Butterflies (Justin Bieber Fanfic)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
Rachel er en 16 årig pige, som lever et helt normalt teengage liv. Dog kæmper hun stadig for at glemme voldtægten. Hun er meget forelsket i Justin, men han har en kæreste. Men en dag da Justin slår op med Dana ændrer alt sig. For Rachel og Justin bliver lige pludselig kærester ( JUSTTIN ER IKKE KENDT)

10Likes
12Kommentarer
641Visninger
AA

3. Man må altså ikke lyve for sine venner

 

Jeg læser sedlen igen. Søger for at jeg har læst hvert et ord rigtigt, vender bagsiden om hvor han har tegnet en lyserød alperose( hvilket undrer mig lidt), og kigger så på den anden side igen. Mon han mener noget med det? Syntes han jeg er pæn, og svær at få fat på? Jeg er lige ved at få håb, men da Dana dukker op i mine tanker, river jeg hurtigt sedlen i stykker, og går.

Sidste og værste time skal til at begynde. Jeg finder vej hen til matematiklokalet som ligger ved siden at den sure skolelæge, og sætter mig ved en tom plads henne ved vinduet. Jeg trækker min IPod op ad tasken, og propper de sorte høretelefoner i ørene. Hverken Christen eller Brad er her til at underholde mig.. eller Justin. Jeg sukker. Mine tanker bliver endnu en gang fyldt med Justin, jeg prøver at skubbe dem væk men det hjælper ikke. Men i det Mr. Thomson træder ind ad døren og begynder at råbe vores navne op er de væk.

Timen er endelig færdig, dog er mit hoved er stadig fyldt med åndsvagt brøker. Christen og jeg har aftalt at mødes ved cyklerne, så jeg sidder og venter utålmodigt." Det var på tide" siger jeg efter hun dukker op efter 10 minutter. Christen kigger søgene rundt, og prøver at på øje på sin cykel. " Ja undskyld, men Mr. Cosby ville gerne tale med mig" svarer hun og går hen på den anden side, for at se om hendes cykel er placeret der. " Seriøst hvor er den!" råber hun. " Der" siger jeg, og peger hen på hendes røde cykel som står placeret i den sidste bås, mens jeg prøver at holde grinet i min hals tilbage. Hun låser sin cykel op, og hopper op på sædet " kom lad os køre" Vi køer ned ad den lille grusvej, hvor vi altid plejede at spille hinke og sjippe. Lugten fra grisene får mig til at holde den ene hånd op foran næsen. Christen er ligeglad, hun er vant til det hun bor nemlig på en gård, måske kan hun endda lige lugten? Vi standser for enden ad vejen hvor Christen bor. Hun lader sin cykel falde ned i det våde græs, uden at låse den. " Vil du med ind?" spørger hun, og tager den lille killing op i hænderne som har sneget sid ud af huset. " Jeg ville gerne, men vi fik mega mange lektier for i matematik i dag" lyver jeg og håber hun hopper på den. Vi fik faktisk ingen lektier for i dag, ikke i nogle fag. Men jeg vil enlig bare gerne hjem og tænke på Justin. Hun trækker på skulderen, og siger så ; Nå okay, men vi ses jo i morgen" Jeg sætter mine fødder på pedalerne igen, holder den ene hånd på styret og vinker med den anden. Da jeg køer forbi et stort flot villa hus, fyldtes mine næsebor med duften af nybagte kager, men det varer ikke længe, for snart er jeg kørt forbi, og er snart ved fiskehuset. Da jeg har kørt den sidste kilomet er jeg endelig hjemme. Jeg placerer min cykel ved siden af Mikes i baghaven, og ringer så på hoveddøren. Dørhåndtaget bliver trukket ned og døren åbner. Et lille gisp slipper ud af mig, som luft ud af en ballon. " Du er da tidlig hjemme i dag" siger James som står i døråbningen. Jeg siger intet, går bare forbi ham, og lader mine sko falde ned på gulvet.

Jeg skynder mig ovenpå, og da jeg når Mike's værelse standser jeg. Jeg banker forsigtigt på den låste dør, og efter lidt tid bliver døren åbnet. Mike står med sin spillekonsol i den ene hånd, og ventet utålmodigt på at jeg skal sige noget. " Ved du hvor mor og Isac er" spørger jeg, " De er nede i shopping centeret" svarer han, og lukker døren med det samme. Jeg sukker irriteret, går så ind på mit værelse. Jeg slukker først for min skrivebordslampe som jeg glemte at slukke i morges, og daler derefter ned i min seng. Der ligger jeg hel stille, indtil jeg bukker mig ned, og tager fat i min bærbar som ligger under sengen i sengeskuffen. Varmen som strømmer ud fra bærbaren, brander mine lår, så jeg rækker derfor ud efter en pude, som jeg placerer i mellem mine lår og bærbaren. Jeg logger ind på facebook, en ny venneanmodning for en jeg kender men ellers ser alt ud som det gjorde igen. Pludselig hører jeg en biplyd, og da jeg kigger op i hjørnet af skærmen, får jeg øje på et blikkende rødt et tal under beskeder. Jeg gisper, da jeg ser hvem beskeden er fra. Justin. Jeg synker en klump, og trykker så på beskeden. Hej skriver han, og så en af de der irriterende blinke smileyer. Hej skriver jeg tilbage, og søger for at lave en glad smiley, så jeg håber han forstår jeg gerne vil skrive med ham. Hva' så? skriver han tilbage. Jeg hader det spørgsmål, for hvad fuck skal man svare på det!? Jeg beslutter mig for at skrive; ikke så meget, hvilket jeg fortryder med det samme bagefter.

Det føltes som lang tid før han svarer, og da han så endelig så svarer er det kun en række-tunge-smiley. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare, men pludselig dukker brevet op i min hjerne igen, og så skriver jeg så; Hey var det dig der skrev det der brev til mig med alperosen på? Denne gang svarer han med det samme, og da jeg ser hans svar, dukker det største smil op på mine læber. Ja selvfølgelig

Men hvorfor tegnede du den der rose? skriver jeg og venter nysgerrigt på hans svar. Du ved vel af navne har betydning ikke? Det har blomster også, og så logger han af. Jeg skynder mig at taste Blomsterbetydning ind på Google, og snart popper der en side op, Jeg ruller ned gennem alle blomster, nogle mere vedkendte end andre. Jeg lader mine øjne glide hen over side, indtil jeg får øje Alperose, og læser den betydning. Gisp!! Jeg læser det endnu en gang for at være sikker.

"Jeg vil gøre alt for dig" står der

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...