Butterflies (Justin Bieber Fanfic)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
Rachel er en 16 årig pige, som lever et helt normalt teengage liv. Dog kæmper hun stadig for at glemme voldtægten. Hun er meget forelsket i Justin, men han har en kæreste. Men en dag da Justin slår op med Dana ændrer alt sig. For Rachel og Justin bliver lige pludselig kærester ( JUSTTIN ER IKKE KENDT)

10Likes
12Kommentarer
645Visninger
AA

1. Det er ikke kun Rachel som drømmer om søde drenge, vel?

 

 

A girl should be like a butterfly, pretty to see, hard to catch

 

Hans fingre nusser kærligt mit øre, hvor efter han lader dem glide ned over min hals. Han tager med begge sine hænder fat på min kæbe, og så roligt han kan vender han mit ansigt mod hans. Vores læber møder hinanden, hans ene hånd hviler på min talje, mens den anden roder kærligt i mit hår. Så kigger vi igen på hinanden. Det føles som evighed, men varer blot få sekunder." Er du klar?" spørger han, og lader sine fingre glide ned langs min kind. Hans fingre bliver svagt lyserøde af min blush som han har fået på fingrene. Han kigger på mig, og giver mig så igen et kys, hvorefter han lader sig tumble ned i sengen. Han klapper roligt på sengen, som tegn på at jeg skal ligge mig ved siden af. Men da han ser usikkerheden i mit ansigtsudtryk, sætter han sig op, går hen i mod mig, og tager fat i begge mine hænder, svinger dem svagt fra side til side inden han siger ; "Kun hvis du vil"

 

Så ringer vækkeuret, og jeg vågner med et sæt, " Du skal op" siger min James( min papfar), som åbner døren i det næste sekund. Jeg har stadig ikke fundet ud af om jeg stadig drømmer, men da jeg langsomt åbner øjnene, befinder jeg mig i mit værelse. Endnu en drøm om Justin har fundet vej til min hjerne. Jeg sukker opgivende, for alle og en hver ved at Justin er optaget, og ikke bliver fri lige med det samme. " Fuck dig, Dana" siger jeg til mig selv, og skubber dynen af, så jeg straks mærker den køllige luft passere mine nøgne ben. Hurtigt lader jeg mit blik glide hen mod vinduet, inden jeg hopper ud af sengen, og træder ned i mine Hello Kitty sutsko, og går ned i køkkenet. Som sædvanlig er jeg den sidste som når derned. James, mor, Mike og Isac, har allerede invaderet de kun fire stole, så jeg går derfor ind i stuen, hvor jeg slæber en tung stol ud i køkkenet. Jeg er nær ved at brase ind i Mike, som i mellemtiden er blevet færdig og er på vej op på sit værelse. " Se dig for" råber han anklagende og sender mig et vredt blik inden han går op ad trapperne. Da jeg kommer ud i køkkenet, er det kun Isac og mor der sidder der. Jeg stiller irriteret stolen i hjørnet, og sætter mig ved siden af Isac. Jeg hælder hurtigt lidt cornflakes i skålen foran mig, og spiser det så hurtigt som jeg kan. " Far er kørt" siger mor, som sidder og skovler et eller andet grød ind i Isac's mund, hvilket han spiser med stor fornøjelse " Mor" stønner jeg surt, og løfter skeen op fra skålen, Han er ikke min far!" Min mor kigger undskylde på mig, og skovler endnu mere grød i munden på Isac" Ej, undskyld skat, jeg glemmer det bare, fordi... Isac jo.." " Isac er James søn" afbryder jeg, men han er altså ikke Mike's og min, okay!?. Så bliver der stille, indtil Isac afbryder stilheden " FAR FAR " skriger han, og kigger søgende omkring. Selvom han kun er 10 måneder, har han allerede lært at sige sit første ord. Mor stryger ham forsigtigt over hovedet, og begynder at synge Mester Jakob, som efter hendes opfattelse skulle berolige ham. Jeg rejser mig om fra bordet. " Tak for mad" siger jeg uden at mene det og går derefter op på mit værelse igen.

 

Jeg ser skiftevis på uret på væggen, og ned i kassen med mit makeup. Jeg ligger en lang sort streg langs øjet, og derefter lidt blush. " James er på arbejde" siger jeg og prøver at efterligne min mors stemme så godt som mugligt. " Fuck ham" tænker jeg, og ligger et sidste lag mascara.

 

 

Jeg tilgiver ham aldrig for det han gjorde mod mig, aldrig nogen sinde.

 

Mike er allerede kørt, for da jeg kommer ud i baghaven står hans cykel ikke ved siden af min. Jeg hopper hurtigt op på cyklen, og træder hårdt i pedalerne, Jeg lader min hånd liste ned i bukselommen, og hiver min mobil op, for at kigge hvad klokken er og cykler så endnu hurtigere da det, viser sig at jeg kun har fem minutter til at nå hen til skolen.Jeg standser i skolegården, og placerer min cykel i en ledig cykelbås. Jeg fumler uroligt med nøglen, og da klokken pludselig ringer, får jeg et kæmpe chock, og taber nøglen ned på asfalten. Jeg skynder mig at tage den op, og låser cyklen, hvorefter jeg løber hen mod indgangen, som er hel tom. Jeg kigger hurtigt på mit skema som jeg har liggende i min jakke lomme, for at se hvilken totur jeg skal udsættes for i første time.

Billedkunst.

Jeg ånder lettet op, det kunne være, tænk på matematik, eller endnu være spansk! Jeg tumbler forvirret forbi kantinen, og lærerværelset, og når snart til den gang hvor de fleste klasseværelser er blevet placeret. Jeg går forsigtigt forbi Mr.Cosby klasselokale, der hvor jeg plejede at have engelsk, men blev flyttet da jeg altid kom op at skændtes med min sidemand. Jeg lader mine øjne glide hen mod glasruden, som er placeret på alle klasselokalers døre. Jeg genkender alle derinde, Brit, Cori, Mellissa og selvfølgelig Christen, min bedsteveninde. Jeg skynder mig forbi da jeg får øjenkontakt med Mr. Cosby, og han sender mig et skynd-dig-hen-til-din-klasse-eller-du-får-problemer blik. Jeg snorer mig længere ned ad gangen, hopper over et par Nike sko som nogen har efterladt, og videre forbi kemi lokalet. Jeg når for enden af gangen, og studere skiltene som er sat op ved siden af dørene. Matematik.. Biologi mine øjne flakker forvirret rundt fra side til side. Og selv om jeg har gået på skolen i snart 2 år, føler jeg mig som en turist i Langtbortistan. Jeg går længere ned, og får øjne på skiltet hvor der står billedkunst. Jeg skynder mig at hænge min jakke på den eneste ledige knage, hvor efter jeg nervøst banker på døren, og trækker i håndtaget. 36 forskellige farvede øjne stirrer direkte på mig, og jeg mærker hjertet banke hurtigere. " Du er sent på den, hva" lyder det fra Mrs. Garner, som står oppe ved tavlen og er ved at demonstrere et eller andet. Jeg trækker på skulderne, som en undskyldning, og kigger rundt i klasselokalet, alle pladserne er taget. Inden jeg når at spørge, er Mrs. Garner alle rede gået ind for at hente et staffeli, og placerer det ved siden af en dreng, som sidder dybt koncentreret med sin iphone i skødet. Jeg sætter mig op på stolen, og vender øjnene mod tavlen, hvor Mrs. Cosby allerede står med kridtet i hånden.

 

Forsigtigt uden af Mrs. Cosby kigger på mig, retter jeg blikket mod drengen, som stadig sidder dybt koncentreret med sin iphone. " I skal med den i sidder sammen med male et billede af hvordan i forstiller jer paradis, kom med hver jeres mening, og mal derefter ud fra det" siger Mrs. Garner, og går straks i gang med at skrive ideer ned på den snart overfyldte tavle. Jeg vender og mig om kigger mod drengen som vender med ryggen mod mig, og er i gang med at trække stolen hen til mig, " Hvordan ser du så paradis" spørger jeg ham, mens jeg stirrer ind i det tomme maleri. Præcis sådan mit hjerne har det nu. Tom. Ingen ide'er Jeg kan mærke han stirrer på mig, og vender mig derfor om. Fuck. Omg. Fuck- det de eneste ord der er plads til i min hjerne. " Altså.. Jeg ser masser træer, blomster dyr" begynder han, men kigger så og standser. " Er der noget galt, Rachel?" spørger han bekymrende. Han kender mit navn, Jeg mærker mit hjerte pumpe og sveden begynde at dryppe fra panden. Justin. Det Justin. " Nej jeg er fin" siger jeg og tager en pensel fra bordet foran os. " Din ide er god" siger jeg, og dypper penslen i den brune farve. Jeg hører et grin slippe ud ad hans mund, og derefter rækker han selv ud efter en pensel. Jeg begynder at male træet, og selvom jeg plejer at være god i billedkunst ligner det bare en brun pølse. Jeg kan høre han griner igen, da han får øje på mit træ. Han begynder at male nogle roser i bunden, og da vores fingre pludselig strejfer hinanden, kigger vi med det samme på hinanden. " Undskyld" skynder jeg mig at sige. "Helt okay" svarer han og blinker sødt til mig. Snart ringer klokken ud, og jeg skynder mig ud af klasse lokalet, og skynder mig ned i kantinen. Jeg vender mig hurtigt om igen, men han står allerede ved Dana. Lort

 

MERE??

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...