Everything has changed | One Direction ((pause))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
17-årige Sophie Carter lever i forstæderne til London. I hendes forældres øjne handler alt om at have den grønneste græsplæne, de smukkeste roser og ikke mindst at have den perfekte datter. Det er lige præcis hvad Sophie Carter er, overfor hendes forældre. I weekenderne går hun til fester, drikker sig fuld og blæser på alle regler. En dag flytter fem berømte drenge ind i huset overfor hende og hendes forældre, mon hun kan blive ved med at spille den perfekte datter overfor hendes forældre og resten af hendes nabolag, når hun lærer drengene at kende? **Læses på eget ansvar, der kan komme voldsomt sprogbrug osv.**

14Likes
19Kommentarer
1437Visninger
AA

2. The Beginning

1.

Mrs. og Mr. Smith havde lige være ude i deres forhave og presset det der bolig skilt, ned i deres forhave. Jeg havde aldrig haft noget til overs for dem, og jeg ville nok heller aldrig få det. Det var dem der rendt til mine forældre og sladret om mig, så jeg nu havde stuearrest, men fuck det, det stoppede mig ikke.

 

Forresten jeg hedder Sophie Carter, mine "vidunderlige" forældre, hedder Eric Carter og Lilly Carter, der er nogle gange hvor jeg simpelthen kunne brække mig over dem, men det kommer jeg nok til. Jeg er enebarn og nogle vil nok kalde mit snot forkælet, men det har jeg været hele mit liv, så jeg kender ikke rigtig andet.

Lige nu lå jeg oppe på mit værelse i min seng, som vendte med udsigten ud over vejen, som delte husene som lå overfor hinanden. "Sophie, skattepige der er mad, kommer du ikke ned?" Jeg kiggede over på min mor, som stod i døren og kiggede på mig, med et kæmpe smil som nåede helt op til ørerne. "Jo selvfølgelig mor", svarede jeg hende, og gengældte smilet. Jeg rejste mig fra sengen og gik over kiggede mig i spejlet, jeg havde lysebrunt hår, men ikke leverpostej farvet. Jeg havde, som mine veninder sagde, krystal blå øjne. Det jeg allerbedst kunne lide ved mig selv, var mit smil. Nok mest fordi jeg havde lige og hvide tænder.

Jeg lagde mærke til at min mor stod og kiggede på mig med et par øjne, der lyste af glæde. Jeg gik forbi hende, ned af trapperne og hen til spisebordet hvor min far allerede sad. Min far kiggede op på mig og smilede. Som sagt jeg kunne nogle gange brække mig over dem, alt i deres verden, var at man skulle have den grønneste græsplæne i nabolaget, check, de pæneste roser i nabolaget, check, og selvfølgelig skulle man have den perfekte datter, check, men så også kun i hverdagene. Det var, som om at de ikke havde nogle problemer, de levede i deres egen lille verden, de så ikke verdenen udenfor forstæderne. "Har i set at Mrs. og Mr. Smith har sat deres hus til slag? Det siges vidst at der allerede er nogle der har budt på huset, gad vide om de er lige så søde som Mrs. og Mr. Smith?", min fars stemme trak min ud af min tankegang. "Jeg håber de er nogle jeg kan snakke med", mumlede jeg, så knap nok mine forældre kunne høre det. "Hvad sagde du skat?", spurgte min mor, jeg rystede bare på hovedet, for at indikere at jeg ikke sagde noget.

Men prøv og tænk på, hvis det var nogle jeg kunne snakke med, den eneste person her i nabolaget, som jeg kunne snakke med var en pige ved navn Mia, og hun var seriøst den perfekte datter, så det stod ud af røven på hende. "Sophie, hvad tænker du på?", spurgte min mor med hendes alt for sukker søde stemme. Brækfornemmelse. "Ikke noget, mor", svarede jeg hende, med et svagt smil.

 

Jeg fik spist færdigt, og rejste mig fra bordet, hvor jeg gik ud og satte min tallerken i opvaskeren. "Godnat mor og far", sagde jeg og smuttede op på mit værelse, hvor jeg tog mine natshorts og en crop top på. Jeg elskede at sove i crop top, det var seriøst det bedste. Jeg fik børster tænder og tisset. Jeg lagde mig ned under min meget bløde og varme dyne, i fucking love it. Jeg klappede to gange, hvorefter lyset slukkede, som sagt jeg var forkælet.

Efter et par minutter kunne jeg mærke mine øjenlåg blive tunge og lidt efter kom jeg i drømmeland. 

 

*****

Undskyld, for dette korte og kedelige kapitel, men jeg skal jo lige igang :)

Dette er min første novelle, så jeg er virkelig spændt, håber i vil tage godt i mod den :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...