Everything has changed | One Direction ((pause))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
17-årige Sophie Carter lever i forstæderne til London. I hendes forældres øjne handler alt om at have den grønneste græsplæne, de smukkeste roser og ikke mindst at have den perfekte datter. Det er lige præcis hvad Sophie Carter er, overfor hendes forældre. I weekenderne går hun til fester, drikker sig fuld og blæser på alle regler. En dag flytter fem berømte drenge ind i huset overfor hende og hendes forældre, mon hun kan blive ved med at spille den perfekte datter overfor hendes forældre og resten af hendes nabolag, når hun lærer drengene at kende? **Læses på eget ansvar, der kan komme voldsomt sprogbrug osv.**

14Likes
19Kommentarer
1443Visninger
AA

3. School for the win

2.

Er der andre end mig der kender, den der virkelig irriterende lyd, som siger at nu skal man op, ved at larme vildt meget? Whatever, lige nu larmede min alarm, så det sikkert ville vække hele nabolaget, hvis ikke det var fordi klokken var seks om morgnen, og der ved seks-tiden er min hørelse sådan super skarp.... Ville jeg selv sige....

Jeg fandt min IPhone, og slukkede for alarmen, jeg fik dynen af mig, og overvejede om jeg skulle lægge mig ned under den igen. Jeg sukkede højt og irriteret over to ting. 1. at det var mandag og 2. jeg skulle i skole, men det positive var dog at det her var mit sidste år i high fucking school. Sejrsdans..... Hvis klokken var mere end 09.00. Jeg trissede over til mit walk-in closet, jeg fandt en ren bh og et par rene trusser. Jeg kiggede lige kort ud af vinduet, og så hvordan der hang store, grå skyer over hele himlen. Her i England, regnede det konstant, det til at blive syg over, men det var nu også hyggeligt nok, medmindre det var lørdag aften, hvor man skulle ud og feste. Jeg rystede lidt på hovedet af mig selv, så min "dejlige" morgenhår fløj om hovedet på mig. Jeg fandt mine blegede skinny jeans, et par ankel sokker, en sort lang ærmet trøje, hvor der stod: "SMILE" på med hvide bogstaver. I love it, det var seriøst min yndlingstrøje. Jeg smuttede ud på mit badeværelse, læg mærke til at det var mit badeværelse. Forkælet, i know it, you don't have to say it. Jeg kan også rime, tror jeg... Jeg smed mit nattøj og undertøj og smuttede ind under bruseren og gik i gang med at vaske hår.

Lidt efter trådte jeg ud af badet, tog det rene sæt undertøj på. Jeg lagde lidt pudder, rouge, øjenskygge og vandfast mascara, man kunne aldrig vide om det ville begynde at regne. Og ja, jeg lagde altid make-up uden tøj på, det føles mere frit, man kan bevæge sig  mere frit.

Det var dybt... Ikke min stil....

Jeg fik mit tøj på. Jeg fik redt mit "dejlige og fantastiske" morgenhår igennem, føntørrede mit hår, glattede det lige kort, hvor efter jeg smuttede nedenunder til min mor og far. "Godmorgen skat, hvor ser du frisk ud", sagde min mor, sådan totalt over frisk. Hun vendte straks sin opmærksomhed tilbage på avisen, som lå udfoldet foran hende. "Forresten Mrs. og Mr. Smith's hus er blevet solgt, til fem drenge som er vidst 3 år ældre end dig, så dem skal du helst ikke have noget som helst at gøre med, er det forstået unge dame?", sagde min far, som kiggede op over kanten på sine briller, for at kunne kigge mig i øjnene. Jeg nikkede bare.

Hell no, om i skal bestemme hvem jeg må snakke med og ikke snakke med. "Hvornår flytter de så ind?", spurgte jeg lide ligeglad. "Imens du er i skole", svarede min mor med et lille smil. "Se nu at komme afsted" Jeg tog hurtigt et æble og en vand, tog en bid af æblet og løb ovenpå hvor jeg hurtigt børstede tænder. Jeg gik ind på mit værelse, hvor jeg fandt mine sorte vans. Jeg hørte en brummen ovre fra mit natbord og så det var en besked.

From: Jessica <3

To: Sophie

"Hey honey, gider du tage mig med på vejen, så ville du være en skat?<3"

From: Sophie

To: Jessica <3

"Hey bby, selvfølgelig, men jeg er jo en skat uanset hvad :p<3"

 

Lidt efter sad Jessica og jeg i min bil på ved mod skolen. I radioen spillede en eller anden totalt ukendt sang, men det var bedre end ingenting. Jessica afbrød stilheden ved at udbryde: "Er det rigtigt det jeg har hørt, med at der flytter FEM drenge ind i huset overfor dig?", hun lagde tryk på fem, nok for at understrege hvor mange det var, men jeg vidste godt hvor mange fem var, så jeg forstod det ikke helt. "Øhhh... Ja, og hvad er der så specielt ved det?", svarede jeg hende, men jeg parkerede min bil på en tom parkeringsplads ved skolen. Vi steg begge ude og tog vores tasker, jeg låste bilen og vi gik mod indgangen.

"Soph, det er sgu da lidt vildt, nu hvor du tænker over det, altså der er INGEN drenge på næsten din alder, i HELE dit nabolag, også BAM så er der fem", grinede hun. Jeg rystede kort på hovedet af hende. "Der kommer ikke til at ske en fucking skid, mine forældre har sikkert sat kameraer op i hele huset inden de flytter ind her i dag", gav jeg irriteret igen, den her samtale var ved at gå mig lidt på nerverne. "Man ved aldrig", svarede hun, hvorefter hun nærmest, vil jeg sige, overfaldt sin kæreste med hendes tunge, men det så ud som om han nød det. Jeg forsatte forbi dem og ind på den virkelig lange gang.

Så var skoleåret begyndt, men som senior, sidste år på High School.

*****

Så kom der endnu et kapitel, som jeg håber i vil tage rigtig godt imod :)

Jeg ved godt det stadig ikke er super spændende, men som sagt, skal lige igang, men vil gerne sige at i næste kapitel, kommer vi til at møde drengene :)

Smid gerne et like eller sæt den på jeres favoritliste, hvis i har lyst :)

- Soffie 

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...