Take Me Tonight | Harry Styles

Det blev en pige. Harry Styles og Alexa Torres' første barn sammen, blev en pige. Vi starter hvor vi sluttede, nemlig på hospitalet. Den lille pige, er ikke mere en 3 døgn gammel, og Harry og Alexa, er lykkelige. Hvordan tager verdenen imod den lille pige? Godt eller dårligt? Hvordan vil hverdagen skride frem, med den lille pige? Hvad sker der, når fortid kommer ind i nutiden? Alexas gamle plejefamilie kommer ind i billedet, og det samme gør Anthony, som tilbage i 2014 voldtog Alexa. Han prøver igen, at få Alexa til at synes om ham, og det får Harry til at blande sig. Han vil ikke finde sig, at en anden ligger an på hans kæreste, og moren til hans datter. Harry vil gøre alt for at få dem tilbage til Mexico, og væk fra England og Alexa. Lykkes det, eller hvad? Find ud af det i Take Me Tonight! 5'eren af, Take Me Home - Back - Closer & Away.

481Likes
408Kommentarer
125922Visninger
AA

16. Kapitel 14

(Ikke rettet)

Alexa Torres      

Jeg kom ind på stuen, og lagde straks mærke til, at min mor sad med tårerne løbende ned af sine kinder. Min far stod og kiggede ud af vinduet, og Harry sad med min mors hænder i sine. Jeg kunne med det sammen regne ud, at min lillebror ikke var i blandt os mere.

Harry fik øje på mig, og gav min mors hænder et klem. Hun kiggede på mig, og jeg løb hen til hende og lagde mine arme om hende og hun lagde sine om mig. Jeg satte mig på kanten, ’’Alex’’ hulkede hun, og jeg aede hende på ryggen. Mine egne tåre pressede sig på, og der gik ikke lang tid, så løb de ned af kinderne på mig.

Harry stillede sig bag mig, og lagde sine hænder på mine skuldre. Jeg snøftede, og trak mig lidt væk fra min mor. Hendes forgrædte øjne, borrede sig ind i mine. ’’Vil I tage hjem, og fortælle Emma og tvillingerne det?’’ spurgte hun, og jeg nikkede.

Jeg rejste mig fra sengen, ’’Er de der hjemme nu?’’ spurgte jeg, og min mor nikkede. ’’Ja, mormor er der – men hun går om 2 timer’’. ’’Okay, så tager vi der hjem med det sammen..’’ sagde jeg, og vendte mig om og kiggede på Harry. ’’Vi ses’’ sagde vi, og gik ud. Ross kom hen til os, ’’Vil du se din lillebror inden, eller?’’ spurgte han, og kiggede mig i øjnene. Jeg snøftede og nikkede, ’’Ja, det vil jeg godt’’ svarede jeg, og han nikkede. ’’Følg med’’.

Vi kom ind i et mørkt rum, og Ross tændte lyset. ’’Han ligger her ovre’’ sagde han, og vi fulgte med ham hen til en lille seng med at klæde over. Ross fjernede klædet, og synet af min døde lillebror kom frem. ’’Jeg lader jer være alene..’’ sagde Ross, og forsvandt ud af rummet. Jeg gik hen til vuggen, og lagde hænderne på kanten. ’’Nej…’’ hulkede jeg, og bukkede min hoved ned. Harry lagde sine hænder på min ryg, ’’Han må ikke være død’’ hulkede jeg, og kiggede på min lillebror.

Harry nussede mig på ryggen, ’’Hvorfor?’’ hulkede jeg, og kunne ikke fatte at han ikke var her mere. Jeg havde glædet mig sådan til at han kom ud til os. At holde en lille baby igen.. Jeg kom til at tænke på, hvis Annabell døde fra mig og Harry. Jeg vendte mig om, og kiggede Harry i øjnene. ’’Org skat, kom her’’ sagde han, og lagde sine arme om mig og jeg lagde mine stramt om hans nakke.

 

Harry stoppede foran mine forældres hus i Doncaster, og jeg steg ud og gik om og åbnede bagdøren og tog Annabell ud og satte hende på min hofte. Harry kom over på vores side, også gik vi op til hoveddøren. Harry åbnede døren, og vi gik ind. Emma kom ud i gangen, og løb direkte ind i armene på Harry. Jeg kunne høre, at hun begyndte at græde og det gjorde ondt i mit hjerte. Emma var ikke dum, så selvfølgelig, vidste hun hvad der var sket og forgik. Jeg gik ind i stuen, og tvillingerne sad i sofaen og så noget i fjernsynet. ’’Hej rødder’’ sagde jeg, og de kiggede begge op på mig.

’’Alex!’’ råbte de i kor, og hoppede ned fra sofaen og løb hen til mig. De forstod jo ikke hvad der skete, men det forventede man jo heller ikke at to små børn på 3 år – snart 4 år. Jeg satte mig ned på hug med Annabell, og hun smilede til tvillingerne. ’’Hej Annabell!’’ sagde de, og satte sig ned og kiggede på hende. Jeg satte Annabell ned foran dem, og bukkede med hen og kyssede tvillingerne på i deres bløde hår. ’’Kigger i lige efter hende, så går jeg ud til Emma?’’ spurgte jeg, og de nikkede.

Jeg rejste mig op, og gik ud i gangen. Harry sad på gulvet, stadig med armene om Emma. Han kiggede på mig, og jeg nikkede. Jeg satte mig på hug ved siden af Harry, og lagde min højre hånd på Emmas ryg. Hun trak sig væk fra Harry, og kiggede på mig. ’’Er han?’’ spurgte hun, og jeg nikkede. ’’Ja… Han er her ikke mere’’ svarede jeg, og nikkede. Hun lagde sine arme stramt om Harrys nakke igen, og han kiggede på mig.

Jeg lagde mine hænder foran mine øjne, og rystede på mit hoved. Emma havde sådan glædet sig til at han ville komme til verden, ligesom mig. Hun har tit ’’leget’’ med Annabell, får at vænne sig til at der kom en lille baby igen. Jeg fjernede mine hænder, ’’Det skal nok gå, prinsesse’’ sagde Harry, og aede Emma på ryggen.

Hun trak sig væk, og lagde sine arme om min nakke. Jeg lukkede mine arme om hende, ’’Kom, du skal op og sove’’ sagde jeg, og rejste mig op i mens jeg tog fat om hendes lår. ’’Går du ikke ind til de små?’’ spurgte jeg Harry, og han nikkede.

Jeg kom op på Emmas værelse, og gik hen og lagde hende ned i hendes seng. ’’Så’’ sagde jeg, og lagde dynen over hende og satte mig på kanten af sengen. ’’Det hele skal nok gå, Ems’’ sagde jeg, og tog hendes hænder i mine. ’’Kommer han ikke tilbage?’’ spurgte hun, og jeg rystede på hovedet. ’’Nej, det gør han ikke..’’ svarede jeg, stille. ’’Kommer mor og far tilbage?’’ spurgte hun, og jeg nikkede. ’’Ja, de kommer tilbage i løbet af i morgen’’ svarede jeg.

 

Emma var faldet i søvn, og jeg bevægede mig ned i stuen til de andre. Jeg kom ind i stuen, og kiggede på Harry. Han sad med Annabell, som lå og sov. Tvillingerne sad og så et børneprogram, der kørte i fjernsynet. Jeg satte mig ved siden af ham, ’’Så sover hun’’ sagde jeg, og kiggede på ham. Han kiggede på mig, ’’Det gør lillemy også’’ svarede han, og kiggede ned på Annabell. Jeg smilede, og kiggede ned på hende.

Jeg kiggede på tvillingerne, ’’Rødder, vi i hvorfor mor og far ikke er hjemme?’’ spurgte jeg, og de kiggede på mig. Nicole nikkede, ’’Ja, fordi mor skal have baby ud’’ svarede hun, og jeg nikkede. ’’Ja, det skulle hun… Men når de nu kommer hjem i morgen, så…. så har de ikke ham med..’’. ’’Hvorfor ikke?’’ spurgte Noah. ’’Der var noget galt med lillebror, der gjorde at han ikke kunne leve videre da han kom ud af mor..’’ forklarede jeg. ’’Hvad betyder det?’’ spurgte Nicole. ’’Det betyder, at han ikke komme tilbage..’’ svarede jeg. De nikkede, og kiggede videre på fjernsynet. Det var nok det gode ved dem, at de var så små at de ikke tog det sådan til sig.

’’Nå rødder, i skal i seng’’ sagde jeg, og de kiggede på mig. ’’Neeeej’’ sagde Noah, og grinte. Jeg smilede til ham, ’’Jo, det skal i. I morgen kommer mor og far hjem, også skal i være friske’’ svarede jeg, og smilede til dem begge. ’’Okay Alex..’’ sagde de i kor, også rejste jeg mig op. De hoppede ned fra sofaen, og jeg tog dem i hånden. ’’Går du så op og ligger lillemy?’’ spurgte jeg Harry, og han nikkede og rejste sig op med Annabell.

- ’’Så, skal i put-sove’’ sagde jeg, og lagde dynen over Noah også gik jeg over til Nicole og lagde dynen over hende. ’’Vi ses i morgen’’ sagde jeg, og gik hen til døren og slukkede lyset. ’’Godnat Alex!’’ råbte de, og jeg grinte. ’’Godnat rødder’’ svarede jeg, og gik ud og lukkede døren til deres værelse.

Jeg gik hen til mit værelse, og gik ind. Annabell lå i sin tremmeseng der stod for enden af min seng, og Harry lå i sengen og kiggede på sin mobil. Jeg tog mit tøj af, og gik hen til tremmesengen og kiggede ned på Annabell. Jeg smilede, og bukkede mig ned og aede hende på kinden.

Jeg gik hen og lagde mig ned ved siden af Harry, og rykkede mig hen til ham. ’’Hvad kigger du på?’’ spurgte jeg, lavt og kiggede på hans mobil. ’’Det er bare en lille ting til dig til brylluppet’’ svarede han, og kyssede mig på kinden. Jeg smilede, og kiggede ham i øjnene. ’’Det vil jeg glæde mig til’’ sagde jeg, og kyssede ham på munden.

’’Har du enlig tjek på din kjole?’’ spurgte han, og jeg nikkede. ’’Mig og Gemma, skal ud og snakke med en designer om en uge’’ svarede jeg, og han nikkede. ’’Du bliver den smukkeste brud’’ sagde Harry, og kyssede mig på munden. Jeg smilede, ’’Og det er du helt sikker på?’’ spurgte jeg, og fniste. Han nikkede, ’’Ja, det er jeg 100% sikker på’’ svarede han, og smilede.

 

Mine forældre var kommet hjem, og vi var på vej hjem til London igen. Det var hårdt at se min mor, være så ked af det. Hendes smil, var forsvundet fra hendes læber og der var intet glæde at finde i hendes øjne. Det gjorde ondt, for min mor er altid smilende og glad. Jeg har sagt, at de må passe Annabell alt det de vil. Jeg ved godt det ikke var som deres eget barn, men hvis der var en der kunne få min mor til at smile – så var det hendes barnebarn. Emma og tvillingerne, gav hendes selvfølgelig også glæde – men Annabell gjorde bare et eller andet med min mor.

Jeg sukkede, og rystede på mit hoved. ’’Hva’ så, skat?’’ spurgte Harry, og lagde sin hånd på mit lår. Jeg sukkede igen, og kiggede på ham. ’’Det er bare alt det med min mor… Det gør ondt på mig, at se hende sådan. Der er ikke glæde i hende..’’ svarede jeg, og kiggede ud af forruden.

Jeg kiggede bagud, og hen på Annabell der sad bag Harry. Hun sad og var så glad, og legede med sine fødder. Jeg smilede til hende, ’’Hva’ så, banana?’’ spurgte jeg, og hun kiggede på mig. ’’Ma!’’ udbrød hun, og trak op i sine fødder. Jeg grinte, og tog min mobil frem og tog nogle billeder af hende. Jeg skiftede over til video, og trykkede på start. ’’Hygger du, skat?’’ spurgte jeg, og filmede på hende. Hun grinte, ’’Arhhh’’ udbrød hun, og vred sig rundt i hendes autostol.

’’Kan du sige far?’’ spurgte jeg, med en barnelig stemme. ’’Aaar!’’ svarede hun. Jeg grinte, ’’Kan du sige mor?’’ spurgte jeg. ’’Ma!’’ udbrød hun, og grinte. Jeg smilede stort, og slukkede videoen. Jeg vendte mig om igen, og lagde min højre hånd på Harrys lår.

’’Det hele skal nok gå’’ sagde han, og lagde en hånd på mit lår. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...