Take Me Tonight | Harry Styles

Det blev en pige. Harry Styles og Alexa Torres' første barn sammen, blev en pige. Vi starter hvor vi sluttede, nemlig på hospitalet. Den lille pige, er ikke mere en 3 døgn gammel, og Harry og Alexa, er lykkelige. Hvordan tager verdenen imod den lille pige? Godt eller dårligt? Hvordan vil hverdagen skride frem, med den lille pige? Hvad sker der, når fortid kommer ind i nutiden? Alexas gamle plejefamilie kommer ind i billedet, og det samme gør Anthony, som tilbage i 2014 voldtog Alexa. Han prøver igen, at få Alexa til at synes om ham, og det får Harry til at blande sig. Han vil ikke finde sig, at en anden ligger an på hans kæreste, og moren til hans datter. Harry vil gøre alt for at få dem tilbage til Mexico, og væk fra England og Alexa. Lykkes det, eller hvad? Find ud af det i Take Me Tonight! 5'eren af, Take Me Home - Back - Closer & Away.

481Likes
408Kommentarer
126106Visninger
AA

19. Kapitel 17

(Ikke rettet)

Alexa Torres      

’’Alexa Torres, velkommen til!’’ sagde radioværten, som hed Jason. Jeg smilede, ’’Tak, fordi jeg måtte komme!’’ svarede jeg, venligt. Jeg sad i en dejlig varm stol, klar til at svare på en masse spørgsmål. Jeg havde Annabell med, hun sad på mit skød. ’’Og velkommen, lille Annabell’’ sagde Jason, og smilede til Annabell og rørte ved hendes lille buttede hånd med sin pegefinger. Hun smilede stort, ’’Warrr!’’ udbrød hun, og slog ud med sine arme. Godt jeg havde mine arme om hende, ellers var hun faldet ned.

’’Der er rullet en masse spørgsmål ind, da jeg skrev på min Twitter, at du kom forbi. Skal vi starte?’’. Jeg nikkede, og smilede. ’’Godt. Første spørgsmål: Hvor gammel er Annabell blevet?’’. Jeg smilede, og kiggede på Annabell. ’’Hun er et år, og to måneder præcis i dag’’ svarede jeg, og kiggede hen på Jason igen. ’’Hold da op, tiden går godt nok stærkt’’ sagde han, og jeg nikkede. ’’Ja, jeg forstår det simpelthen ikke! Jeg kan ikke forstå, hvor vores lille baby er blevet af’’ svarede jeg.

’’Var hun enlig planlagt?’’ spurgte Jason, og jeg rystede på hovedet. ’’Nej, det var hun faktisk ikke. Altså jeg blev jo gravid da jeg var 17 år, og der fik jeg så en abort. Så da jeg blev gravid med hende, ville jeg beholde lige meget hvad – jeg ville ikke gå en abort igennem en gang til. Jeg var fast besluttet på, at jeg ville gennemfører graviditeten – om det så var med eller uden Harry. Jeg blev så lykkelig, da han sagde han godt ville det her. Vi fortryder overhovedet ikke, at vi har fået hende. Vi nyder hende så meget, og vi elsker hende så højt’’ svarede jeg, og kiggede på Annabell og smilede. Jeg elskede hende så meget.

’’Har i planer om flere børn?’’ spurgte han, og jeg kiggede på ham. ’’Det har vi da, men ikke nu. Vi skal lige giftes, også ser vi på det. Måske når Annabell, er 3-4 år’’ svarede jeg.

’’Ja, i skal jo giftes – og hvornår er det i skal det?’’. Jeg smilede, ’’Vi skal giftes på fredag’’ svarede jeg, glad. Jeg glæder mig sådan til, at sige ja til Harry. Leve resten af mit liv sammen med ham, og Annabell og de børn vi ellers får. ’’Er alt klar til den store dag?’’ spurgte Jason, og jeg nikkede. ’’Det hele er klappet og klart. Nu venter vi bare spændt. Harry tager hjem til Louis i morgen, sammen med resten af drengene, og jeg bliver i lejligheden også kommer en masse af mine veninder. Harrys mor, passer Annabell og vores hund’’ svarede jeg.

’’Hvad skal i så bruge jeres sidste aften som ikke gift til?’’. ’’Jeg ved ikke hvad Harry og drengene skal, men mig og mine veninder skal ud og spise også skal vi hjem i vores lejlighed og bare hygge os. Jeg tænker, at drengene skal have en lille fest – sådan lød det i hvert fald på Louis’’ svarede jeg, og smilede. De måtte godt feste, bare Harry kunne stå på sine ben og sige ja dagen efter.

’’Hvem af jer, har bukserne på hjemme hos jer?’’ spurgte Jason. Jeg smilede, ’’Altså, det har vi begge to. Der er ikke nogen af os, der bestemmer mere end den anden’’ svarede jeg. ’’Så det vil sige, at du overhovedet ikke siger til Harry, ’Nu gør du som jeg siger’?’’. Jeg grinte, ’’Jo, det gør jeg da nogen gange. Men han er ligeså god til, at sige det til mig’’ svarede jeg, og smilede.

’’Hvordan er rollerne fordelt hjemme hos jer?’’. ’’Altså jeg står for vask af tøj, for det kan Harry absolut ikke finde ud af.. Eller deles vi meget om tingene’’ svarede jeg. ’’Så Harry, kan godt lave mad?’’ spurgte Jason, og jeg nikkede. ’’Ja, det kan han. Han laver faktisk rigtig god mad!’’ svarede jeg, og smilede. ’’En fan spørg: Hvordan har du det, når fansene skriger når de ser drengene?’’.

’’I starten blev jeg faktisk lidt skræm.. Jeg var sådan lige, hvorfor skrige så meget – de er jo mennesker ligesom alle andre? Men så snakkede jeg med min kusine, som er Belieber og hun forklarede så hvorfor og nu er jeg ikke skræmt mere. Dog synes jeg, at det er lidt irriterende når jeg kommer gående med Annabell også der er nogle der ser, at det er mig også begynder at skrige – for Annabell, bliver bange og begynder ofte, at græde.Der er også derfor, at vi aldrig har hende med på den røde løber for hun bliver simpelthen så bange’’ svarede jeg.

’’Næste spørgsmål er: Kommer du til, at hedde Alexa Styles eller bliver det til Harry Torres?’’. Jeg fniste, ’’Det bliver selvfølgelig til Alexa Styles’’ svarede jeg, og smilede. ’’Hedder Annabell også Styles, til efternavn?’. Jeg nikkede, ’’Ja, det gør hun’’ svarede jeg.

1 time efter:

’’Er der nogen gange, hvor du føler, at det hele bliver for meget eller nedture – i forhold til dit forhold med Harry, hvad omverdenen synes om dig, fansene, og sådan?’’. Jeg sukkede, ’’Ja, der er da nogen gange, hvor det hele bliver for meget – det sker da. Jeg tænker ikke så meget over hvad omverdenen tænker om mig, jeg er ligeglad med deres meninger – for jeg er den jeg er. Alle har deres op og nedture i deres forhold, og det har mig og Harry selvfølgelig også. Vi er ikke perfekte, så selvfølgelig, er der nogle nedture i vores forhold. Vi ordner dem, og holder sammen. Hvis vi ikke gjorde det, tror jeg heller ikke vi var noget så langt – så vi kunne sige, at vi skal giftes på fredag’’ svarede jeg.

Jeg havde lært, at jeg ikke skulle tage hensyn til hvad andre syndes om mig. Jeg er den jeg er, og det er jeg stolt af. Jeg lader ikke folk få mig ned med nakken. Det gjorde jeg lige i starten af mig og Harrys forhold, men så lærte jeg, at lade det glide forbi mig. Jeg lærte, at sige til mig selv, når nogen sagde jeg ikke fortjente ham – ’’Du fortjener ham, det gør de ikke’’ og jeg lærte, at sige ’’Jeg er god nok!’’. For jeg er god nok.

’’Hvor lang tid, er det dig og Harry har været sammen?’’. ’’Vi har kendt hinanden siden April 2014. Vi har været lidt on/off, men vi har været on i nu 2½ år’’ svarede jeg. ’’Er det overhovedet muligt, at i går fra hinanden?’’ spurgte Jason, med et glimt i øjet. Jeg smilede, ’’Nej! Eller det håber jeg ikke. Jeg kunne ikke ønske mig nogen anden, og jeg elsker ham mere end nogen anden. Ham også prinsessen her, selvfølgelig. Jeg kunne ikke ønske mig en anden, at sige ja til eller en anden far til Annabell’’ svarede jeg.

 

- Jeg lukkede døren bag mig, og satte mine stiletter ved siden af de andre sko. Jeg satte Annabell ned, og fik hendes sko af. Jeg rejste mig, og tog hende i hånden. ’’Skal vi gå ind, og finde far?’’ spurgte jeg, også gik vi ind i stuen. Det var dejligt, at Annabell havde lært at gå. Det var meget nemmere!

Vi kom ind i stuen, og jeg så, at Harry lå og sådan på sofaen. Jeg smilede, og tog Annabell op og gik hen til ham. Jeg satte hende på hans maven, og han rykkede lidt på sig. ’’Daaa!’’ udbrød Annabell, og placerede sine hænder på Harrys brystkasse. Han slog sine øjne op, og kiggede på Annabell. Han smilede, ’’Hej lille skat’’ sagde han, og tog fat under hendes arme og løftede hende op i luften.

Annabell grinede, og drejede hende lidt frem og tilbage. Jeg smilede, og grinte – da hendes grin bare smittede af på mig. Harry satte sig op, og satte Annabell på hans skød. Han kiggede på mig, ’’Hej skat’’ sagde han, og lænede sig frem og kyssede mig på munden. Jeg smilede, ’’Hej!’’ svarede jeg.

’’Fik du lige en lur?’’ spurgte jeg, og smilede til ham. Han nikkede, og gabte. ’’Ja, jeg var lige henne i kirken sammen med drenge for, at se om det hele var som det skulle være’’ svarede han, og lagde sin højre hånd på mit lur. Jeg smilede, ’’Var det som det skulle være?’’ spurgte jeg, og lagde min venstre hånd ovenpå hans.

Harry nikkede, ’’De var i fuld sving’’ svarede han, og smilede. Jeg nikkede, og kyssede ham på munden. *Gylp* ’’Eyy, Annabell’’ udbrød Harry, og Annabell blev bange og begyndte, at græde. Hun havde gylpet udover ham. Jeg kunne ikke lade vær med, at grine. Jeg rejste mig, og tog fat under Annabells arme og løftede hende op og vendte hende så hun havde sin ryg mod min mave. Jeg kiggede på ham, ’’Det er ikke sjovt, Alex!’’ sagde han, og jeg gik ind på Annabells værelse.

Jeg lagde hende ned på puslepuden, ’’Såå, lille skat’’ sagde jeg, og prøvede at få hende til, at holde op med at græde. Jeg tror hun blev bange, fordi Harry udbrød det sådan lige pludselig. Jeg fik tøjet af Annabell, og smed det ned på gulvet. Hun stoppede med, at græde. Jeg gav hende en ren ble på, og lukkede den. Jeg tog fat under hendes arme, og løftede hende op og satte hende på min hofte. Jeg bukkede mig ned, og tog hendes beskidte tøj og gik ud.

Harry kom ud fra vores soveværelse, iført et par boxer og et par joggingbukser. ’’Går du ikke lige ud, med det her i vasketøjskurven?’’ spurgte jeg, og han nikkede og tog tøjet.

Harry kom tilbage, og kom hen til os. Annabell kiggede slet ikke på ham, og da han lagde en hånd på hendes arm, fjernede hun den. ’’Bel, se her’’ sagde jeg, og vendte mig så hun kunne se Harry. Hun gemte sit hoved i min hals, og aede hende på ryggen. ’’Du må virkelig, have gjort hende bange’’ sagde jeg, og kiggede på Harry. Han nikkede, og sukkede. ’’Prøv og læg dig over i sofaen, også kommer jeg og ligger hende ved dig’’ sagde jeg, og han gik over til sofaen. Han satte sig ned, og jeg gik derhen. ’’Så, ned til far’’ sagde jeg til Annabell, og satte hende på Harrys skød. Han lagde sine arme om hende, og gled ned i sofaen og lagde hende ind til sig.

Annabell slappede af, og jeg smilede. ’’Bare lig lidt med hende, så går jeg ud og laver mad’’ sagde jeg, og han nikkede. Jeg gik ud i køkkenet, og begyndte, at lave mad. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...