Crystal

Intro til imagine serien: (JUSTIN ER IKKE KENDT!) Dit fulde navn er Crystal Etzel, du er 19 år gammel. Du har hår til lidt under skuldrene og det er lyst og så har du fået farvet det lidt brunt i striber. Du har isblå øjne og du er ikke ret høj omkring 1,60-65, du er stoppet med at gå op i det. Du har en tynd kropsbygning en alligevel former, b eller c skål. Du er mega god til ishockey (du spiller angreb og har nr. 4) og har været med til en masse turneringer og der er snak om du måske skal videre med din karriere og spille på ungdomslandsholdet. Du bruger alt din fritid på sport og din familie bakker dig 100% op. Du har en storesøster (Rose 23) der irritere dig ret så grænseløst og så er hun stik modsat dig. Total udadvendt, fester hele tiden og der er en ny dreng på værelset så tit at du er holdt op med at tælle for længst. Dine 2 bedste veninder hedder: Bella og Sophie. De spiller ikke ishockey (men de kommer til alle de kampe du skal spille og bakker op) og Bella går i din klasse, Sophie er årgangen over. I så dog alligevel hinanden tit da jeres timer var blandet på kryds af klassetrinene. Dine forældre hedder Jane og Caleb. Dine forældre har deres eget firma så de rejser meget rundt og laver forretninger (derfor har i også en masse penge, din søster og dig er ret glade for at bruge). Dit idol er Jeff Carter der spiller angreb ligsom dig selv i hockey. (Han er bare prof ik). Justin er skolens bad guy han er 21 år gammel og ryger (hvilket du er meget imod!) hans bedste venner hedder Chaz, Ryan og Dylan. De går i samme klasse som Sophie og hun kan slet ikke klare bare synet af dem. Justin og Dylan spiller begge to hockey ligsom dig selv, personligt synes du bare det bedre, de ligner Bambi på glat is i forhold til dig.

51Likes
42Kommentarer
14220Visninger
AA

18. ~18, Crystal~

~18. Crystal~

Din søster åbnede døren til toilettet og satte sig ved siden af dig. “Hvad sker der?” spurgte hun “ikke noget” “Crystal stop så! Jeg skulle være blind for ikke at se der er noget galt, hvad skete dertil den fest?” du sukkede “jeg kyssede med en” “ja, jeg tænkte det godt” du nikkede, hun havde ligsom spurgt. “Der er ikke så meget at gøre Crystal, snak med ham” “mmh” hun rejste sig og stillede sig i døren “hovedet op skat og pak resten ik?” du nikkede og tørrede dine tåre væk. Du pakkede resten og om aftenen gik i alle sammen ud og spiste. I skulle flyve klokken fucking 3 om natten, så i skulle op igen omkring midnat.

–i lufthavnen–

“Er i sultne?” spurgte din far, du rystede på hovedet, din søster var, så hende og din far gik hen til en eller anden butik agtig noget med sandwich der var. Din mor hev din høretelefoner ud af dit øre “hallo!” sagde du “hvad er der galt?” spurgte hun “hvad?” “hvad er der galt?” “ikke noget” du tog dine høretelefoner i igen og skruede op for musikken. Efter 3 kvarter sad i i flyet og var klar til at lette. Din far havde allerede lagt sig tilrette, til at sove på den anden side af midtergangen. Din mor sad ved siden af og læste i en bog. Din søster og dig sad på den anden side og snakkede om turen og festen osv. Efter lidt tid lagde du dig til at sove, men du kunne ikke. For nu vidste du der max var et par timer til du så Justin og sikkert brød ud i tåre eller sådan noget.

–I lufthavnen–

I fik rimelig hurtigt fat i jeres kufferter og gik mod udgangen. Justin stod der, du vidste ikke helt hvad du skulle sige eller gøre. Men det gjorde Justin, han løb hen til dig og løftede dig op og kyssede dig, du kyssede ikke igen. Han kiggede lidt underligt på dig og satte dig så ned og kyssede dig i panden. Han tog din kuffert “Køre han dig? og Sover du hos ham?” Spurgte din far “Han kører mig i hvertfald” “Hun sover også hos mig” sagde Justin og smilte “Okay så ses vi i morgen” “Ja hvis i overhovedet er hjemme” din far svarede ikke. I gik hver jeres vej ude på parkeringspladsen, da i sad i bilen spurgte Justin “Hvad er der galt?” du svarede ikke, men kiggede bare nedad. “Chris?” “mmm” “Hvad er der galt?” Der trillede en tåre ned af din kind. “Kig på mig Crystal” han drejede dit hoved over mod hans “Jeg kan ikke fortælle dig det” sagde du lavt og tørrede tåren væk “Jo du kan” du rystede på hovedet “Jeg kører ikke før du fortæller mig det” du sagde ikke noget, der gik nogle minutter med akavet stilhed, du overvejede virkelig om du skulle fortælle ham det nu eller vente, men hvad ville du få ud af at vente? “Jeg dummede mig til festen” sagde du og kiggede på ham, han sukkede “på hvilken måde? Altså med drenge eller sprut eller?” du svarede ikke rigtigt “Crystal svar mig” der trillede en til tåre ned af din kind og Justin tørrede den hurtigt væk “drenge” sagde du. Justin sukkede dybt “Crystal.. jeg sagde” “okay Justin jeg ved godt hvad du sagde og jeg ved godt jeg er dum og jeg ved godt jeg har kvajet mig og jeg ved godt du bliver ked af det og jeg ved godt at du har lyst til at kyle mig ud af bilen, men det er sket og jeg kan ligsom ikke gøre det om” “Crystal?” “og ja hvis jeg kunne gøre det om, havde jeg gjort det!” “Crystal?” “ja?” “hvad har du overhovedet gjort?” du kunne ikke lade vær med at smile, men kom meget hurtigt fra det igen. “Jeg kyssede med en” han svarede ikke rigtig “Justin, vil du ikke sige noget?” “jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg er bare….” “undskyld Justin, virkelig inderligt undskyld” du tog hans hånd og lænede dig over imod ham “undskyld Justin!” han kiggede dig i øjnene og først der lagde du mærke til han havde fået klippet hår. “Har du fået klippet hår?” du kørte en hånd igennem hans dejlige tykke hår. Han grinte “ja” “Er du sur?” “Nej, jeg bare.. ved ikke engang hvilket ord jeg skal bruge.. Jeg havde bare ikke regnet med det, men i principet kan jeg ikke gøre noget, du jo ikke min” der gik en lille pause og så mumlede han “endnu” du smilte “Hvorfor smiler du?” “Undskyld, men det bare du sagde” “Sagde hvad?” afbrød han “Ligemeget” Justin tændte radioen og du kom i tanke om han havde været meget i studiet “Jeg vil ikke høre radio, jeg vil høre dig synge noget af din nye sang” “neeeeej ikke endnu, men den er færdig” “Omg det kan du ikke bare sige og så ikke vil synge den” “Det gjorde jeg da lige” han startede bilen “Jus jeg vil høre den” “Du må vente” “Det kan jeg ikke” protesterede du “Ærgeligt” han skruede op for radioen og sang med, det var All about that bass, du sang også med.

–Hjemme hos Justin–

Han løftede dig ind, som man bærer en brud og lagde dig på sofaen, lidt efter kom han med din taske og kuffert. Han kyssede dig, du kyssede igen. “Jeg har virkelig savnet din læber” sagde du, han slikkede som på læberne. Justin ødelagde jeres søde moment ved at spørge “Hvorfor kyssede du ham egentlig? Var han lækker?” “Du forstår da at ødelægge et moment…” “Undskyld, men når jeg kysser dig, kan jeg ikke tænke på andet end at du har kysset med en anden og jeg derfor nærmest kysser ham” du kiggede ned “undskyld, du må ikke føle sådan, du kysser ikke ham, du kysser MIG” “Hvorfor gjorde du det?” “Jeg blev sur på dig og var en del fuld og så lagde han op til det, undskyld” “Så det var ham der kyssede dig og ikke dig der kyssede ham?” en tåre trillede af din kind, “han tog sit hoved foran mit og så tog jeg det sidste træk…” han sagde ikke noget, men gik hen mod toilettet “Hvad skal du?” “Ikke noget” du rejste dig op og gik efter ham “Du skal ikke følge efter” sagde han strengt, du stoppede midt på gulvet og så ham gå ud på badeværelset, du hørte han låste.

*Justin’s synsvinkel*

Tag dig sammen, du skal ikke græde, det bare et kys og det bare en pige. TAG DIG SAMMEN DIN IDIOT! Men du kunne ikke selvom du virkelig prøvede, en lille tåre trillede ned ad din kind du tørte den hurtigt væk. Du ville ikke have Crystal skulle se du græd. *bank bank* Hun bankede på “Justin åben” sagde hun, du vidste ikke hvad du skulle gøre.

*Tilbage til dig/Crystal*

Han svarede ikke så du bankede på igen “Åben nu!” du hev ned i håndtaget. Lidt efter åbnede døren og han gik ud “Hvad skulle du?” spurgte du “bare tisse” “bare tisse? du lød ellers ret sur…” “Jeg er bare ret skuffet” “det kan jeg godt forstå, hvis jeg kunne gå tilbage i tiden og lave det om havde jeg gjordt det for længst” “Det ved jeg godt” han kiggede lidt ned “Er du okay?” han nikkede “Lyver du?” “nej” “Du ser bare ikke helt okay ud…” sagde du stille “Men det er jeg, okay?!” “nej du er ej! For du plejer ikke bare at gøre sådan, jeg ved godt det er min fejl og jeg er en kæmpe idiot, men kan du så ikke bare fortælle mig det i stedet for at gå og surmule over det?” “Jeg ikke sur på dig” “Hvad er du så?!” “Skuffet” “Er du ked af det?” “Nej, kan vi ikke bare lade vær med at snakke om mig?!” “Nej, jeg vil ikke såre dig og det ved jeg godt jeg har gjordt, men jeg vil gøre det godt igen, men det lidt svært når du kun siger du er skuffet, for det hjælper nok ikke at jeg siger undskyld 300 gange” “Jeg hader bare at snakke om sådan nogle ting” “Men det kan man være nød til nogle gange, vil ikke have du går og er sur eller skuffet på mig hele tiden” “Crystal det er jeg ikke hele tiden.. Det irritere mig bare at du ikke kan gå i 2 uger uden at kysse med en eller anden random dreng” “jeg ved det godt Justin..” “kan vi droppe den snak her?” “nej sig nu bare hvordan du har det!” “Crystal jeg” han stoppede midt i sætningen“Justin hvad føler du” der gik lang tid før han svarede “jeg føler du er ligeglad med mig og jeg ikke betyder noget for dig! Okay godt så har jeg sagt det!” han kiggede væk. Du var overrasket, men alligevel ikke, du havde nok haft det på præcis samme måde. Inden du nåede at svare gik han imod sofaen igen, han dumpede hårdt ned i den og tændte for tv’et. Du gik stille over og tog fjernbetjeningen og slukkede, du kunne se at han virkelig var vred. “Justin jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. Jeg holder virkelig meget af dig og” “det skal jeg love for” sagde han hurtigt, du sukkede “undskyld undskyld undskyld!” ingen af jer sagde noget i noget tid “Crystal.. Kan du ikke bare tage hjem?” “nej jeg går ikke nu!” “please..” han lød virkelig ked af det næsten som om han skulle til at græde. Du satte dig helt hen ved siden af ham og krammede ham. Han krammede ikke igen “jeg ved ikke hvad jeg mere skal sige end at jeg er frygtelig ked af det og jeg holder utrolig meget af dig Justin og det håber jeg du ved selvom du modargumentere mig lige nu” han nikkede svagt. Efter lidt tid krammede han også dig “undskyld” hviskede du, han svarede ikke, men han kyssede dig bare i hårkanten. Du drejede dit hoved op imod ham “er du okay?” spurgte du, han trap på skuldrene. “Hvad kan jeg gøre?” du smilede lidt til ham, han lænede sit hoved ned imod dit “kys mig……kun mig” sagde han lavt. Du lænede dig hoved helt hen til hans og kyssede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...