Butterflies (Justin Bieber Fanfic)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2014
  • Opdateret: 7 aug. 2014
  • Status: Igang
Rachel er en 16 årig pige, som lever et helt normalt teengage liv. Dog kæmper hun stadig for at glemme voldtægten. Hun er meget forelsket i Justin, men han har en kæreste. Men en dag da Justin slår op med Dana ændrer alt sig. For Rachel og Justin bliver lige pludselig kærester ( JUSTTIN ER IKKE KENDT)

10Likes
12Kommentarer
640Visninger
AA

6. Dagens tema: Afsløringer

Det er lørdag og jeg er lige vågnet. Jeg tænker stadig på det der skete i biografien. Klokken er kun lidt over otte, og hvis det ikke var for min ringene mobil, ville jeg havet sovet meget længere. Jeg tager forvirrende telefonen op til øret, og hører med det samme en velkendt stemme. Justin´s . " Hej" siger jeg, og bliver hel varm inden i da han kalder mig søde. " Er du okay" spørger han bekymrende, da han hører min rustende stemme. " Ja, jeg er bare lige vågnet" siger jeg og smiler. " Åhh" lyder det Justin i den anden ende af røret, da han indser at han er kommet til at vække mig. " Undskyld men jeg kunne altså bare ikke vente med at ringe til dig" siger han, hvilket igen for mig til at smelte. " Hvor er du sød" hvisker jeg. " Nå men jeg ville bare hører om du ville hen til mig i aften, og spise aftensmad, please sig ja" siger han. Jeg smiler. " Selvfølgelig vil jeg da det" skynder jeg mig at sige. " Åhh lige hvad jeg havde håbet" griner han. Vi aftaler hvad tid jeg skal komme, og ligger så på. Jeg ligger lidt i min seng, indtil Mor kommer brasende ind og siger jeg skal op og spise morgenmad. " Okay" siger jeg med munden gemt under dynen, og så bliver døren lukket igen. Jeg hiver modvilligt dynen væk fra mine ben, og klatrer så ud af sengen. Jeg går ned ad trapperne i mit nattøj, noget som jeg altid gør i weekenderne. Da jeg når ned i køkkenet, er der placeret en brødkurv med rundstykker i, og en dagmartærte ved siden af. I den gule kande er der hældt juice op i, mens der er i den blå er der kakao i. Alt ser fredfyldt ud, indtil jeg ser at der kun er fire stole og ikke fem. Jeg sætter mig ved siden af Mike. Der er næsten helt stille, kun lyden af vores smasken overdøver stilheden. Jeg tager en bid af mit rundstykke med marmelade på, og en slurk af min kakao inden jeg siger; " Mor hvor er James henne?" Mike løfter interessant hovedet op, som om han bare har ventet længe på svaret på mit spørgsmål. Hvilket han nok og så har, og jeg med. Vi ved stadig ikke hvad der forgik da James og mor skændtes. Hun har en bid af sit rundstykke inden hun siger ; " Ham ser i nok ikke igen" Jeg gisper, og får hurtigt øjenkontakt med Mikee, som ser lige så forskrækket ud som jeg. Så begynder hun at græde, hvilket gør mig og Mike endnu mere forskrækket. Isac sidder bare og sutter på sin sut. " Mor hvad er der sket" spørger jeg bekymrende. Så bliver der stille igen, indtil mor rykker sig lidt på stolen, og siger ; " Han var mig utro med hende Lilly fra hans arbejde" snøfter hun og forsætter ; " Når han sagde han skulle på aften arbejde, var han bare taget hjem til hende, og havde hygget der" Jeg ligger min  trøstende hånd på hendes arm, men hun skubber den bare væk. Jeg sukker og går op fra stolen, da jeg indser at det nok ikke er det rette tidspunkt at fortælle om mine planer med Justin for i aften.

Enlig er jeg meget glad for at James er ude at mit liv, så jeg ikke hele tiden skal være bange når jeg går forbi ham i huset. Men det at se mor så knust får også mig til at blive trist. Jeg sætter mig op i sengen, og tænder for computeren. Jeg logger ind på facebook og ser jeg både har fået en besked fra Christen og Brad.

Christen: Hey mig og Brad skal i biografen vil du med?

Brad: Har du fået Christen besked?

Brad igen: VIL DU MED I BIFFEN!?

Det ser ud som om de har prøvet at få fat på mig i noget tid, så jeg skynder mig at åbne en ny besked og skriver " Jeg kan desværre ikke, selvom det kunne være mega hyggeligt. Men jeg skal spise med Justin i aften" og så sender jeg den til dem begge. Christen er selvfølgelig den første som åbner den, få minutter den blev sendt. " Omg, Justin!? Heldige skid" skriver hun, efterfuldt af et " er i så kærester" Jeg smiler, jeg håber det inderst inde men ved det stadig ikke helt. Men da jeg tænker på alle de ting han har gjort for mig og med mig, og at han har kaldt mig søde, bliver jeg lidt mere overbevist " Det tror jeg" skriver jeg, hvilket får mig til at smile igen. " Er du sikker?" skriver hun. " Det tror jeg da". " Spørg ham i aften om i er" "okay det gør jeg" og så lukker jeg skærmen i, da jeg hører nogle trin ude på gangen. Jeg kigger på klokken den er hal ni, og Justin skulle hente mig klokken seks. Jeg skynder mig hen til skabet, og kigger  alt mit tøj igennem. Jeg ved ikke hvor fint det skal være. Festkjole? Hverdagstøj? Nederdel? Men da jeg finder en mørkeblå blomstrede sommerkjole ved jeg det den. Jeg skynder mig at hive mit nattøj af, og så den på. Da jeg står og beundrer den foran spejlet, bliver døren pludselig åbnet. Det mor, jeg kan se hun har grædt igen. Og da hun for øje på min kjole siger hun straks " Hvad skal du?" Jeg kigger en ekstra gang i spejlet, inden jeg siger; " Hen til Justin og spise aftensmad" Hun kigger underligt på mig " Det.. det kan du ikke" siger hun. Jeg kigger vredt på hende " hvorfor ikke?!" Det varer lidt inden hun svarer " Jeg kan altså ikke så godt lide den fyr" Jeg gisper, " Hvad fuck mener du" siger jeg lidt højere end før. " Jeg har hørt han stjæler, laver hærværk og voldtager tilfældige piger" råber hun. Hva fanden tænker jeg. " Nej han gør sgu ej, han er mega sød" råber jeg tilbage. " Hold nu op Rachel" siger hun og forsætter " du bliver her i aften, sådan bliver det" Jeg begynder først at ryste, og så at græde. " Hvis der er nogen der voldtager, så er det i hvert fald ikke Justin!" råber jeg. Hun kigger uforstående på, " hvad mener du?" spørger hun meget alvorligt. Jeg bryder sammen i gråd, og hun skynder sig hen til mig. Hun ligger armene omkring mig. " Er det Brad" spørger hun, hvilket for mig til at blive endnu mere sur. Hvordan kan hun overhovedet mistænke Brad?  " James "græder jeg. Hun gisper, " Hvad mener du" spørger hun, og jeg kan tydeligt mærke bekymringen og vreden i  hendes stemme. " Han gjorde det ved mig" hulker jeg. " Hvornår? Hvorfor har du intet sagt" spørger hun, og ligger sig op i min seng. " Jeg.. jeg  var tolv" snøfter jeg, og forsætter " Fordi han sagde jeg ikke måtte" Hun gisper, så sukker hun, og til sidst græder. Hun rejser sig op, går hen mod døren inden hun vender sig om og siger " Jeg ringer til James, og du bliver altså stadig hjemme i aften" og så lukker døren. Jeg græder, og så skriger jeg. Jeg kigger i spejlet, og ser på min krøllede beskidte kjole. Jeg skriger igen, et skrig som jeg håber Justin vil kunne høre. Jeg hiver den af, og ligger mig halvnøgen ned i min seng. Jeg rækker ud efter min mobil, og skriver så en ny besked:

Jeg kan desværre ikke komme alligevel, men inden jeg når at sende den, trykker jeg slet, og skriver i stedet for

"Glæder mig til i aften.. Søde"

 

Mere? Hvad syntes i? Undskylder for stavefejl. Husk hvis det lyster at give et like

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...