Take Me Tonight | Harry Styles

Det blev en pige. Harry Styles og Alexa Torres' første barn sammen, blev en pige. Vi starter hvor vi sluttede, nemlig på hospitalet. Den lille pige, er ikke mere en 3 døgn gammel, og Harry og Alexa, er lykkelige. Hvordan tager verdenen imod den lille pige? Godt eller dårligt? Hvordan vil hverdagen skride frem, med den lille pige? Hvad sker der, når fortid kommer ind i nutiden? Alexas gamle plejefamilie kommer ind i billedet, og det samme gør Anthony, som tilbage i 2014 voldtog Alexa. Han prøver igen, at få Alexa til at synes om ham, og det får Harry til at blande sig. Han vil ikke finde sig, at en anden ligger an på hans kæreste, og moren til hans datter. Harry vil gøre alt for at få dem tilbage til Mexico, og væk fra England og Alexa. Lykkes det, eller hvad? Find ud af det i Take Me Tonight! 5'eren af, Take Me Home - Back - Closer & Away.

481Likes
408Kommentarer
126107Visninger
AA

17. Kapitel 15

(Ikke rettet)

Harry Styles      

Annabells gråd, afbrød min samtale i telefonen med Alexa. Hun var i Paris, med Gemma i et par dage for at se på brudekjoler. ’’Vent lige, skat – lillemy græder’’ sagde jeg, og lagde min mobil på køkkenbordet og gik ind i stuen hvor Annabell lå i kravlegården. ’’Op til far’’ sagde jeg, og bukkede mig ned og tog fat under hendes arme om løftede hende op. Jeg satte hende på min hofte, ’’Hvad brokker fars pige sig over?’’ spurgte jeg, og kyssede hende på kinden.

Hendes gråd stoppede, ’’Skal vi gå ud og snakke med mor i telefonen?’’ spurgte jeg, og bevægede mig ud i køkkenet. Jeg tog min mobil op, og satte den på højtaler. ’’Så er vi her igen’’ sagde jeg, og kiggede ed på telefonen i mens jeg holdte Annabell med min ledige arm. ’’Kan du sige hej til mor?’’ spurgte jeg, og kiggede på Annabell.

Hun grinte, ’’Maaar’’ udbrød hun, og pegede på mig. ’’Alex, prøv lige at sige noget’’ sagde jeg, ind i telefonen. ’’Annabeeeell’’ sagde hun, og Annabell kiggede ned på min mobil. ’’Maaar!’’ skreg hun, og pegede på min mobil og kiggede på mig. ’’Ja, det er er mor’’ sagde jeg, og smilede til hende.

’’Hvordan går det så i Paris?’’ spurgte jeg, og satte Annabell ned i sin gåstol. ’’Det går godt, vi har set på en masse kjoler, og snakket med nogle designere’’ svarede Alex, og jeg slog medhør fra og tog min mobil op til øret. ’’Jeg tror nok vi skal tage her ned igen, sammen med Annabell så de også kan lave en lille kjole til hende’’. ’’Hvordan går det så der hjemme?’’ spurgte hun.

’’Det går godt, jeg er ved at få styr på de sidste ting til hendes fødselsdag’’ svarede jeg, og kiggede ned på Annabell. Hun bliver 1 år, på fredag. Det var helt vildt at tænke på, at hun allerede blev 1 år. Jeg synes stadig at det var som i går, at hun kom til verdenen. ’’Godt skat, du er dygtig’’ sagde Alex, og jeg smilede. ’’Men jeg må løbe, mig og Gemma skal ud og spise’’ sagde hun, og jeg nikkede. ’’Okay, så ses vi’’ svarede jeg, også lagde vi på.

Jeg kiggede ned på Annabell, ’’Så skal vist i bad, også på hovedet i seng’’ sagde jeg, og gik hen til hende. Hun kiggede op på mig, og begyndte at grine. ’’Din lille grinebider’’ sagde jeg, og bukkede med ned og tog fat under hendes arme, og løftede hende op og satte hende på min hofte. ’’Nu skal vi se, om far kan lave en bad til dig’’ sagde jeg, og bevægede mig ud i gangen og videre ud på badeværelset.

Annabells lyserøde plastikbadekar blev fyldt med vand, og jeg ikke hen til puslebordet hvor hun lå og hyggede sig med noget legetøj. Jeg tog det fra hende, og lagde det ved siden af hendes hoved og tog fat i hendes hænder. ’’Er du klar, til at komme i bad?’’ spurgte jeg, og truttede hende på maven.

Annabell grinte, og hendes lille babygrin smittede af på mig. At se min datter være glad, var noget der kunne gøre hele min dag bedre end den allerede var.

Jeg hev Annabell op og sidde, og tog fat under hendes arme om løftede hende op og satte hende på min hofter. Jeg gik hen til badet, og satte mig på hug og satte Annabell ned i badet. ’’Aaa!’’ udbrød hun, og smilede stort og kiggede op på mig.

Alexa Torres      

Jeg trådte ind i vores entre, ’’Så er jeg hjemme!’’ råbte jeg, og lukkede døren bag mig og tog mine sko af. Harry kom ud i gangen, ’’Hey skat!’’ sagde han, og kom hen til mig og jeg svang mine arme om hans nakke. Harry lagde sine arme om mig, ’’Hvor har jeg savnet dig’’ sagde jeg, og lagde mit hoved på hans skulder. ’’Vi har også savnet dig!’’ svarede han, og kyssede mig på kinden. Jeg smilede, og kiggede på ham. ’’Hvor er min datter?’’ spurgte jeg, og kiggede ham i øjnene. ’’Hun sover til middag’’ svarede han, og jeg nikkede.

’’Det er godt, at have dig hjemme igen!’’ sagde Harry, og lagde sine hænder på mine hofter. Jeg smilede, ’’Jeg er også glad for at være hjemme!’’ svarede jeg, og lagde mine hænder på hans skuldre. ’’Har det været en god tur?’’ spurgte Harry, og jeg nikkede. ’’Meget! Vi har set så mange flotte kjoler, og jeg tror allerede at jeg ved hvilken en af dem det skal være’’ svarede jeg, og smilede stort.

’’Hvordan har det været her hjemme?’’ spurgte jeg. ’’Det har været meget stille og rolig. Vi har hygget os, og sovet længe – jo, så har vi været sammen med drengene og været i studiet’’ svarede Harry, og jeg nikkede. ’’Godt, at i har hygget jer!’’ sagde jeg, og smilede.

 

Dagen efter, var det Annabells fødselsdag. Mine forældre, søskende, Anne, Robin, Des, Gemma, Natali og drengene var kommet, og vi havde spist morgenmad sammen. Her om lidt, skulle Annabell åbne sine gaver også skulle vi ud til en forlystelsespark og i aften skulle vi ud og spise. Det var nok mest mig, drengene, Gemma, og Natali som skulle prøve tingene. Mine søskende, skulle nok også – men de holdte sig til det mere rolige.

Min mor og Anne, ville tage sig af Annabell – da de ikke var til alt det vilde. Min far, Robin og Des, skulle nok bare gå efter min mor og Anne. Men jeg glædet mig så meget, til at tilbringe dagen med de mennesker jeg holder allermest af, også fejre at min datter kom til verdenen for et år siden.

’’Alex?’’ kom det fra Natali, og jeg kiggede over på hende. ’’Ja?’’ spurgte jeg, og smilede. ’’Jeg skal lige snakke med dig’’ svarede hun, og jeg nikkede. ’’Kom, lad os gå ind i soveværelset’’ sagde jeg, og nikkede overmod mig og Harrys soveværelse.

Jeg lukkede døren bag os, og vi gik hen og satte os i sengen. ’’Hva’ så?’’ spurgte jeg, og kiggede på hende. Hun sukkede, ’’Mason… Han har en barn… med en anden pige’’ svarede hun, og jeg fik store øjne. ’’Var? Så han har været dig utro?’’ spurgte jeg. Natali trak på sine skuldre, ’’Det er det, jeg ikke ved.. Jeg ved at det er en pige, og hun hedder Vanilla..’’ svarede hun, og jeg nikkede.

’’Hvor langtid, er det i har været sammen?’’ spurgte jeg, og Natali kiggede på mig. ’’Snart 2½ år..’’ svarede hun, og jeg nikkede. ’’Så hun må jo næsten være ældre end det.. Eller det håber jeg! Men lad os nu lige regne på fingerne.. Vi er 21, og pigen må jo så være højst 5 år..’’. Natali nikkede, ’’Jeg forstår bare ikke, hvor han ikke har sagt det noget før…’’ svarede hun, og sukkede.

’’Hvad hedder pigen, han har hende med?’’ spurgte jeg, og Natali rømmede sig. ’’Hun hedder Amina’’ svarede hun. ’’Hvor kommer hun fra?’’ spurgte jeg, da det måske godt kunne være Amina der arbejdede på hotellet dengang jeg boede der. ’’Han siger at de kender hinanden, fra da han boede i USA og var på collage’’ svarede hun, og jeg nikkede.

’’Har du et billede af hende?’’ spurgte jeg og Natali nikkede. Hun fandt sin mobil frem, og tastede noget ind og rakte mig den. Det var den Amina, som jeg kendte! Jeg ved godt at hun havde fået en datter, for det fortalte hun sidst vi mødtes her i London. Det er 9 måneder siden, og der sagde hun, at pigen – Vanilla, var lige blevet 2 måneder.. Jeg husker det, fordi Annabell er en måned ældre end hendes datter. Det vil så sige, at Mason har været Natali utro.

’’Det er hende! Jeg har også set hendes datter..’’ svarede jeg, og rakte Natali hendes mobil tilbage. ’’Ved du hvor gammel barnet er?’’ spurgte hun, og lavede store øjne. ’’Hun er en måned yngre, end Annabell..’’ svarede jeg, stille. ’’Han.. han har så været mig utro?’’ spurgte hun, lavt. ’’Jeg er ked af det, men ja det har han, Natti’’ svarede jeg, og rykkede mig helt hen til hende og lagde mine arme om hende. ’’Det er jeg ked af..’’ sagde jeg, og kiggede hende i øjnene. ’’Jeg hader ham så meget lige nu!’’ sagde hun, og en tåre gled ned at hendes kind.

Det bankede på døren, og Harry kom ind. ’’Hvad sker der her?’’ spurgte han, og lukkede døren. Jeg kiggede på Natali, og hun nikkede. Jeg kiggede op på Harry, ’’Mason har været Natali utro – og det er der så kommet et barn ud af..’’ sagde jeg. ’’Med hvem?’’ spurgte Harry. ’’Husker du Amina?’’ spurgte jeg, og han nikkede. ’’Ja, hende.. Barnet er en måned yngre end Annabell’’ sagde jeg, og Harry nikkede.

Jeg kiggede på Natali, ’’Jeg tror jeg tager hjem, og snakker med ham..’’ sagde hun, og jeg nikkede. Vi rejste os op, og gik ud sammen med Harry. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...