Everything has changed | One Direction ((pause))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
17-årige Sophie Carter lever i forstæderne til London. I hendes forældres øjne handler alt om at have den grønneste græsplæne, de smukkeste roser og ikke mindst at have den perfekte datter. Det er lige præcis hvad Sophie Carter er, overfor hendes forældre. I weekenderne går hun til fester, drikker sig fuld og blæser på alle regler. En dag flytter fem berømte drenge ind i huset overfor hende og hendes forældre, mon hun kan blive ved med at spille den perfekte datter overfor hendes forældre og resten af hendes nabolag, når hun lærer drengene at kende? **Læses på eget ansvar, der kan komme voldsomt sprogbrug osv.**

14Likes
19Kommentarer
1440Visninger
AA

4. The new boys

3.

Klokken havde lige ringet ud, fra sidste time, så jeg havde fri. Jeg havde seriøst lyst til at danse og synge, men det tror jeg ikke min lærer Mrs. Smith, og ja det var hende der boede over mig før, ville være så glad for. Såå det var ikke lige super, når jeg havde hende, for jeg ville nok ikke komme til at lære noget fordi hun kunne fandme rende mig et hvis sted, men whatever, jeg havde fri.

Jeg så Jessica stå ude ved parkeringspladsen, da hun så mig smilede hun stort og vinkede, sådan meget overdrevet, hvis det er til at forstå, hun stod og viftede med HELE armen, og det er altså ikke normalt at vinke sådan.... Jeg vinkede tilbage, men ikke på den underlige måde, gik over til hende og trak hende ind i et kram, hun krammede igen. Der var noget over hendes smil, der sagde hun havde brug for noget. "Jess, hvad er det du har brug for?", spurgte jeg og ja, jeg kaldte hende Jess, meget kreativt, jeg behøver ikke klapsalver. "Soph, hvorfor tror jeg har brug for noget?", svarede hun mig, med det samme smil. "Altså Jess, jeg har kendt dig i snart 10 år, jeg kender det smil, det er det smil der betyder, jeg har brug for noget", grinede jeg. "Okay, du vinder, Jake er kørt uden mig, og vi havde ligesom aftalt at han skulle køre mig hjem, og jeg kan ikke få fat på ham.... Sååå jeg tænkte om du ikke ville køre mig hjem?", hun kiggede på mig med hendes store hundeøjne. Og som altid virkede de, eller jeg ved ikke om det bare var fordi hun var min bedsteveninde, at jeg ikke kunne sige nej. Jeg kiggede på hende, hvorefter jeg fandt mine nøgler frem, låste min bil op, gik om på førersiden, eller hvad fuck det nu hedder, satte mig ind og kiggede op på hende. Min bil var uden tag, så det var bare overdrevet nice. "Kommer du eller hvad? Vi har ikke hele dagen", smilede jeg til hende. Hun grinede og satte sig ind, på passagersædet. Der var en behagelig stilhed, ikke sådan akavet en, men bare ja, sådan behageligt. Jessica afbrød den dog hvad at spørge: "Nå, Soph, skal du så hjem og finde ud af hvem de fem drenge er?" "Jess, selvfølgelig skal jeg det, hvad havde du regnet med?", svarede jeg hende. "Det ved jeg heller ikke, det havde undret mig, hvis du faktisk gjorde som dine forældre sagde", grinede hun og tændte radioen.

Jeg satte Jessica af ved hendes hus, og sagde farvel, altså ikke sådan et farvel for evigt, men sådan et farvel for i dag. Jeg kørte mod mit eget hus. Jeg parkerede bilen i min indkørsel, ja jeg sagde min indkørsel. Vi havde et meget stort hus, og når man har et stort hus, har man jo også en stor forhave, så min far havde valgt at bruge lidt af den forhave, på at lave en indkørsel til mig, så nu havde vi alle en. Nogle gange var mine forældre da meget søde, men de kunne også blive for meget.

Jeg fandt mine nøgler og låste døren op, stillede mine sko i entreen, smed min taske på gulvet, min mor ville nok samle dem op. Hun fik nogle gange sådan et OCD flip.... not my problem... Jeg så der stod en virkelig stor kurv, men alverdens ting i, marmelade, chokolade, kaffe og alt det shit, man fik når man flyttede ind. Der lå en lille seddel ved siden af kurven, hvor der stod:

"Hej skat
Jeg tænkte på om du ikke ville rende over med kurven, til de fem drenge der er flyttet ind i Mrs. og Mr. Smith's hus. Så ville du være en skat.
P.S Husk hvad du lovede din far i morges, ikke noget med at have noget at gøre med dem. Aflever kurven også hjem.
Jeg er hjemme ved otte-tiden :)
Kys og knus Mor"

Jeg kunne seriøst brække mig, 'Så ville du være en skat'. Jeg tror lige jeg fik kuldegysninger ned af ryggen, men der var noget positivt ved det her. Jeg kunne komme til at møde drengene, plus jeg kunne komme til at snakke med dem. Ond latter, ehehe det var heller ikke min stil.... Jeg tog fat om kurven med begge hænder, og kom så i tanke om at jeg skulle have sko på, så jeg ville selvfølge ikke stille kurven ned igen, nej jeg tog den med ud i entreen, hvor jeg stillede den, så jeg kunne få sko på. Skoene var på og jeg tog igen fat om kurven med begge hænder, jeg fik åbnet døren, men lidt besvær. Jeg lignede sikkert en kæmpe påskehare, bare uden chokoladeæggene, halen, ørerne og pelsen, så jeg var nok ikke en kanin eller hare. Jeg kom over vejen og fik ringet på. Jeg stod bare og ventede, hvordan ser de mon ud, jeg havde ingen anelse. Døren blev åbnet, og foran mig stod en virkelig attraktiv fyr, han havde mørkebrunt har, som krøllede det klædte ham, han havde de her intense grønne øjne, som bare fangede en og var hypnotiserende. Jeg lignede sikkert et fjols, med den her kæmpe kurv. "Øhm.. Hej", sagde ham med de grønne øjne og kløede i nakken. "Harry hvem er det?", sagde en dreng med blond hår og blå øjne. Så ham med de grønne øjne måtte hedde Harry. Hmm.. Ikke dårligt... Okay, Sophie styr dig. "Hej, jeg hedder Sophie, og bor lige overfor jer, og mine arme er snart ved at falde af, ved at holde den her kurv." sagde jeg og grinede svagt. De grønne øjne, Harry, kiggede på mig og smilede skævt. "Her lad mig", sagde han og tog kurven fra mig. Jeg åndede lettet op, og mærkede blodet komme til mine arme igen. Mon jeg skal gå eller om de har tænkt sig at invitere mig ind. Det er et godt spørgsmål Sophie, det bliver spændende det her, når du får svaret. Jeg lagde mærke til at jeg fik elevatorblikket, af ham med det blonde hår og blå øjne. "2 sekunder, jeg er tilbage om lidt, bare bliv der." Sagde han og forsvandt. Amen, det her er da en super velkomst. "Skal vi invitere hende ind?" "Jeg ved det ikke, vi fik jo besked på ikke at invitere for mange ind og sådan." "Ja, men hun bor jo lige overfor, og vi kan jo ikke leve inde i det her forbandede hus for evigt, jeg vil altså gerne møde nogle mennesker, plus hun er jo overhovedet ikke grim." "Det vil jeg så give dig ret i, Harry" Jeg kunne høre hvert eneste ord de sagde, jeg stod lidt og smilede for mig selv. Jeg var overhovedet ikke grim. havde jeg lige fundet ud af. Det var jeg dog ikke i tvivl om, da jeg igennem tiden havde fået det at vide op til flere gange. Jeg blev revet uden af min tankegang, af ham den blonde fyr, der stod med et kæmpe smil klasket op i hovedet, sådan et smil der gav mig kuldegysninger. "Kom med ind Sophie, det var det du hed ikke?", smilede han. "Ja, det var det", jeg gengældte smilet og trådte indenfor. Det var møbleret som man havde regnet med, ikke noget fancy. Der lød et host bag min og jeg vendte mig om og så fem drenge stå og kigge på mig med. "Øhmm.. Hej, jeg er Sophie, men det er der vidst to der allerede ved", smilede jeg. "Ja, men du ved kun hvad to af os hedder, så lad mig præsentere os. Du ved nok jeg hedder Harry, ham den blonde er Niall, ved siden af ham står Louis, så kommer Liam, derefter kommer Zayn" Harry var ikke værst, heller ikke Niall. Zayn havde meget mørkt hår, men jeg kunne ikke rigtig se om det var sort eller bare meget mørkebrunt, men han var heller ikke grim. Louis havde lidt langt har, men ikke sådan langt, det var svært at forklare, Liam havde brunt hår, kort i siden og hår i midten, okay jeg var seriøst dårlig til at beskrive dem, men der var ikke nogen af dem der var grimme, men Harry, Niall og Zayn var nok mest min type, selvom de var vidt forskellige.

 

*****

Så kom der endnu et kapitel og vi fik mødt drengene :)

Hvis i føler for det, så vil det betyde meget, hvid i ville sætte den på jeres favoritliste og give den et like :)

Kapitlet er ikke rettet igennem :/

Jeg håber på at jeg kan komme til at lægge et kapitel ud hver anden aften :)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...