Crystal

Intro til imagine serien: (JUSTIN ER IKKE KENDT!) Dit fulde navn er Crystal Etzel, du er 19 år gammel. Du har hår til lidt under skuldrene og det er lyst og så har du fået farvet det lidt brunt i striber. Du har isblå øjne og du er ikke ret høj omkring 1,60-65, du er stoppet med at gå op i det. Du har en tynd kropsbygning en alligevel former, b eller c skål. Du er mega god til ishockey (du spiller angreb og har nr. 4) og har været med til en masse turneringer og der er snak om du måske skal videre med din karriere og spille på ungdomslandsholdet. Du bruger alt din fritid på sport og din familie bakker dig 100% op. Du har en storesøster (Rose 23) der irritere dig ret så grænseløst og så er hun stik modsat dig. Total udadvendt, fester hele tiden og der er en ny dreng på værelset så tit at du er holdt op med at tælle for længst. Dine 2 bedste veninder hedder: Bella og Sophie. De spiller ikke ishockey (men de kommer til alle de kampe du skal spille og bakker op) og Bella går i din klasse, Sophie er årgangen over. I så dog alligevel hinanden tit da jeres timer var blandet på kryds af klassetrinene. Dine forældre hedder Jane og Caleb. Dine forældre har deres eget firma så de rejser meget rundt og laver forretninger (derfor har i også en masse penge, din søster og dig er ret glade for at bruge). Dit idol er Jeff Carter der spiller angreb ligsom dig selv i hockey. (Han er bare prof ik). Justin er skolens bad guy han er 21 år gammel og ryger (hvilket du er meget imod!) hans bedste venner hedder Chaz, Ryan og Dylan. De går i samme klasse som Sophie og hun kan slet ikke klare bare synet af dem. Justin og Dylan spiller begge to hockey ligsom dig selv, personligt synes du bare det bedre, de ligner Bambi på glat is i forhold til dig.

51Likes
42Kommentarer
14239Visninger
AA

17. ~17, Crystal~

~17. Crystal~

I skyndte jer hurtigt at tage hul på en af jeres 3 flasker og tog begge to en tår, det smagte virkelig ikke godt så i lagde den ned igen og prøvede en ny. Den smagte okay, så i gik lidt og spyttede i den, begge to og nogle andre også. Christofer var meget fuld og hang op af dig konstant, han prøvede hele tiden at ligge sin hånd på dit lår, men du fjernede den hver gang. På et tidspunkt sad du på en bænk med en der hed Marcus, han havde en virkelig sjov og mærkelig accent, men du kunne da forstå hvad han sagde. Han var faktisk ret charmerende med hans brune hår der var klippet nogenlunde samme stil som Justin’s og hans usædvanlige meget blå øjne. Han lagde sit hoved på din skulder og kiggede til siden på en måde, altså så han havde retning mod havet. Pludselig dukkede Christofer selfølgelig op “heeeey, smukke” han satte sig ved siden af dig og Marcus fjernede hurtigt sit hoved. Så nu sad du der imellem dem, kun lidt akavet. “Hvem er det?” hviskede Marcus “en jeg mødte tidligere” du grinte lidt af ham. Christofer smed sig bagover agtig på bænken og du snakkede lidt med Marcus. Efter lidt tid ville i gå videre, men Christofer var faldet i søvn. “Skal vi lade ham ligge?” spurgte Marcus “jaaa, han ser ud til at have det meget godt” i gik hen til en stor flok mennesker. Musikken var virkelig høj og der var mega fed stemning. Din taske begyndte at vibrere, du tog din mobil op, det var Justin der ringede over facetime. Du løb hurtigt lidt væk og tog den “heeeey” sagde du “hvad laver du? Har du drukket?” “lidt” “er der drenge?” “masser! Du skulle se hvor lækre de er her nede” “CRYSTAL!!” du grinte lidt. Der var lidt stilhed før Justin afbrød “jeg savner dig virkelig meget” du satte dig ned i sandet og kiggede ud over vandet. “Jeg savner virkelig også dig Justin og tak for blomsterne forresten” “det var så lidt søde” du svarede ikke rigtigt, men kiggede over imod flokken, din søster stod og snavede med en eller anden, Christofer sov stadig og Marcus var ikke til at se nogen steder. “Skal jeg komme og hente dig i lufthavnen?” spurgte Justin pludselig “nej det behøver du ikke, mine forældre har jo deres bil” “men jeg vil gerne!” “det styre du helt selv, men du behøver altså ikke” han svarede ikke. Du kom i tanke om han egentlig aldrig har fortalt hvorfor han har så mange penge og hvor hans forældre er og hele den historie der han aldrig gider fortælle. “Juuuuustin?” sagde du sødt “ja?” “vil du ikke fortælle mig noget?” “hvad?” “hvor er dine forældre? og hvorfor har du alle de penge..” han svarede ikke “Justin?” sagde du igen. “Crystal jeg forstår ikke det er så vigtigt for dig? Jeg har sagt jeg ikke gider tale om det! Hvorfor er det så svært at forstå” “slap af! Jeg ville bare godt vide det for at” han afbrød dig “ja klart du ville godt vide det… Selfølgelig vil du det” “hvorfor er du så sur lige pludselig?!” “jeg gider ikke snakke om det, okay?” “fint, så gider jeg ikke snakke med dig!” du lagde på og smed dig bagover “omg” sagde du for dig selv. Marcus var lidt ved siden af dig, men alligevel bag dig agtigt, du havde bare ikke set ham… “Kæresten?” sagde han pludseligt, du rejste dig med et sæt og kiggede forskrækket på ham “undskyld, jeg ville ikke skræmme dig, jeg så bare du gik” han satte sig ved siden af dig “nej, det er ikke min kæreste, jeg ved faktisk ikke helt hvad vi er” “det lyder indviklet” “faktisk ikke” du smilte til ham “du har et sødt smil” sagde han og kiggede på dine læber. Du svarede ikke rigtig. Han lænede sig frem imod dig, men stoppede lidt foran dit hoved, som om du skulle lave et eller andet tegn til at han godt måtte kysse dig. Du magtede ikke alt muligt og du var virkelig sur på Justin, over at han skulle flippe sådan ud, du lænede dig hurtigt frem og kyssede ham. Men i det dine læber ramte hans fik du det dårligt, du følte Justin stod lige ved siden af og kiggede på…

–Justin’s synsvinkel i mellemtiden–

“Hva så bro? Problemer med damen?” spurgte Ryan og satte sig ved siden af dig i sofaen “hun vil bare vide det med mine forældre og jeg gider ikke snakke om det..” “har du ikke foratalt hende det?!” “neej?” “Justin…. Det bliver du altså nød til, hun ender med at tro at du sjæler pga. dine penge..” “tror du?” “ja!” “hmm… Jeg snakker med hende når hun kommer hjem så” “ja, gør det og så skriv undskyld nu! Jeg gider heller ikke høre på dig brokke dig over i er uvenner eller noget..” “okay” du tog din mobil frem og begyndte at skrive.

–dig igen–

Idet du fjernede dit hoved fra Marcus’ fik du en besked på messenger, det var Justin. Du åbnede den ‘Undskyld jeg flippede sådan ud skat.. Jeg fortæller dig alt hvad du vil vide, når du kommer hjem. Igen undskyld, nyd nu bare din ferie;)’ okay total mindblow i dit hoved, det var ikke godt det her “jeg bliver nød til at gå” sagde ud og rejste dig Marcus rejste sig hurtigt “noget galt?” “øhm, nejnej” du løb hen imod din søster, som overraskende nok næsten var ædru. “Skal vi ikke tage hjem?” Spurgte du “Vil du allerede hjem?” du nikkede”Hvorfor?” Du fik tåre i øjene “Er du okay? Kom vi går nu” I gik hen til hotellet, i elevatoren spurgte hun “Hvad er der galt?” “Ikke noget” “Det kan jeg se der er” “Jeg gider ikke snakke om det” “Chris, du kan snakke med mig om alting” “Som om” sagde du med ironi “Det kan du altså” sagde hun seriøst. “Jeg har det ikke så godt” du havde fået kvalme, pga elevatoren “Kvalme?” Elevatoren stoppede og du løb hen til jeres værelse og åbnede hurtigt døren, du løb videre ud på toilettet. Din søster kom lidt efter og holdte dit hår. Lyset blev tændt inde på værelset og dine forældre kom ud på badeværelset. Da du var færdig med at kaste op sagde du “Undskyld jeg vækkede dig, men jeg fik det dårligt af elevatorturen” sagde du og smilte tilgivende, selvom der ikke ligefrem var noget at smile af “Det okay, men næste gang skal i ikke drikke så meget!” sagde din mor strengt “Og børst så tænder og gå i seng!” tilføjede hun. Din søster og dig fik børstet tænder og lagde jer til at sove. Du kunne ikke sove, dine tanker kørte rundt. Du havde det så dårligt over at du havde kysset med Marcus. Du følte dig virkelig klam og ond overfor Justin. Du tænkte på om du brude fortælle Justin det eller bare holde det hemmeligt. Du ville få endu dårligere samvittighed, over at holde det hemmeligt, end du allerede havde, men du ville heller ikke såre ham. Det var virkelig svært og der gik mindst to timer før du endelig faldt i søvn.

–Næste dag–

Du vågnede af at din søsters telefon ringede “Sluk den” sagde du surt “mmm” svarede hun. Den stoppede med at ringe, men lidt efter ringede den igen, din søster satte sig op “Det far” hun tog den “godmorgen” mumlede hun “OM 15 MINUTTER?!” Råbte hun, lidt efter lagde hun på “Chris op nu! Morgenmaden slutter om et kvarter” “Jeg ikke sulten” “Du skal have noget at spise” hun hev dynen af dig, du trak nogle bukser på og en bluse. Du fjernede din makeup og redte dit hår, efter ti minutter stod i elevatoren “Var der noget galt i går?” “Neeeeej” “Du trak på det nej der” “Og?” “Det gør du altid hvis der er noget galt” “Der er ikke noget galt” elevatordøren åbnede og du gik hurtigt ud og viste dit kort.

–Senere–

Du lå ved poolen og solede dig, da Justin ringede facetime. Du fik vild dårlig samvittighed og lod den bare ringe. Hvad skulle du sige til ham? ‘Hey Justin jeg kyssede med en anden igår, fordi jeg var sur på dig’? nej det kunne du ligesom ikke bare sige. “Burde du ikke tage den?” spurgte din søster og kiggede på din mobil “nææ jeg gider ikke at snakke lige nu” “Kyssede du med en igår? Siden du ikke gider snakke med ham?” “Neeeeej, jeg gider bare ikke lige nu” snerede du “okay okay, slap dog lige af”. Du svarede hende ikke, men tog i stedte musik i ørene. De sidste dage burgte i bare på ren afslapning, du havde det virkelig dårligt, du kunne ikke lade være med at tænke på det du havde gjort. Du var jo næsten nød til at fortælle Justin det. Han havde ringet en masse gange de sidste par dage siden festen, men hver gang havde du undladt at svare. Den sidste dag da i stod og pakkede, ringede din mobil igen, du kiggede på den, det var Justin. Du gik lidt væk “okay hvad sker der?” sagde din søster “ikke noget!” hun gik hurtigt hen og tog din mobil “hallo?” sagde hun. Du sendte hende nogle strenge øjne “ja hun er her” hun rakte din mobil hen imod dig, du tog den modvilligt og gik imod toilettet så du kunne være alene. “Gider du ikke snakke med mig?” spurgte Justin undrende “jojo..” “hvorfor tager du så din mobil?” “det ved jeg ikke..” “er der noget galt?” “det ved jeg ikke..” “du ved ikke så meget?” “kan vi ikke bare snakke om det når jeg kommer hjem?” “er der sket noget?” “farvel Justin, vi ses” “nej hallo Chris!” du tog mobilen lidt væk fra øret “Chris du lægger ikke på!!” Det var det sidste du hørte, der røg en tåre ned af din kind og du lagde på...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...