Crystal

Intro til imagine serien: (JUSTIN ER IKKE KENDT!) Dit fulde navn er Crystal Etzel, du er 19 år gammel. Du har hår til lidt under skuldrene og det er lyst og så har du fået farvet det lidt brunt i striber. Du har isblå øjne og du er ikke ret høj omkring 1,60-65, du er stoppet med at gå op i det. Du har en tynd kropsbygning en alligevel former, b eller c skål. Du er mega god til ishockey (du spiller angreb og har nr. 4) og har været med til en masse turneringer og der er snak om du måske skal videre med din karriere og spille på ungdomslandsholdet. Du bruger alt din fritid på sport og din familie bakker dig 100% op. Du har en storesøster (Rose 23) der irritere dig ret så grænseløst og så er hun stik modsat dig. Total udadvendt, fester hele tiden og der er en ny dreng på værelset så tit at du er holdt op med at tælle for længst. Dine 2 bedste veninder hedder: Bella og Sophie. De spiller ikke ishockey (men de kommer til alle de kampe du skal spille og bakker op) og Bella går i din klasse, Sophie er årgangen over. I så dog alligevel hinanden tit da jeres timer var blandet på kryds af klassetrinene. Dine forældre hedder Jane og Caleb. Dine forældre har deres eget firma så de rejser meget rundt og laver forretninger (derfor har i også en masse penge, din søster og dig er ret glade for at bruge). Dit idol er Jeff Carter der spiller angreb ligsom dig selv i hockey. (Han er bare prof ik). Justin er skolens bad guy han er 21 år gammel og ryger (hvilket du er meget imod!) hans bedste venner hedder Chaz, Ryan og Dylan. De går i samme klasse som Sophie og hun kan slet ikke klare bare synet af dem. Justin og Dylan spiller begge to hockey ligsom dig selv, personligt synes du bare det bedre, de ligner Bambi på glat is i forhold til dig.

51Likes
42Kommentarer
14213Visninger
AA

20. ~20, Crystal~

~20. Crystal~

–Tirsdag efter skole–

Du stod ude foran klassen og ventede på at Dylan kom ud, for du kunne ikke hvor han boede. Efter lidt tid kom han ud, med alle drengene + Justin, ligsom ikke særlig smart. Du kunne jo ikke lade som om du skulle snakke med Dylan, så ville Justin undre sig og spørge om alt muligt. Så du gik hen til Justin “skal du i studiet nu?” spurgte du “ved ikke om det er lige nu, men på et tidspunkt” “okay” “vil du med?” du kiggede på de andre, de så lidt skeptiske ud “jeg kan ikke i dag, jeg har en aftale med Rose” “nå okay, så skal du ikke brokke dig over du ikke høre noget musik” “jeg skal prøve og lade vær” drengene begyndte at gå lidt videre ned af gangen. Du var virkelig fokuseret på at holde øje med dem, du skulle ligsom med. “Ses vi senere?” spurgte Justin og tog din hånd “øhm.. Det ved jeg ikke helt, måske” “hvad skal dig og Rose?” du svarede ikke for drengene drejede så du skulle lige holde øje med hvor de gik hen. “Hallo?” Justin kiggede på dig “undskyld hvad?” du smilte til ham “hvad skal dig og Rose?” “øhm” okay Crystal tænk hurtigt, virkelig hurtigt “mine forældre har snart bryllupsdag, så min far har sagt vi skal planlæge et eller andet min mor ikke må vide noget om” “et eller andet?” “ja Rose ved mere end jeg gør” “fordi du ikke kan holde kæft?” han grinte “neeej” i gik ud på parkeringspladsen og drengene stod heldigvis ved en af deres biler. “Vi ses” sagde Justin og kyssede dig, han gik hen imod sin bil. Du gik imod drengene, men lidt forbi “øh skulle du ikke med?” spurgte Ryan “han er jo ikke kørt” sagde du og hentyde til at Justin ikke skulle vide noget. “nååår” efter 20 sekunder kørte Justin, du gik hen til drengene “jeg kan altså ikke huske hvor du bor” sagde du til Dylan. Han smilte “du køre bare med mig” “super” i spredtes ad og Dylan og dig satte jer ind i bilen. Det var lidt akavet, i havde jo haft et forhold og nu er du så meget sammen med Justin hele tiden. “Går det godt?” spurgte Dylan pludselig “hvad mener du?” spurgte du lidt forvirret “om det går godt?” “det gør det vel” han nikkede “okay Crystal jeg kan ikke magte alt det her akavet lort fordi vi har knaldet for et par år siden, Justin ved det, så kan vi ikke bare glemme det?” du begyndte at grine “hvad griner du af?” “du har ikke ændret dig en smule hva?” han så lidt mærkeligt på dig “hvad mener du dog med det?” “det ikke dårligt ment Dylan..” “hmm.. Men er vi enige?” “ærlig talt, har jeg slet ikke tænkt over det sååå det er vi vel” han smilede “godt” efter et par minutter drejede han ind af en lang indkørsel og i kom ind på en kæmpe gårdsplads. Han parkerede bilen midt i det hele og i steg ud. Hans hus var virkelig stort, men du havde jo været der mange gange, så det var der ikke noget nyt i “er dine forældre hjemme?” spurgte du, de havde aldrig kunne li dig, du ved egentlig ikke hvorfor “nej, de kommer først hjem imorgen” du nikkede og Dylan låste op. Ikke lang tid efter kom de andre drenge i deres biler. I satte jer alle sammen ved køkkenbordet og Dylan gav dig hans computer “skriver du ikke ned i et dokument?” spurgte han “joo” du åbnede og der var kode på “kode?” “det samme som den altid har været” du tastede det ind, mærkeligt nok at du faktisk kunne huske hans kode. Du åbnede et dokument “okay hvad så?” sagde du “vi skal vel finde ud af hvem der skal med” sagde Chaz “ja” svarede Dylan kort “skal det kun være venner og sådan folk fra solen? Burde vi høre hans manneger?” spurgte Dylan “hvis i kan få fat i hans nr” sagde du, de kiggede alle sammen på dig “hvad?” sagde du “det kan du da gøre” sagde Ryan. “Fint, men hvor skal det være henne?” “hos Justin” sagde Dylan og grinte “har du en nøgle?” spurgte Chaz dig “nej, men jeg ved hvor ekstranøglen er” “fint det gør du så” sagde Ryan “hvorfor skal jeg gøre det hele” “jeg skal nok ringe til hans manneger når du har skaffet nummeret.” sagde Dylan “tak” ‘bank bank’ Dylan gik imod døren, du snakkede lidt videre med Chaz og Ryan. “Hej Justin” sagde Dylan pludselig virkelig højt “gem dig!!!” sagde Ryan strengt “hvor?!” “ovenpå” du lukkede hurtigt dokumentet ned og løb op på Dylan’s værelse. Du kunne ikke høre noget, men pludselig kunne du høre fodtrin på trappen, du tænkte det var en af drengene der ville hente dig fordi han var gået, men så hørte du Justin’s stemme og så hans ipad ligge på Dylan’s skrivebord. Du er 100 på det er Justin’s, for du har tegnet på coveret. Du tænkte han skulle bruge den og åbnede døren til Dylan’s skab “tænk jeg gør det her” sagde du stille og kravlede ned i bunden af hans skab. Du nåede kun lige at lukke skabte så kom drengene ind, du kunne lige se dem ud af revnen, du trak stille vejret gennem munden så de ikke kunne høre dig dig, eller bare så Justin ikke kunne. Dylan kiggede lidt forvirret rundt på værelset. Justin tog sin ipad “jeg bliver lidt nød til at have teksterne” “jaja det fint” “bro?” Dylan nikkede “Crystal har kysset med en anden” omg du havde lyst til at springe ud af skabet og råbe af ham, hvad fanden ragede det Dylan. “Hvad?!” sagde han “da hun var på ferie, hun var til en eller anden fest” “så har hun nok været fuld, hun har nok ikke gjort det med vilje” du vidste at Dylan vidste du var derinde ellers havde han ikke sagt sådan. “Ja men alligevel, jeg er så sur..” “har i snakket om det?” “jeg gider ikke, men hun blev ved så lidt” “så i er okay?” “det tror hun, men jeg er virkelig stadig sur og skuffet” “hvad skal hun gøre?” årrrhh du elskede Dylan lige nu, nu kan det være han siger hvad du skal, det ville han aldrig bare sige til dig. “Jeg ved det ikke helt” omg.. Forhelvede Justin. De gik ud kort efter og du kunne komme ud af skabet.

Ryan kom lidt efter og sagde ud godt måtte komme ned nu. Da du kom ned hev Dylan dig til side “Hvorfor fanden har du kysset med en anden?!” “Omg… Jeg gider ikke snakke med DIG om det” “Ved du hvor meget du har såret Justin? “Ja tak, du behøver ikke at minde mig om det! Hvis jeg kunne gøre det om, havde jeg sgu da gjordt det” “Du for dum” du satte dig hen ved bordet igen “Burde vi skrive en liste om hvem der skal med?” spurgte du og åbnede dokumentet igen “Jo” sagde de lidt på skift. I begyndte på listen, til sidst var den ret lang, i havde skrevet 48, men i skulle jo også lige spørge med hans manneger. I fik ikke planlagt så meget mere end det, men i aftalte at mødes igen på torsdag, for at finde ud af noget mere og i mellem tiden skulle i have snakket med hans manneger og du skulle have skaffet nøglen. Chaz kørte dig hjem. Du gik op på dit værelse og ville gå igang med en dansk stil i havde fået for, men kunne ikke rigtig finde på noget at skrive, så du snappede et grimt selfie til Justin hvor der stod “Er du i studiet?” han svarede efter 10 minutter “ja” du sendte hurtigt et billede hvor der stod “må jeg komme” han ringede op lidt efter “hej” sagde du “hej Chris… øhm ved du godt hvor det er og hvordan vil du komme herud” “du siger noget” “skal jeg komme og hente dig?” “nej det fint, vil du ikke sende adressen så får jeg Rose til at køre mig” “jo selfølgelig” “heej” han lagde på og du gik med det samme ind til Rose “vil du køre mig hen til Justin” hun kiggede irriteret på dig “kunne du ikke have fået en kæreste der bor i gå afstand?” “jeg kan godt gå derover jeg gider bare ikke og jeg skal ikke hjem til ham jeg skal hen til studiet” “synger han?!” “har jeg ikke sagt det? Ups” “nej du har ikke” “nå, men det gør han” grinte du “synger han godt?” “altså jeg har kun hørt ham synge et par gange tror jeg, men ja overdrevet godt!” “cool, nå jo det kan jeg godt” “jeg elsker dig!” du gik ind og tog noget parfume på, et tyggegummi i munden og nogle sko.

–ved studiet–

Du havde fået Justin til at komme ud og hente dig så da i kom stod han og ventede. “Tak Rose” “det var så lidt, hvordan kommer du hjem?” “køre med Justin, skal jo have gennemført vores plan med det surprise der” “ja det rigtigt” “vi ses” “hey” du gik ud og over imod Justin. “Hej smukke” sagde han og krammede dig “heeej” Justin viste dig ind og der var 2 andre derinde “Ryan var åbenbart kørt derover og så var der en mand “hej” sagde han og rakte hånden frem “Hej Crystal” sagde du og smilte “Scotter Braun” sagde han, du havde ingen anelse om hvem han var. Scotter og Justin satte sig og snakkede lidt, så du satte dig hen til Ryan. Han tog sin mobil frem og gav den til dig lidt efter, han havde skrevet en note, du læste den ‘Det er ham der er manneger!’ du kiggede hurtigt på Ryan “100?” “1000” du kiggede hurtigt over på dem. Justin stod med hans mobil i hånden, så du kunne ikke finde nummeret der i.. Du vidste ikke helt hvad du skulle gøre, Ryan så ligeså lost ud som dig, så han var vist ikke til meget hjælp.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...