig være forevigt?” spørger du og smiler falsk til ham “Aldrig tror jeg, du er ret sjov at irritere” “Ja haha hvor er det sjovt” sagde du ironisk “Okay fortæl os nu bare, hvor han var” “Så fortæl mig hvilke planer i havde” “Hvorfor skulle vi det?” “Så i får jeres svar” “Vi skal nok tvinge det ud af dig, uden at fortælle dig noget” Sagde Dylan og smilte stort “Held og lykke” “Skal vi tage DEN med hjem til dig Dylan?” Spurgte Ryan “Jaaa, hendes veninder kunne jo komme her eller mere sandsynligt hendes Bambi” “Min Bambi? Slap dog af man, det var bare noget hockey” Du prøvede at komme væk fra muren, men nu skubbede han dig bare hårdere op ad den “Jeg har altså en skole at passe og hvis jeg ikke kommer i skole, må jeg ikke træne og det her er den vigtigste træning i mit liv, så undskyld mig” Du gav ham et knæ i mellem benene og løb ned mod skolen, Ryan og Chaz blev ved Dylan og prøvede at hjælpe ham.

–Henne på skolen–

Du var næsten en halvtime forsinket, du listede stille ind til matematik og satte dig på din plads. Pis Bella var der ikke, hun var nok stadig syg. Omg det bliver en lang dag tænkte du. Timen gik overdrevet langsomt og da klokken så endelig ringede kaldte Tanja (jeres lærer) dig op til hende “Undskyld jeg kom for sent” sagde du hurtigt. “Hvorfor kom du for sent?” “Ehm nogle drenge fra klassen over mig, forsinkede mig” “Okay… Har du din FSA opgave med?” “Hvad?! Var den til i dag?! Omg troede det var til på fredag? Det sagde du da i sidste uge?” “Jeg har skrevet på intra, at jeg rykkede den til i dag, da jeg ikke er her på fredag. Men du kommer bare på mit kontor i frokostpausen, i morgen og aflever den” “Okay tak”. Hun var egenlig en fin nok lære, streng men altid flink når det kom til sådan noget med, at have misforstået det. Du skyndte dig til næste time, de andre piger var allerede igang med at klæde om, i skulle have idræt. Du fik hurtigt nogle shorts og en t-shirt på. Du satte dit hår op i en høj hestehale og gik ud i salen til de andre. I havde idræt alle sammen, altså alle klasserne. Justin var kommet, og sad ved sit “slæng”. Hvilket du synes var lidt underligt, siden de opførte sig sådan tidligere. I havde fire lærer, to af dem var bare nogle sure gamle idioter, en tredje var Tanja og den sidste hed Karen. Karen begyndte at tale “I takt med at vi skal til at have stævner i forskellige sportsgrene, skal vi selfølgelig øve os. Vi skal spille både baksetball, hockey, fodbold og Volleyball. Vi har delt jer ind på hold her de næste fire uger. (Det skal lige siges i har idræt to gange om ugen). Så en uge har i basket, en anden fodbold og så videre.” En af jeres gamle lærer Finn begyndte at råbe holdne op, “Basket, Dylan, Luna, Emily, Chaz, Justin og” Alle andre end mig tænkte du “Crystal” omg -.- Hvorfor?! Du ville meget hellere hockey, det var du jo 1000 gange bedre til. “I kan gå op i den lille sal, der er net til det. I gik alle sammen og Finn råbte videre.

Du snakkede ikke rigtig med nogen. I stod deroppe og efter lidt tid kom Karen slæbende med et net med mange bolde i. “stil jer på 2 rækker, piger i den ene og drenge i den anden” i gjorde som hun sagde du stod ud for Dylan bagerst. “Gå lidt fra hinanden og skyd bolden til hinanden, altså så den rammer jorden en gang yes” hun trillede 3 bolde igennem rækken, da i sjovt nok var 3 “par”. Dylan startede med bolden og kastede den hårdt ned i jorden mod dig, så den hoppede fem meter over dit hoved “Tak, mange tak” Du smilte stort til ham og gik hen for at hente bolden. Du kastede tilbage og det samme gjorde han, du greb den faktisk. Sådan forsatte det i noget tid, indtil Karen fløjtede og sagde i skulle bytte partner og nu skulle i kaste direkte til hinanden (uden den rør jorden), nu stod du overfor Chaz “Er jeg tvunget til at kaste til DEN der?” sagde han og pegede hen på dig, Karen nikkede. Han kastede hen til dig og du greb den, sådan forsatte det, til Karen igen fløjtede og bad jer bytte partner en sidste gang, nu skulle i skiftes til at kaste ned i jorden og så op i luften. Justin “kom til” at kaste den i hovedet på dig “Tak Bambi” “Så lidt toots” “Hvad betyder t-ordet?” “Du må bare lære fransk Toots” “omg”

–Da i har fri–

Du ver på vej ud fra skolen, da Justin kom “Klar til at lære fransk?” spurgte Justin og smilte “Ærligt, så nej egentlig ikke” “Når men det skal du” “omg. Men hvad havde du af planer i går?” “Ikke noget, altså meningen var jeg skulle lære dig fransk” “Stop, jeg ved du lyver, dine venner kom forbi i morges. Og jeg tror at Dylan elsker mig” sagde du ironisk “Hvorfor gjorde de det og hvad har du gjordt?” “De spurgte om jeg vidste hvor du var i går og jeg svarede ja, men da jeg så spurgte hvorfor de ville vide det, svarede de kun at det var fordi i havde aftaler. Jeg vil godt vide hvilke planer i havde, som de ikke kunne fortælle mig… Og ja øh så gav jeg ham et knæ i skridtet “ “Hvorfor gjorde du det?” “De ville tage mig hjem til ham og det var den eneste måde jeg kunne komme væk og hvis jeg ikke kom væk og i skole, måtte jeg ikke træne” “Okaaay” “så hvilke planer havde i?” (I er begyndt at gå hjemad, mod dig) “Det lige meget, vi har rykket dem” “men jeg er nysgerrig” “okay” sagde han fuldstændig ligeglad. “Ej kom nu hvad var det!” “Det lige meget” “Okay så farvel” i var ved dit hus, du gik hurtigt ind, smækkede døren og låste ham ude. Du blev stående ved døren og tjekkede instagram. Pludselig blev du båret, du skreg lidt, fordi du fik et chok af det. Det var Justin “Sæt mig ned!” Han smed dig hen i sofaen “Hvordan er du kommet ind?” han pegede hen på havdøren, som stod åben “nåååår, men gå igen Bambi” “Ej jeg skal lære dig fransk” “jeg skal til træning om halvandentime så det er der ikke tid til” “Joo der er en hel time, for du er da vel ikke mere end en halvtime om at gøre dig klar” “Nej nok ikke, men hvilke planer havde i?” “det er ligemeget” “Neeej, jeg vil vide dem! Folk kan ikke bare komme ved døren og true en, uden at man får 100 procent får af vide hvorfor!” “kan det ikke være ligemeget” “Justin kom nu, hvor slemt kan det være?” han sukkede og satte sig ned ved siden af dig “altså, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal sige det, men jeg har sådan lidt et skjuldt talent, og det kun er Dylan, Chaz og Ryan der ved noget om det” “øhm..” du vidste ikke helt hvad du skulle svare, du havde ikke ligefrem siddet i den her situation før. “Det omhandler så nogle vigtige møder nogle gange om måneden” “okay, hvilket så var igår?” “præcis” han sagde ikke noget “hvad er dit skjuldte talent så?” han kiggede lidt på dig som om han var flov “det lyder kikset.. Når folk sådan mener vi går og spiller seje ehm, men altså jeg synger”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...