Take Me Tonight | Harry Styles

Det blev en pige. Harry Styles og Alexa Torres' første barn sammen, blev en pige. Vi starter hvor vi sluttede, nemlig på hospitalet. Den lille pige, er ikke mere en 3 døgn gammel, og Harry og Alexa, er lykkelige. Hvordan tager verdenen imod den lille pige? Godt eller dårligt? Hvordan vil hverdagen skride frem, med den lille pige? Hvad sker der, når fortid kommer ind i nutiden? Alexas gamle plejefamilie kommer ind i billedet, og det samme gør Anthony, som tilbage i 2014 voldtog Alexa. Han prøver igen, at få Alexa til at synes om ham, og det får Harry til at blande sig. Han vil ikke finde sig, at en anden ligger an på hans kæreste, og moren til hans datter. Harry vil gøre alt for at få dem tilbage til Mexico, og væk fra England og Alexa. Lykkes det, eller hvad? Find ud af det i Take Me Tonight! 5'eren af, Take Me Home - Back - Closer & Away.

481Likes
408Kommentarer
126387Visninger
AA

18. Kapitel 16

(Ikke rettet)

Alexa Torres      

Jeg trådte ind på cafeen, men Annabell på armen. Jeg skulle snakke med Amina, omkring det med Mason. Jeg ville have hende til, at komme med en god forklaring på hvorfor hun har gjort det her. Natali har slået op med Mason, og hun har kun grædt lige siden. Vi snakker om, at det er 3 uger siden at vi fandt ud af det – da Annabell havde fødselsdag. Det gjorde ondt, at se min bedsteveninde sådan. Også, at det var en af mine veninder der havde været sammen med Mason – gjorde så ondt på mig.

Jeg fik øje på Amina, og gik derned. Jeg satte mig foran hende, og satte Annabell på mit skød. ’’Hey’’ sagde vi i kor, og jeg nikkede. ’’Jeg ringede til dig, fordi jeg vil godt snakke med dig om Mason’’ sagde jeg, og Amina nikkede. Jeg var så sur på ham, og jeg havde sagt, at han ikke skulle kontakte hverken mig eller Natali. ’’Jeg er så frustreret over, at det er en af mine veninder, der har været med til, at gøre det her imod min bedsteveninde’’ sagde jeg, og kiggede Amina i øjnene.

Hun sukkede, ’’Jeg ved ikke hvad jeg skal sige’’ svarede hun, og jeg rystede på hovedet. Hvad er det for et svar? Hun må da vide, hvorfor hun har gjort det? ’’Dengang vi mødtes, da ingen af vores piger var så store – der havde jeg aldrig troet, at jeg sad overfor Masons barn’’. ’’Jeg forstår godt, at du er frustreret – det havde jeg selv været’’ svarede hun, og jeg sukkede.

Jeg kiggede ned på Annabell, der begyndte, at brokke sig. ’’Hva’ så skat?’’ spurgte jeg, og tog hånden ned i lommen på min jakke og tog hendes lyserøde sut op. Jeg gav hende den, og hun stak den i munden. Jeg kyssede hende på hovedet, og kiggede på Amina igen. ’’Jeg tror ikke vi kommer videre med det..’’ sagde jeg, og sukkede. ’’Men hvordan, har Vanilla det så?’’ spurgte jeg. Det her blev nok den sidste gang, at vi så hinanden – så jeg kunne jo ligeså godt, fyre alle mine spørgsmål af.

’’Hun har det godt.. Hun bliver 1 år, den 21. maj’’ svarede hun, og jeg nikkede. ’’Hvad med hjemme hos jer?’’ spurgte hun, og smilede. ’’Det går rigtig godt.. Annabell er lige blevet 1 år, eller her for 3 uger siden. Mig og Harry, skal giftes den 22. juni’’ svarede jeg, og smilede svagt. Jeg glædet mig så meget, til at gå op af gulvet i min brudekjole. At sige ja til, at leve med Harry resten af mit liv – jeg glædet mig så meget. ’’Ej, hvor spændende!’’ sagde Amina, og jeg nikkede.

’’Er i så allerede der, hvor i taler om barn nummer to?’’ spurgte hun, og jeg rystede på hovedet. Det havde vi ikke planer om, og vi så helst, at Annabell lige blev lidt ældre. Vi skal da sikkert have flere børn, bare ikke lige nu. ’’Nej, vi har nok i prinsessen her lige nu. Men vi skal da have flere børn i fremtiden’’ svarede jeg. Jeg ville sige, at vi max skal have tre børn. Jeg vil heller ikke bruge hele livet på, at føde børn. Jeg ville have det helt fint, hvis vi havde Annabell og to til. Jeg vil sige, at når jeg bliver 30, så er jeg færdig med, at få børn.

Jeg var ikke en af de piger, der ville have et helt fodboldhold. Det var slet ikke mig! Jeg ville højst have 3 børn, det ville være passende. Nogen ville så spørge, ’Hvad så, hvis du bliver gravid efter du har fået dit tredje barn?’ Ja, det ved jeg ikke. Det regner jeg ikke med sker, for når vi ikke har i tale, at få flere børn – så beskytter vi os selvfølgelig.

Min mobil begyndte, at ringe – og jeg tog den op af min lomme. Det var Harry der ringede. Han var alene der hjemme, og jeg havde sat ham til, at gøre rent og rydde lidt op til jeg kom hjem. ’’Det er Harry – to sekunder’’ sagde jeg, og trykkede på ’Svar’ og tog den op til mit øre. ’’Det’ mig?’’ sagde jeg, og kiggede på Amina. ’’Ja, hej skat. Jeg står her foran vaskemaskinen, hvor er det nu jeg skal hælde sæbe i?’’. Jeg smilede, det var typisk Harry. ’’Du hiver bakken der ud, og hælder sæbe i den længst til højre, også hælder du skyldemiddel i den i midten’’ svarede jeg, og kiggede ned på Annabell.

’’Hvad er skyllemiddel?’’ spurgte Harry, og jeg fniste. ’’Det er den, hvor der er en bamse på også er det lyserødt’’ svarede jeg, og kiggede over på Amina, der sad med et smil på læben. Harry var god til meget, i husholdningen men lige det vasketøj, var han stadig ikke helt god til. Anne havde fortalt mig, at da jeg var i Paris med Gemma – var hun tit hjemme, og hjælpe Harry med, at vaske tøj. De var flyttet til London, så nu var det hele meget nemmere. ’’Oh okay, hvor meget skal der i?’’. ’’Der skal være til, det kommer op til kanten’’ svarede jeg, og kørte en hånd igennem Annabells hår. ’’Okay, nu tror jeg, at jeg har styr på det hele’’ sagde han, og jeg nikkede. ’’Det var godt, skat’’ svarede jeg, og smilede. ’’Hvad tid kommer i hjem?’’ spurgte han.

’’Vi er hjemme… inde for 2 timers tid. Vi skal også lige hjem til Natali, og se hvordan det går’’ svarede jeg. ’’Godt. Skal jeg lave noget mad eller?’’ spurgte han. Jeg smilede, ’’Du må godt lave, jeg har sat på køkkenbordet’’ svarede jeg, og kiggede på Amina. ’’Godt, så gør jeg det’’ svarede han. ’’Godt skat’’ sagde jeg, og smilede. ’’Så må du hilse Natali mange gange fra mig’’. ’’Det skal jeg gøre, skat’’ svarede jeg. ’’Så ses vi’’. ’’Vi ses’’ svarede jeg. Vi lagde på, og jeg lagde min mobil ned i min lomme igen.

Jeg kiggede på Annabell, og hun kiggede op på mig. ’’Skal vi smutte hjem til moster Natali?’’ spurgte jeg, og hun smilede stort. ’’Aaa!’’ udbrød hun, og klappede i sine hænder. Jeg kiggede på Amina, ’’Ja, jeg må også se, at komme hjem. Vanilla savner mig sikkert’’ sagde hun, og jeg nikkede. Vi rejste os, og gik over til døren.

 

Døren til Natalis lejlighed gik op, og hun kom til syne. Helt godt, så hun altså ikke ud. Rander under øjnene, røde øjne, t-shirt, sutsko, ingen makeup og uglet hår. Jeg smilede opmuntrende til hende, ’’Hej love’’ sagde jeg, og trådte ind med Annabell. Jeg lukkede døren, og kiggede på Natali. Jeg satte Annabell ned, ’’Kom her’’ sagde jeg, og trak hende ind i et kram. Hun lagde sine arme om mig, og begyndte at græde.  

Det gjorde så ondt på mig, at se hende græde sådan. Jeg pressede hende længere ind til mig, og aede hende på ryggen. ’’Det skal nok gå alt sammen’’ sagde jeg, stille. Hun snøftede, og trak sig væk og vi kiggede hinanden i øjnene. ’’Hvordan kunne han finde på det?’’ hulkede hun, og tørrede sine øjne. Jeg sukkede, ’’Jeg forstår det heller ikke.. Jeg er så sur på ham.. Også med en af mine veninder, jeg er så ked af det på dine vegne..’’ svarede jeg.

’’Dada!’’ kom det fra Annabell, og vi kiggede begge ned på hende. ’’Hej lille skat’’ sagde Natali, og bukkede sig ned og tog Annabell under armene og løftede hende op. Jeg smilede, det var dejligt, at have en datter der kunne sprede lidt af hendes kærlighed. Natali rejste sig op med Annabell, ’’Hun har så meget kærlighed, den lille prinsesse her’’ sagde Natali, og kyssede Annabell på kinden. ’’Må jeg låne hende til i morgen?’’ spurgte Natali, og kiggede på mig. Jeg smilede og nikkede, ’’Selvfølgelig må du det!’’ svarede jeg.

Natali måtte altid låne Annabell, ligeså meget hun ville. ’’Så er jeg heller ikke alene’’ sagde hun, og kiggede på Annabell. Jeg smilede, ’’Du må låne hende, alt det du vil’’ svarede jeg. ’’Jeg skulle hilse dig mange gange, fra Harry!’’ sagde jeg, og Natali kiggede på mig. ’’Tak! Så må du hilse ham mange gange igen!’’ svarede hum. ’’Daaaa!’’ udbrød Annabell, og vi kiggede på hende. ’’Ja, det er din far vi snakker om’’ sagde Natali, og kyssede hende på kinden.

 

Jeg åbnede døren til vores lejlighed, og smækkede den igen. ’’Så er jeg hjemme’’ råbte jeg, og smed mine sko. Der kom lyde udefra køkkenet, så jeg gik der ud. Harry stod ved komfurret. Han kiggede på mig, ’’Hey babe’’ sagde han, og jeg gik over til ham og lagde mine arme om ham. ’’Hej skat’’ svarede jeg, og vi kyssede hinanden på munden. ’’Hvor er Annabell?’’ spurgte han, og kiggede bag mig. ’’Natali passer hende lige til i morgen, hun var meget ked af det – så hun spurgte om hun ikke måtte låne hende til i morgen, så hun ikke var alene’’ svarede jeg, og Harry nikkede.

’’Var hun meget ked af det?’’ spurgte han, og jeg nikkede. ’’Ja, meget. Hun brød grædende sammen, da jeg kom. Det gør så ondt på mig, at se hende så ked af det’’ svarede jeg, og sukkede. ’’Jeg skulle hilse dig mange gange tilbage’’. Harry nikkede, ’’Jeg har også meget ondt af hende. Det er synd for hende, at han har lavet det nummer på hende, også med en af dine veninder’’ svarede han. ’’Altså han vidste jo ikke, at hun var en af mine veninder. Men det er stadig ikke okay! Han var kærester med Natti, også boller man altså ikke med en anden. Jeg er så vred over, at der er kommet et barn ud af det’’.

’’Ja, der har han da også lige skaffet sig selv, en 18 år lang regning’’ svarede Harry, og jeg nikkede. ’’Ja, men det er da godt nok hans eget problem. Jeg hjælper ham ikke, og han kan ikke komme og bede mig om penge’’. Mason havde da penge, men jeg tror ikke lige han havde så mange penge, at han kunne betale til hans datter, betale husleje og alt der hører til på en gang. ’’Nejj, man skal kun få børn, hvis man ved at man er sammen med manden eller man skal kun få børn med en man elsker og ikke bare lige lavede en ups med’’ tilføjede jeg. ’’Og den pige, får jo aldrig en rigtig far ud af det der’’ sagde Harry, og jeg rystede på hovedet. ’’Nej, Mason vil jo aldrig tage den pige til sig, som sin egen’’ svarede jeg.

Jeg ved, at Mason ikke vil tage sig af den pige som hans datter. Han vil jo ikke have hende, og man kan ikke tvinge ham til det. Altså Mason kan godt lide børn, og vil også godt have børn – men nok ikke lige med Amina. Jeg ved, at han godt ville have børn med Natali.

 

Jeg lagde mig ned i sengen, og rykkede mig over til Harry. ’’Det bliver dejligt, at sove hele natten’’ sagde han, og lagde sine arme om mig. Jeg nikkede, ’’Ja, meget!’’ svarede jeg, og smilede. Annabell var inde i en periode, hvor hun kun ville sove hvis hun lå i mellem os. Men hun vågende stadig og begyndte, at larme. ’’Det bliver underligt, når vi skal på bryllupsrejse’’ sagde jeg, og Harry nikkede. ’’Ja, 2 uger uden hende, det bliver underligt’’ svarede han. Vi skulle til Bora Bora, og jeg glædet mig sådan. 2 uger, alene med Harry – hvor vi ikke skulle tænke på noget, andet end os selv og bare være sammen.

Det bliver da underligt, at være væk fra Annabell. Lige siden hun blev født, havde vi været sammen med hende hele tiden. Det længste jeg havde undværet hende, var nok 5 dage maks. Så 2 uger, uden hende ville blive så underligt. Min datter, var nok mit svageste punkt. Jeg kunne ikke lide, at være væk fra hende.

Der var Harry nok lidt mere mand, eller hvad man siger. Selvfølgelig savnede han hende da, når vi var væk fra hende. Men han var ikke ligesom mig, der ringede hjem hele tiden for, at høre hvordan hun havde det. Jeg husker da vi var i Paris, da hun var 6 måneder. Jeg sov nærmest ikke om natten, fordi jeg ikke vidste hvordan hun havde det. Det var så hårdt, og jeg ringede hjem mindst 4 gange om dagen. Hun er min lille pige, og jeg hader, at være væk fra hende. Jeg føler, at der er noget der bliver taget fra mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...