Take Me Tonight | Harry Styles

Det blev en pige. Harry Styles og Alexa Torres' første barn sammen, blev en pige. Vi starter hvor vi sluttede, nemlig på hospitalet. Den lille pige, er ikke mere en 3 døgn gammel, og Harry og Alexa, er lykkelige. Hvordan tager verdenen imod den lille pige? Godt eller dårligt? Hvordan vil hverdagen skride frem, med den lille pige? Hvad sker der, når fortid kommer ind i nutiden? Alexas gamle plejefamilie kommer ind i billedet, og det samme gør Anthony, som tilbage i 2014 voldtog Alexa. Han prøver igen, at få Alexa til at synes om ham, og det får Harry til at blande sig. Han vil ikke finde sig, at en anden ligger an på hans kæreste, og moren til hans datter. Harry vil gøre alt for at få dem tilbage til Mexico, og væk fra England og Alexa. Lykkes det, eller hvad? Find ud af det i Take Me Tonight! 5'eren af, Take Me Home - Back - Closer & Away.

481Likes
408Kommentarer
126423Visninger
AA

9. Kapitel 7

Alexa Torres

Min mobil begyndte at ringe, og jeg lagde Annabell i sofaen og rejste mig og gik hen til min mobil. Det var et nummer, jeg ikke kendte. Jeg trykkede på ’Svar’, og tog den op til mit øre. ’’Det’ Alexa?’’ sagde jeg, og gik hen og satte mig i sofaen igen. ’’Hej Alexa, længe siden’’ kom det fra Taylor, og det løb koldt ned af ryggen på mig. ’’Hvad vil du?’’ spurgte jeg, og kiggede på Annabell. ’’Vi så dig på restauranten i lørdags, så vi ville da lige høre hvordan du havde det?’’ svarede han. ’’Jeg har det fint, tak!’’ svarede jeg igen, og sukkede.

’’Hvor har du mit nummer fra?’’ spurgte jeg, hårdt. ’’Jeg har mine kontakter, Alexa. Jeg tænkte på, om vi ikke skulle mødes så vi kan få snakket ud. Elizabeth vil også rigtig gerne snakke med dig igen?’’ spurgte han, og jeg rystede på hovedet. ’’Det kan jeg ikke!’’ svarede jeg. ’’Hvad skal der til, før du kan?’’ spurgte han, hvilket fik mig til at sukke. Jeg vil ikke se dem igen, de er ikke i min verden mere. ’’Jeg kan ikke, okay? Jeg har ikke tid, jeg har travlt med andet!’’ svarede jeg, hårdt.

Det ragede ikke ham, at jeg ikke havde tid fordi jeg havde Annabell at passe. Hvis de følger mig i medierne, så ved det også at mig og Harry, er blevet forældre. ’’Alexa, kom nu. Du har vel tid til at se os?’’. Jeg rystede på hovedet, giver manden ikke op? Hoveddøren ude i gangen gik op og Baylor løb derud, ’’Okay, men jeg har ikke meget tid!’’ sagde jeg, opgivende. ’’Godt, lad os sige om en halv time. Jeg sender adressen på det hotel vi er på’’ Også lagde han på. Jeg sukkede, og tog Annabell op. ’’Hej skat!’’ sagde Harry, da han trådte ind i stuen.

Jeg rejste mig fra sofaen, og gik hen til ham. ’’Hej skat!’’ svarede jeg, også gav vi hinanden et hurtigt kys inden jeg rakte ham Annabell. ’’Fars prinsesse!’’ sagde han, og kyssede hende på kinden. ’’Kan du passe hende i en times tid eller to, jeg skal lige mødes med nogle gamle venner?’’ spurgte jeg, og Harry nikkede. ’’Selvfølgelig, kan jeg det! Skal jeg lave mad, til du kommer hjem?’’. Jeg nikkede, ’’Det må du gerne, jeg har taget noget ud, det ligger ude på køkkenbordet’’ svarede jeg, og smilede til ham. ’’Så laver vi to mad, til mor kommer tilbage’’ sagde han, og kiggede ned på Annabell. ’’Det fikser vi, skat’’ sagde han, og kiggede på mig. ’’Godt, men så smutter jeg’’ svarede jeg, og kyssede ham på munden og gik ud i gangen. ’’Hyg dig!’’ råbte han, efter mig. Pst, det bliver ikke hyggeligt. ’’Tak!’’ råbte jeg, og fik mine sko på.  

Jeg kom til hotellet, og gik ind og hen til skranken. Damen kiggede på mig, ’’Ja?’’ spurgte hun. ’’Jeg har en aftale med Taylor Campbell’’ svarede jeg, og hun nikkede. ’’Alexa Torres?’’ spurgte hun, og jeg nikkede. ’’Værelse 603’’ svarede hun, og jeg nikkede og gik hen til elevatoren.

Jeg kom op på etagen, og gik i gang med at finde værelse nummer 603. Jeg kom til værelset, og bankede to gange på døren. Den gik op, og Taylors ansigt kom til syne. ’’Alexa, kom ind!’’ sagde han, og fjernede sig så jeg kunne komme ind. Jeg gik ind, og tog skoene af. Totalt godt opdraget! Elizabeth kom herud, ’’Alexa!’’ sagde hun, og smilede til mig. Jeg smilede igen, ’’Hej!’’ svarede jeg, og lod hende trække mig ind i et kort kram. ’’Kom med ind, Anthony er her også!’’ sagde hun, og trak mig med videre ind. Det løb koldt ned af ryggen på mig, da hun sagde han også var her.

Han sad i sengen, men rejste sig da jeg kom ind. ’’Alex, hvor er det længe siden!’’ sagde han, og smilede stort til mig. ’’Ja, det kan man vidst godt sige det er!’’ svarede jeg, uden at trække på smilebåndet. Jeg har overhovedet ikke savnet ham, og det her gensyn med ham, var overhovedet ikke noget jeg var glad for.

Vi satte os henne ved bordet, der var placeret midt i rummet. ’’Hvordan går det så?’’ spurgte Elizabeth, og smilede til mig. ’’Det går rigtig godt, jeg nyder at gå der hjemme med min datter’’ svarede jeg. ’’Din datter?’’ spurgte Anthony, og jeg kiggede hen på ham. ’Ja, min datter. Mig og Harry, blev forældre den 20. april’’ svarede jeg, og kunne ikke lade vær med at smile lidt flabet. ’’Hold da op, så er der da sket noget!’’ sagde Elizabeth, og jeg kiggede på hende og nikkede. ’’Ja, det er der. Men vi er rigtig glade, og vi nyder hende’’ svarede jeg, og smilede. Bare det at tænke på min datter, kunne få mit smil helt op til ørene.

’’Hvad hedder den lille pige så?’’ spurgte Taylor, og jeg kiggede på ham. ’’Hun hedder Annabell’’ svarede jeg. ’’Ja, det navn har du jo altid snakket om. Husker du det, Elizabeth?’’. Elizabeth nikkede, ’’Ork ja, det glemmer jeg ikke. Du gik altid rundt og sagde, at når du fik en pige – så skulle hun hedder Annabell’’ svarede hun, og smilede. ’’Jeg troede ikke at i var sammen, efter alt det man har kunne læse’’ kom det fra Anthony, og jeg kiggede på ham. ’’Men det er vi skam, og vi har det godt!’’ svarede jeg, og kunne ikke lade vær med at kigge kort ned på min forlovelsesring.

’’Har i så planer om flere børn, eller?’’ spurgte Taylor, og jeg kiggede på ham. ’’Det har vi, men Annabell må godt lige blive ældre også skal vi også lige have brylluppet overstået’’ svarede jeg. ’’Bryllup?’’ udbrød Anthony, og jeg smilede flabet og kiggede på ham. ’’Ja, mig og Harry skal giftes’’ sagde jeg, og tog min hånd frem og viftede med den så han kunne se ringen. Han stirrede på den, ’’Det må jeg sige, der er sket rigtig meget! Tillykke!’’ sagde Elizabeth, og jeg kiggede på hende. ’’Tak!’’ svarede jeg, og smilede.

Jeg havde været her i to timer nu, og jeg tog snart hjem. Hvis altså de ville give slip på mig. ’’Nå, jeg må hellere komme hjem. Harry venter med mad’’ svarede jeg, og kiggede på mit ur på min telefon. Klokken viste halv 7, og jeg vidste at han ventede med mad, jeg vil væde med at han allerede har lavet det og ligger og legeR Annabell på gulvet.

 Vi rejste os, og gik ud til døren. Jeg tog mine sko på, ’’Det kan jo være vi ses igen, vi er i London i den næste tid’’ sagde Elizabeth, og jeg nikkede. Inderst inde, sukkede jeg. Jeg ville ikke se dem igen, og slet ikke Anthony. ’’Ja, det kan jo være’’ svarede jeg, og åbnede døren. ’’Men nu vil jeg skynde mig hjem, hej’’ sagde jeg, og vinkede og gik ud. Endelig, ude i det ’’fri’’ – hvis man kunne sige det på den måde. 

_________________________________________________________

Forsættelse i morgen! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...