Take Me Tonight | Harry Styles

Det blev en pige. Harry Styles og Alexa Torres' første barn sammen, blev en pige. Vi starter hvor vi sluttede, nemlig på hospitalet. Den lille pige, er ikke mere en 3 døgn gammel, og Harry og Alexa, er lykkelige. Hvordan tager verdenen imod den lille pige? Godt eller dårligt? Hvordan vil hverdagen skride frem, med den lille pige? Hvad sker der, når fortid kommer ind i nutiden? Alexas gamle plejefamilie kommer ind i billedet, og det samme gør Anthony, som tilbage i 2014 voldtog Alexa. Han prøver igen, at få Alexa til at synes om ham, og det får Harry til at blande sig. Han vil ikke finde sig, at en anden ligger an på hans kæreste, og moren til hans datter. Harry vil gøre alt for at få dem tilbage til Mexico, og væk fra England og Alexa. Lykkes det, eller hvad? Find ud af det i Take Me Tonight! 5'eren af, Take Me Home - Back - Closer & Away.

481Likes
408Kommentarer
125971Visninger
AA

15. Kapitel 13

Ikke rettet. x

Alexa Torres      

6 måneder efter: 

’’Kom så, over til mor’’ sagde jeg, og rakte mine arme frem og klappede i mine hænder. Annabell stod op, imens hun holdte om Harrys ben. Hun var 11 måneder nu, så der var kun en måned til hun bliver 1 år. Det er vildt, at hun allerede bliver et år. Jeg føler stadig, at det var i går at jeg gik i fødsel og fødte hende 24 timer efter. Og nu står vi, og lære hende at gå.

Annabell grinte, og gemte sit hoved i Harrys ben. ’’Prøv at sæt dig ned på hug, skat’’ sagde jeg, og kiggede op på Harry. Han nikkede, og satte sig ned på hug og Annabell grinte og lagde sine små buttede hænder på hans kinder. Jeg grinte, ’’Annabell?’’ spurgte jeg, og hun drejede hovedet og kiggede på mig. ’’Ah!’’ udbrød hun, og stampede blidt med hende højre fod.

Jeg smilede, ’’Kan du gå over til mor?’’ spurgte Harry, og pegede over på mig. Jeg klappede i mine hænder, ’’Kom, Annabanana!’’ sagde jeg, med en barnlig stemme. Hun grinte, og tog halvanden skrift og ’’faldt’’ ned på knæ og kravlede hen til mig. Jeg grinte, ’’Lille tosse, du skulle jo gå’’ sagde jeg, og lagde mine arme om hende og hun lagde sine små hænder på mine skuldre.

Jeg kyssede hende på kinden, og vendte hende om. ’’Kan du gå over til far så?’’ spurgte jeg, og pegede på Harry. Han rakte sine arme ud, og klappede i sine hænder. Annabell grinte, og tog 2 usikre skridt og stoppede op og stod lidt uroligt på sine fødder. Maks 7 skridt mere, også var hun henne ved Harry.

Annabell satte sig ned på numsen, og klappede sine hænder ned i gulvet. ’’Jeg tror bare vi skal lade hende suse rundt i sin gåstol’’ sagde jeg, og rejste mig og det samme gjorde Harry. Annabell kravlede hen til sin gåstol, og Harry gik hen og satte hende op i den og straks begyndte hun af suse rundt i den. Jeg smilede, og betragtede hende tumle rundt i den. Baylor rejste sig op, og begyndte at gå efter som hun plejer. Det så så sødt ud, når hun gjorde det.

Efter Annabell er blevet ældre, så er hun begyndt at være mere vild med Baylor. Baylor fik tit et par små flade af Annabell, ellers hev hun hende i halen. Kort sagt, hende og Baylor er virkelig gode sammen.

Min telefon ringede, og jeg gik hen til spisebordet og tog den op og trykkede på ’Svar’. ’’Det’ Alexa?’’ sagde jeg, og kiggede hen på Harry, Annabell og Baylor. ’’Hej Alexa, det Ross Swan, fra London Hospital. Det drejer sig om din mor, Ashley Torres’’ kom det fra en mandestemme. Da han sagde min mors navn, blev jeg bange. De boede jo i Doncaster, så der må være sket noget slemt siden de er på hospitalet her i London. Jeg håbede ikke det havde noget med hendes graviditet at gøre. Der var kun to måneder til min lillebror kom til verdenen.

’’Hvad er der sket?’’ spurgte jeg, og lagde en hånd på min mave. ’’Jeg vil godt bede dig om, at komme så hurtigt som muligt!’’ svarede han, og jeg nikkede. ’’Ja, men jeg kommer med det samme!’’ sagde jeg, og Harry kiggede underligt på mig. ’’Godt, så ses vi’’ svarede Ross, og vi lagde på. ’’Fuck!’’ hviskede jeg, og tog mig til hovedet. ’’Hvad sker der, skat?’’ spurgte Harry, og kom hen til mig.

’’Det var oppe fra hospitalet. Min mor er blevet indlagt’’ svarede jeg, og kiggede ham i øjnene. ’’Hvad? Hvorfor?’’ spurgte han, og bekymringen kom i hans øjne. Jeg trak på mine skuldre, ’’Jeg ved det ikke, jeg skal der op nu!’’ svarede jeg. ’’Skal jeg tage med?’’ spurgte han, og jeg nikkede. ’’Ja! Tager du så ikke tøj på Annabell?’’ spurgte jeg, og han nikkede.

Jeg gik ud i gangen, og tog mine sko på og min jakke. Vi var i marts, så det var koldt udenfor selvom det var forår. Harry kom ud med Annabell, og fik hende i hendes sko og gav hende hendes jakke på. Han fik sine egne sko på, og hans jakke også tog han Annabell også gik vi ud.

Vi kom til hospitalet, og vi skyndte os ind. Vi gik hen til skranken, hvor en gammel dame sad. Faktisk hende, der også sad der dengang jeg skulle føde Annabell. ’’Ja?’’ spurgte hun. ’’Vi skal finde Ashley Torres’’ svarede jeg, og trippede lidt med min højre fod. ’’Er du Alexa Torres?’’ spurgte hun, og jeg nikkede. ’’Okay. Hun ligger på stue 102, etage 12’’ svarede hun, og jeg nikkede og gik med Harry hen til elevatoren.

Vi kom op, og jeg kiggede rundt. ’’Alexa?’’ kom det fra Ross, og jeg kiggede i hans retning. En høj mand med hvid kittel kom os i møde. Vi gav hinanden hånden, ’’Det er min kæreste Harry, og vores datter Annabell’’ sagde jeg, og han gav Harry hånden og nev Annabell i kinden og smilede til hende.

Han kiggede på mig, ’’Ja, din mor er blevet indlagt, da hun var til scanning og der var intet liv i hendes mave. Din lillebror er ude, og vi prøver lige nu at redde ham’’ sagde han, og jeg fik en kæmpe klump i halsen. Siger han lige at min lillebror måske dør, inden han overhovedet er noget at blive født ’’rigtigt’’? ’’Men kom med, så går vi ind til dine forældre’’ sagde han, og vi gik hen til værelset.

Vi kom ind, og min mor lå henne i en sengen og min far sad ved siden af. ’’Alex!’’ sagde de, og jeg gik hurtigt hen til min mor og lagde mine arme om hendes nakke. Hun lagde sine arme om mig, ’’Det skal nok gå, mor!’’ sagde jeg, og aede hende på ryggen. Det må ikke være sjovt for hende. Hun har båret rundt på ham i 7 måneder, også lige pludselig er han måske ved at dø.

Jeg trak mig fra hende, og sagde hej til mig far. Harry sagde også hej, og satte Annabell ned i sengen. ’’Kan du komme op til mormor?’’ spurgte min mor, og Annabell smilede stort og begyndte at kravle op til hende. Min mor tog fat i hende, ’’Du er da godt nok blevet tung’’ sagde hun, og satte Annabell på hendes skød. Jeg fniste, og rystede på hovedet. Ja, Annabell var nok en lille prop.

’’Ved de om han overlever?’’ spurgte jeg, og kiggede på min far. Han trak på skulderen, ’’’De siger at det er 50/50’’ svarede han, og jeg nikkede. Mig og Harry satte os ned på to stole, og jeg sukkede. Jeg vil ikke miste min lillebror, inden jeg overhovedet har set ham.

Jeg kiggede på Annabell, der sad og smilede stort i mens min mor sad og legede med hende. Jeg var glad for, at min mor stadig kunne vise glæde selvom det var en hård situation. Samtidig tænkte jeg også på, at jeg var glad for at jeg havde Annabell. Hvis hun døde inde i min mave, ville jeg bryde fuldstændig sammen.

Jeg så stolt over at mig og Harry, har skabt sådan en sund og rask og ikke mindst smuk pige. Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg har fået hende med Harry. Han er den eneste, jeg vil have børn med. Jeg fortryder intet, af det jeg har med ham. Jeg fortryder heller ikke at jeg har sagt ja til at blive gift med ham.

Vi skal giftes den 22. juni, så der er lige godt 3 måneder til. 21 år, og skal allerede giftes. Det var vildt og tænke på, men jeg gik ikke op i at det var tidligt. Jeg er 100% sikker på, at det er Harry jeg skal være sammen med resten af mit liv.

Døren gik op, og Ross kom ind. Jeg kiggede på Annabell, og tænkte at hvis det var noget dårligt skulle hun ikke høre det. Jeg vil heller ikke være her, når han siger det – hvis nu min lillebror er død. Jeg kiggede på min mor, og hun nikkede. Jeg rejste mig op og tog Annabell op, og satte hende på min hofte. Jeg kiggede på Harry, ’’Hvis du bliver, går jeg ud med hende her. Hun skal ikke være her imens’’ sagde jeg, og han nikkede.

Jeg gik hen til døren, og åbnede den og gik ud. Jeg havde virkelig på fornemmelse, at min lillebror ikke levede mere. Jeg satte mig ned på en stol, og satte Annabell på gulvet. Hun kiggede op på mig, og grinte. ’’Hva’ så, din lille bølle?’’ spurgte jeg, og lagde mine hænder på hendes kinder og bukkede mig ned og kyssede hende på hendes hoved – fyldt med blødt dejligt hår. Jeg smilede til hende, og hun lagde sine hænder på mine knæ og prøvede at rejse sig op.

Jeg grinte, og tog fat under hendes arme og løftede hende op og satte hende på mit skød. Jeg lagde mine arme om hende, og hun begyndte at lege med mine fingre. Jeg smilede, og kyssede hende i håret. Jeg elsker hende så højt, og hun betyder alt for mig. Hun var virkelig mit dyrebareste eje. Skete der hende noget, ville jeg ikke kunne tilgive mig selv.

Døren gik op, og Ross kom ud. ’’Du kan godt gå derind nu’’ sagde han, og jeg nikkede og rejste mig op. ’’Skal jeg se efter Annabell, så hun ikke overlever det her?’’ spurgte han, og jeg nikkede. ’’Det må du rigtig gerne’’ svarede jeg, og han fik Annabell i sine arme.

Jeg kunne allerede nu mærke, at det var noget dårligt jeg fik af vide når jeg kom ind..

______________________________________________________________

Annabell: 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...