Take Me Tonight | Harry Styles

Det blev en pige. Harry Styles og Alexa Torres' første barn sammen, blev en pige. Vi starter hvor vi sluttede, nemlig på hospitalet. Den lille pige, er ikke mere en 3 døgn gammel, og Harry og Alexa, er lykkelige. Hvordan tager verdenen imod den lille pige? Godt eller dårligt? Hvordan vil hverdagen skride frem, med den lille pige? Hvad sker der, når fortid kommer ind i nutiden? Alexas gamle plejefamilie kommer ind i billedet, og det samme gør Anthony, som tilbage i 2014 voldtog Alexa. Han prøver igen, at få Alexa til at synes om ham, og det får Harry til at blande sig. Han vil ikke finde sig, at en anden ligger an på hans kæreste, og moren til hans datter. Harry vil gøre alt for at få dem tilbage til Mexico, og væk fra England og Alexa. Lykkes det, eller hvad? Find ud af det i Take Me Tonight! 5'eren af, Take Me Home - Back - Closer & Away.

481Likes
408Kommentarer
126185Visninger
AA

12. Kapitel 10

Alexa Torres        

Her stod jeg så, alene med en syg datter og en hund. Harry var ikke hjemme, og Annabell blev syg i nat. Efter Harry havde fundet ud af det i går, havde jeg tænkt meget. Jeg ville gøre det godt igen, men jeg ved bare ikke om han ville tage imod min undskyldning. Jeg ville gøre det i dag, men nu hvor Annabell er syg, kunne jeg ikke. Jeg kunne få Anne, til at passe hende men jeg vil helst selv passe hende når hun er syg.

Annabells gråd var ikke til at stoppe, og jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre – hvis Harry ikke snart kom hjem. Lige i det jeg tænkte at han ikke ville komme hjem, kom han ind i stuen. ’’Hvorfor græder hun?’’ spurgte han. Jeg sukkede, ’’Hun blev syg i nat’’ svarede jeg, og aede Annabell på ryggen.

Harry forsvandt ind på værelse, og kom ud kort efter og gik mod entreen. ’’Hvor skal du nu hen?’’ spurgte jeg, og kiggede på ham. ’’Jeg skal noget med drengene!’’ svarede han, og gik. ’’Jamen..’’ jeg blev afbrudt af en dår der smak. Hvad bilder han sig enlig ind? Han skrider bare for det hele!

Annabell holdte stille op med at græde, og jeg gik hen og satte mig ned i sofaen. Jeg hende ned, tog et tæppe og puttede det om hende og trak hende ind til mig. ’’Såå’’ sagde jeg, og aede hende på kinden. Jeg rakte ud efter hendes sut, og gav hende den i munden.

Baylor kom hen og satte sig, og kiggede på Annabell. ’’Ja, nu siger hun ikke noget’’ sagde jeg, og aede hende på hende bløde hundehoved.

Det ringede på døren, og jeg rejste mig og gik derud. Jeg fik åbnet døren med en hånd, og der stod Natali. ’’Hva’ så, mommy?’’ spurgte hun, og smilede til mig. Jeg grinte, og flyttede mig så hun kunne komme ind. Jeg lukkede døren efter hende, og hun tog sine sko af. ’’Og der er prinsessen jo’’ sagde hun, og jeg rakte hende Annabell. Hun tog hende, og smilede stort. ’’Hun er bare noget af det sødeste!’’ sagde hun, og kyssede hende på kinden og satte hende på hendes hofte.

’’Hvor er Harry?’’ spurgte hun, og kiggede på mig. Jeg sukkede, ’’Vi blev uvenner i går, også sov han hjemme ved Zayn. Han kom kort hjem lige før, men gik hurtig igen’’ svarede jeg. ’’Vi går ind i stuen, i stedet for at så og blafre her’’ sagde jeg, og vi gik ind i stuen.

Vi satte os ned, og Natali satte, Annabell, på sit skød. ’’Hva’ så, lad mig høre?’’. Jeg sukkede, ’’Du ved mine gamle plejeforældre og ham Anthony?’’. Natali nikkede, ’’De er her i London, og har været det i 3 måneders tid, det ved du også. Harry fandt ud af det i går, og blev sur også valgte han at gå en tur, og da han kom tilbage, sagde han at han tog hjem og sov hos Zayn’’ sagde jeg, og satte min albue på ryglænet og hvilede mit hoved i min hånd.

’’For fanden, Alex – hvornår lære du at sige tingene til ham med det samme?’’ spurgte hun, og sukkede. Jeg sukkede, ’’Jeg ved det ikke.. Jeg har så dårlig samvittighed..’’ svarede jeg, og blinkede en gang med mine øjne. Jeg ved godt at jeg har jokket i spinaten, og jeg selv er skyld i det her. ’’Hvornår kommer han hjem?’’ spurgte Natali.

Jeg trak på mine skuldre, ’’Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke engang, om han kommer hjem’’ svarede jeg, og sukkede. Der ringede på døren, og Natali rejste sig med Annabell. ’’Jeg åbner’’ sagde hun, og jeg nikkede. Jeg tog min mobil, og skrev til Harry.

Sendt til: Harry <3

’Kommer du hjem i aften? Jeg vil gerne snakke med dig!’

’’Alex, det er Anthony’’ sagde Natali, og kom ind i stuen med Anthony bag sig. Jeg sukkede, ’’Hvad laver du her?’’ spurgte jeg, og kiggede på ham. ’’Jeg tænkte jeg ville besøge dig’’ svarede han, og trak på sine skuldre. Kunne han ikke bare lade mig være? De sidste 3 måneder, har han prøvet at overtale mig til at starte forfra. Jeg kunne mærke at han prøvede på noget, men han ville absolut ikke få noget ud af det.

’’Når okay, men jeg ved ikke. Nu er Natali her..’’ sagde jeg, og kiggede på Natali. ’’Men vi kan da godt være her alle tre’’ tilføjede jeg, og sukkede lavt. Jeg ville enlig godt bare have at han gik, men jeg gad ikke tage den diskussion når Annabell var her. ’’Men bare sæt dig ned’’ sagde jeg, og mig. ’’Er i tørstige?’’ spurgte jeg, og kiggede på dem. De nikkede, ’’Okay, så henter jeg lige noget at drikke’’. Jeg gik ud i køkkenet, og hentede noget cola og tre glas.

Jeg gik tilbage til stuen, og satte det på sofabordet og satte mig ned ved siden af Natali og Annabell. ’’Hvor er Harry så?’’ spurgte Anthony, og jeg kiggede hen på ham. ’’Han er sammen med hans bandvenner’’ svarede jeg, og han nikkede. ’’Hvordan går det så i Mexico?’’ spurgte jeg, bare for at der ikke skulle komme nogen akavet stilhed. ’’Det går stille og rolig, Taylor har ansat mig som pool-chef’’ svarede han, og jeg nikkede. ’’Der er i hvert fald, sket meget siden du tog afsted’’.

’’Det kan jeg godt tænke mig til - allerede i min tid, blev der lavet meget’’ svarede jeg. Da jeg boede der, lavede Taylor allerede en masse ting om hver dag. Så udvidede han noget, eller byggede noget nyt. ’’Ja, han har mange jern i ilden’’ sagde Anthony, og jeg nikkede. Hvis Harry vidste, at Anthony sad i hans stue, ville han blive stik tosset. Så lige nu, håbede jeg ikke at han ville komme hjem. Ellers håbede jeg, at Anthony gik inden han kom. Jeg turde slet ikke tænke på, hvordan det ville ende hvis Harry kom hjem og så at han var her.

’’Hvor gammel er, Annabell?’’ spurgte Anthony, og jeg kiggede på Annabell, der sad og legede med Natalis fingre. ''Hun er 4½ måned’’ svarede jeg, og kiggede over på ham. Lige da jeg havde svaret, blev hoveddøren åbnet. Fuck, det må være Harry. Jeg kiggede på Anthony, ’’Hvad med at vi snakkes ved en anden dag?’’ spurgte jeg, og håbede på at han forstod at han skulle gå nu.

Han nåede ikke at svare, før Harry stod i stuen. Jeg kiggede på ham, og hans blik kunne dræbe. Jeg kiggede på Anthony, og gav ham et blik. Han nikkede, ’’Når..’’ ’’Ja, jeg skal til at lave mad’’ sagde jeg, og vi rejste os. Vi gik ud i gangen, og jeg kunne mærke Harry blik hele vejen. Anthony fik sine sko på, og jeg åbnede døren. ’’Ja, så smutter jeg..’’ ’’Ja, vi ses!’’ sagde jeg hurtigt, og han nikkede og gik ud og jeg lukkede døren. Fuck, fuck, fuck, nu skulle jeg bare redde den her!

Jeg gik ind i stuen, og Harry kiggede på mig. ’’Hvad fanden laver den nar i min stue?’’ spurgte han, rasende. ’’Harry ikke nu, Annabell er her’’ svarede jeg, og han sukkede. ’’Skal jeg tage hende med hjem, Alex og komme med hende i morgen?’’ spurgte Natali, og jeg kiggede på hende. ’’Kun hvis du gider!’’ svarede jeg, seriøst. ’’Jeg vil gerne, Mason er alligevel ikke hjemme’’ svarede hun, og rejste sig.

Natali var lige gået, med Annabell og jeg stod i gangen og tog mig sammen til at gå ind til Harry.  Jeg ville gøre det hele godt igen, for jeg ved jeg har gjort en fejl og den tilstår jeg. Jeg tog en dyb indånding, og gik der ind. ’’Hvad lavede den nar i min stue, Alex?!’’ spurgte han, vredt og kiggede mig i øjnene. ’’Han kom bare lige pludselig, okay!’’ svarede jeg, hårdt. Jeg ved ikke hvorfor jeg reagerede sådan, jeg var bare så frustreret over alt lige nu.

’’Han kom bare, han kom bare! Hvorfor fanden kom han bare? Du må have inviteret ham, eller er der noget du ikke har fortalt – ligesom du også lige lod vær med at fortælle mig at de har været i London i 3 måneder!’’ skældte han, og fastholdte sit blik med mit. ’’Jeg har ikke inviteret ham! Han kom, og jeg ville ikke tage diskussion om at han skulle gå, når både Natali og Annabell var der!’’ svarede jeg, hårdt.

’’Jeg tror ikke en skid på dig, efter du har løjet i hele 3 måneder!’’. ’’Hvad fuck er der galt med dig, Harry. Du hidser dig op..’’ ’’Ja, gu om jeg hidser mig op, når jeg kommer hjem og ser den nar i mit hjem!’’ afbrød han. ’’Du pisser mig af, Alex – når du ikke siger tingene til mig!’’

’’Når, så jeg pisser dig af?! Hvorfor fanden er du så sammen med mig? Hvorfor så fri til mig, når jeg pisser dig så meget af?’’ råbte jeg, da jeg ikke kunne holde det inde mere. ’’Nogen gange, ved jeg fandeme heller ikke hvad jeg laver med dig..’’ Jeg afbrød ham, ved at stikke ham en flad. ’’Fuck dig, dit store svin!’’ skreg jeg, ham op i hovedet. ’’Skrid langt væk fra mig, og MIN datter!’’ råbte jeg, og lod mine tårer løbe ned at mine kinder. Jeg tog mine forlovelsesring af, og kastede den ned i gulvet. ’’Tag den her, og skrid ud herfra – du ser aldrig Annabell igen!’’ skreg jeg, og gik ud på badeværelset og smækkede døren efter mig.

Store svin, hvordan kunne han sige sådan noget? Hvordan kunne han sige det?! Han har et barn med mig, han har friet til mig, også står han og siger at han ikke ved hvad han laver med mig. Jeg er så meget færdig med den idiot! Tårerne løb ned af mine kinder, og jeg kunne ikke styre dem. Hulkene flød ud af min mund, og jeg satte mig på toilettet og lagde mit hoved i mine hænder og satte mine albuer på mine lår.

Den idiot, ser aldrig Annabell igen! 

__________________________________________________

Synes lige i skulle have et kapitel mere! 

Forsættelse i morgen! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...