Fate Is True 2 * One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jul. 2014
  • Opdateret: 12 sep. 2014
  • Status: Færdig
North High er den nye skole som Kayla er endt på, hun er ikke særlig vild med det da hun ikke kan holde op med at tænke på sin kæreste som er taget på turne. Hun prøver at passe ind på skolen og der går heller ikke langtid før hun begynder at føle sig velkommen, men hun syndets at der er noget ved skolen som hun ikke kan lig. Efter at en af hendes veninder ender på kontoret ved rektoren, finder hun ud af at rektoren går meget ind for at straffe eleverne. Kayla begynder straks at undersøge nærmere hvorfor rektoren gør som hun gør, men det er ikke let at finde ud af ting når rektoren holder øje med alle eleverne. Dramaet begynder, skænderiger opstår og kærligheden er der som kan ødelægge alt.

6Likes
0Kommentarer
508Visninger
AA

1. Kapitel 1. Den nye skole

Kayla's synsvinkel 

 

Kan mærke jeg lige fra nogen dage siden har syndets det her har været det værste der er sket i mit liv, for det var ikke meningen at jeg havde lyst til at starte forfra et nyt sted og især ikke når jeg har fået Louis tilbage. Det kan godt være at jeg har Grace og Chloe at snakke med, men de ville jo begge to gerne på North High og det kom de, men jeg ville ikke med så jeg forstå ikke hvorfor min far kunne gøre det mod mig.

Høre ikke engang efter hvad læren siger for jeg tænker for meget over alt det som der er sket, kan ikke lig den måde læren er på især ikke hende som vi har nu. Kan se at hun ser ud over klassen imens hun snakker vældigt om et eller andet som jeg ikke er helt med i.

"Hvad sagde jeg lige Kayla" siger hun vredt til mig.

Ser over på Grace efter hjælp men hun ser bare væk fra mig af som hun aldrig nogen sinde har gjort før. Kan mærke jeg virkelig ikke ved hvad hun sagde, men er bange for at hun vil straffe mig for har fundet ud af at man bliver straffet meget nemt på den her skole.

"Det ved jeg ikke" siger jeg meget stille. Kan mærke alle kigger på mig, men det eneste jeg har lyst til er at løbe skrigene væk. Hun sender mig et meget hårdt blik før hun slår ned i hendes bord. "Nå så du hørte ikke efter, men ved du hvad vi gør med nogen som ikke høre efter?" siger hun rasende til mig.

Ser hen mod døren for har ikke lyst til at se på min lære lige nu, kan pludselig mærke hun giver mig en lussing, kan mærke hvor ondt det gør men jeg skynder mig bare at rejse mig imens jeg tar min taske. Ser vredt på læren imens jeg os kunne begynde at græde men vælger i stedet for bare at forlade klassen, skynder mig bare ned af gangen for at komme væk fra den sindssyge lære som åbenbart slår eleverne. 

Da jeg er kommet helt uden for skynder jeg mig længere væk men jeg får øje på en stige som føre op på taget, skynder mig at gå der op for jeg har ikke lyst til at være andre steder lige nu. Siden vi kom her til har jeg haft det som om mine veninder har forandret sig en smule, jeg ved ikke om det bare er mig men de er anderledes end de plejer at være, for før kunne vi snakke om alt og nu vil de ikke engang hjælpe mig i en time. 

Sætter mig ned da jeg er kommet op på taget for jeg har ikke lyst til at være andre steder end her lige nu. Mærker på det sted hvor hun slog mig for at se om jeg har ondt, men det eneste jeg kan mærke er at hun ikke skal behandle eleverne sådan. Kan høre der kommer en hen mod mig men gider ikke at se til siden for at se hvem det er, for der kan komme alle dem som vil her op. 

"Hun slår ikke ret tit elever, så det overraskede mig meget at hun gav dig en lussing"  siger Jared med en rolig stemme. Ser kort over på ham før han sætter sig ned, han er en af dem som mest passer sig selv og det kan jeg ikke forstå for han har sikkert nogen venner men hvem ved jeg ikke.

"Det er lige meget, den her skole er underlig så de slår nok tit elever" siger jeg vredt. Kan mærke jeg virkelig er sur over at jeg skulle behandles sådan her for jeg gør aldrig nogen noget. Han sender mig et trøstende smil før han ser lige ud, kan virkelig ikke forstå at han er her, men jeg snakker ikke ret tit med ham hvis jeg kan undgå det. 

"Ja rektoren har et rygte om at slå elever når de kommer op på hendes kontor" siger han så roligt han kan. Kan mærke han bliver anspændt men da jeg ser på ham med et forvirret udtryk i ansigtet kan jeg se at han ser væk fra mig af. "Har du været på rektorens kontor?" spørg jeg lidt forsigtigt om. 

Han trækker været tungt før han ser på mig med blide øjne, kan se at han ikke har lyst til at sige det men vil så gerne vide det så håber virkelig han vil sige det. "Ja jeg har været inde ved rektoren, men det er ikke ret sjovt at blive slået af hende" siger han kort før han ser væk fra mig af.

Kan mærke jeg har lyst til at finde ud af mere men jeg tror ikke lige at han kan klare mere snak om rektoren lige nu. Kan mærke jeg bedst kan lig at sidde alene men syndets nu det er meget hyggeligt han kom her op. Siden jeg begyndte på skolen er han den som jeg nogen gange kan snakke med og andre gange kan jeg overhovedet ikke snakke med ham uden jeg bliver sur.

"Tror det er bedst vi kommer ned her fra" siger han pludselig. Ser han går hen for at hoppe ned her fra, men der går et stykke tid før jeg går efter ham ned af stigen igen. Har min rygsæk med mig på ryggen for har ikke tænkt mig at efterlade den nogen steder. Vi går sammen over mod den nærmeste bygning som føre hen mod værelserne af, kan mærke jeg bare har brug for at få lavet mine lektier, for har ikke tænkt mig at få mere skæld ud eller blive slået mere.

Åbner døren ind til mit værelse meget stille, men ser at Grace og Chloe skynder sig over mod mig med det samme da jeg kommer ind i rummet. De sender mig et trist blik før de giver mig et kæmpe knus begge to. Trækker mig lidt væk fra dem da de er færdig med deres knus. "Vi er så kede af at vi ikke kunne hjælpe dig Kayla" siger Grace med en trist stemme. Kan se på hende at hun virkelig er ked af det, men lige nu kan hun lige som ikke gøre noget ved det for sket er sket.

"Siden vi kom her til, har jeg følt at i ikke er der for mig som i altid har været" siger jeg venligt til dem. Kan mærke jeg virkelig er ked af at jeg bliver nød til at sige det til dem, men lige nu virker det bedst at være helt ærlig. "Undskyld Kayla, men vi er bange for at blive straffet i timerne" siger Chloe meget trist. 

Går hen mod skrivebordet af før jeg sætter mig ned for kan ikke rigtig være sur på dem. Sender dem et meget venligt blik før jeg sukker inde i mig selv for de er mine veninder og de skal vide at jeg aldrig rigtig kan blive sur på dem. "Jeg kan aldrig blive rigtig sur på jer" siger jeg venligt imens jeg smiler til dem. De begynder begge at smile imens de kommer hen mod mig, vi giver hinanden et kæmpe gruppe kram før vi begynder at lave lektier til næste dag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...