Everything has changed | One Direction ((pause))

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
17-årige Sophie Carter lever i forstæderne til London. I hendes forældres øjne handler alt om at have den grønneste græsplæne, de smukkeste roser og ikke mindst at have den perfekte datter. Det er lige præcis hvad Sophie Carter er, overfor hendes forældre. I weekenderne går hun til fester, drikker sig fuld og blæser på alle regler. En dag flytter fem berømte drenge ind i huset overfor hende og hendes forældre, mon hun kan blive ved med at spille den perfekte datter overfor hendes forældre og resten af hendes nabolag, når hun lærer drengene at kende? **Læses på eget ansvar, der kan komme voldsomt sprogbrug osv.**

14Likes
19Kommentarer
1442Visninger
AA

6. Laughing and yelling

4.

Vi sad alle seks på gulvet i stuen og spillede det der Junior matador, og jeg styrede til det, jeg var ved at banke Zayn, Liam, Louis, Niall og ikke mindst mr. grønne øjne, Harry. "Og JEG vil gerne have mine 5000 Harry, host op", grinede jeg. "Hvorfor jeg står jo ikke på nogle af dine felter?", Harry kiggede bare virkelig underligt på mig. "Øhh jo, du står på min rumraket? Lige der, det er jo dig der er grøn?" grinede jeg. "Vel er det ej", sagde han samtidig med at han fandt  hans sidste Junior matador sedler frem og gav mig dem. "Og jeg takker", sagde jeg og lagde dem ned i min kun voksende bunke.

Jeg havde været ovre ved drengene lige siden jeg afleverede den der skide kurv, og vi havde fandme hygget os. Jeg ville skide på hvad mine forældre ville sige, eller rettere sagt råbe, end som de ville kalde det højt talende. Det var seriøst til at flække af grin over, men det var nok ikke smart når de var sure, men fuck nu det, det ville jeg se til når det nu kom, og det ville komme. "Sophie, hallo det er dig?", Niall viftede med en hånd foran mit ansigt, jeg slog den bare væk og rystede med terninger, jeg slog to seks'er. Jeg styrede seriøst til det her spil. Jeg rykkede tolv felter, men landede alligevel på Louis's ENE felt. "4000, vil jeg gerne have", smilede han. Jeg gav ham pengene, og rækkede tunge af ham. Jeg mærkede min mobil vibrere i min lomme, jeg trak den op og så det var en besked fra min mor.

From: Mom :I

To: Sophie

"Hej skat, jeg ville bare lige høre hvordan det gik med at aflevere kurven? Hvor er du egentlig henne?
Kys mor"

From: Sophie

To: Mom :I

"Hej mor, det gik helt fint :) Jeg er hjemme ved en veninde, ved ikke hvornår jeg er hjemme"

Jeg sendte den og koncentrerede mig så om spillet. En halv time efter var vi færdige med spillet og jeg havde vundet stort over dem alle og det gik vidst dem meget på at de havde tabt til en pige, så selvfølgelig skulle Harry komme med den kække kommentar: "Vi lod dig vinde, det ville være et dårligt førstehåndsindtryk, hvis vi du tabte stort..." Jeg rækkede bare tunge af ham og grinede. "Nå, jeg må også hellere se at komme hjem, klokken er jo mange for os som skal i skole i morgen", sagde jeg og lavede bagefter bræk lyde. Jeg rejste mig og gik over og tog mine sko på. "Hey Sophie, hvad med at udveksle numre, så vi måske kunne aftale noget senere hen på ugen?", spurgte Harry og udvekslede øjne med de andre drenge, det var de øjne der sagde 'Jeg-har-styr-på-det-hold-nu-bare-kæft'. "Jojo, har i et stykke papir og en blyant eller noget, så kunne jeg skrive mit også kunne i skrive en besked med jeres navn", smilede jeg svagt. Liam fandt et stykke papir og en blyant, hvorefter jeg skrev mit nummer på og var så ude af døren. Jeg kunne se mine forældre stå i døråbningen af vores fordør, så jeg var vel busted for good. Fuck. Jeg kunne tydeligt mærke mine forældre øjne på mig, da jeg gik forbi dem og tog dem af. Det er vel lidt underligt at man skal have sko på bare for at gå 100 meter, hvorefter man så tager dem af igen, det gav ikke rigtig nogen mening, men det synes dem der startede med at gøre det. Jeg kan vel godt se at det er smart, fordi man ikke for beskidte fødder. "Sophie Carter, hvad lavede du derover?", min mors stemme skar igennem kød og ben og trængte helt ind til marven. "Øhh..", jeg kiggede lidt ned i jorden. Jeg skulle jo forestille at være den perfekte datter i hverdagene..... "Sophie Carter svar dig mor, når hun spørg dig om noget!", min far, som de ville sige, talte højtalende. "Øhm... jeg ville give et godt førstehåndsindtryk, for at de ikke troede at vi totale freaks, der ikke kom udenfor vores hus. Undskyld jeg ikke sagde noget, men jeg troede ikke i ville have noget imod det.", jeg kiggede direkte på min far da svarede. "Det er stadig totalt uacceptabelt at du så skriver til din mor at du er ovre ved en veninde.", han råbte nu. Jeg krympede mig lidt som en ked af det datter ville gøre, men de kunne rende mig, hans ord rørte mig ikke. De skulle bare vide hvor mange gange jeg faktisk havde gjort det, hvor de ikke havde fundet ud af noget. Jeg var lige ved at grine, men jeg kvælte det ved at smile svagt og lydløst. "Ja, jeg kan godt se det, undskyld", jeg kiggede ned i jorden og kørte min højre fod i små cirkler. "Smut op på dit værelse" Jeg nikkede bare og gjorde som han sagde. Da jeg havde lukket og låst min dør, væltede jeg ned i min seng og flækkede af grin. Hold nu kæft hvor var det sjovt når de blev sure.

Da jeg efter fem minutter var færdig med at grine, satte jeg mig op i min seng, og kunne se at der var lys i det samme rum som jeg sad i, bare på den anden side af gaden og i et andet hus. Det var drengenes hus. Gad vide hvem der havde fået æren af at havde værelse overfor mig. Der kom en skikkelse frem i værelse. Brunt hår, så det kunne ikke være Niall for han havde jo blondt hår og det kunne heller ikke være Zayn for ham i rummet havde for lyst hår, til at det kunne være Zayn. Jeg stillede mig helt hen til mit vindue og kiggede meget intenst, over på rummet. Jeg lignede sikkert en gris udefra da jeg havde min næse presset helt op af vinduet. Gud drengen havde sgu da krøller, så det kunne kun være Harry. Han havde fandme kun et håndklæde om livet. Jeg trådte væk fra vinduet og stod sikkert med åben mund. Der tikkede en sms ind på min mobil.

From: Unknown

To: Sophie

"Sophie, luk munden og husk nu at det ikke er pænt at stirre ;) -Harry"

FUCK MIT LIV, han havde set mig, okay det her var virkelig pinligt... Jeg tilføjede ham som kontakt, som: 'Harry :D'

From: Sophie

To: Harry :D

"Hvem siger at det var dig jeg stirrede på, det kunne lige så godt have været et nuttet egern ;)"

Jeg håbede fandme den reddede det her shit. Et egern var måske ikke ligefrem det man så tit her i England, men det skete... Jeg tænker ikke hurtigt i pressede situationer og det var egernet beviset på....

From: Harry :D

To: Sophie

"Så siger vi det, det må godt nok have været et nuttet egern, når din mund stod så åben ;)<3"

From: Sophie

To: Harry :D

"Shut up! :)"

Jeg satte min mobil til opladning, og gik over og fandt mine natshorts og en crop top. Jeg smuttede ud på badeværelset for at skifte, børste tænder og tisse. Jeg fjernede hurtigt min make-up og redte mit hår igennem, låste døren op og gik hen og lagde mig ned under dynen. Jeg klappede to gange og lyset slukkede. Min mobil lyste rummet op.

From: Harry :D

To: Sophie

"Kun for dig ;) Sov godt, vi ses måske i morgen :)"

From: Sophie

To: Harry :D

"I lige måde Harry :)"

Jeg slukkede min mobil helt. Jeg lå kort og tænkte over dagens forløb, det gjorde jeg egentlig hver dag inden jeg lagde mig til at sove. Dagens forlød havde vel været; Skole, kurv, Junior Matador, skæld ud, pinligt tidspunkt som ikke nævnes igen, også min seng. Det havde vel været en af de mere spændende dage. Mon jeg ville se Harry i morgen eller mine forældre ville gå hen til at blive overbeskyttende forældre... Jeg sov tungt et par minutter senere.

*****

Jeg undskylder så meget for at der først kommer et kapitel nu, men som sagt jeg har haft meget travlt :/

Men nu kom der endnu et kapitel, håber i vil tage godt imod det :)

IKKE RETTET IGENNEM :(

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...