Fordommen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2014
  • Opdateret: 29 jul. 2014
  • Status: Igang
Jamiel begiver sig væk fra mineøerne, hvor kongen har befaldet at sigøjnere og indvandrer skal være. Han trodser alle ods for at rense sit og sit folks navn, blot for at vælte den modstridende og uvidende regent ned fra tronen sammen med hans præster og byrådsmedlemmer. Historien foregår i Tyrkiet omkring 1780 til 1810. (bemærk dette er fiktiv)

1Likes
0Kommentarer
133Visninger

1. Forord

Verden var gået for vidt, de mange tidligere ærefulde soldater, var hjernevaskede, idiotiske, og hamrede løs med deres nådesløse piske der aldrig rigtig syntes at stoppe deres gang, men blev ved og ved. Det var som om jordens overflade var gået hen og blevet til helvedes nye hjem. Sigøjnerne traskede langsomt afsted, med lænkerne forbundet omkring deres ankler, og gjorde det nærmest umuligt at flytte afsted på de mange tunge sække de var blevet sat til opgave ved. Hvordan dette var sket, hvor dette kunne være kommet til sådan en ende på den ellers så lystige natur sigøjnerne havde, eller knap så fredelige, sigøjnere var trods alt kendt for at stjæle under deres ophold, men de havde præg for deres underholdende shows som ingen andre kunne levere med lige så godt talent som dem. 

”Hurtigere, hurtigere! ” hylede en af de mange soldater, som piskede løs på den halvt nedbrudte mand som var svækket over de mange hårde slag som soldaterne leverede. Hvordan kongen var kommet på denne idé, hvordan folket var begyndt at hadede disse sigøjnere, var der ingen der vidste. Spillemænd og jonglører var atter på vej væk, imod deres ende. Hvordan dette ville ende, om de nogensinde ville kunne komme fri, havde de ingen anelse om, men de håbede inderligt at en helt ville komme og redde dem ud af klørene. Brat tav den piskene larm da en ung mand svang sin arm op i mod piskens lange hale, greb fat omkring den, imens dets fine fletninger af sammensatte tråde, snoede sig omkring hans arm hvis udsyn så forfærdelig ud. Der gik en kort øjenkontakt imellem soldat og slave, hvorefter den mørkhårede spinkle mand, trak hårdt fat i den lange fletning og sendte manden i jorden. Hvilket skabte øjeblikkelig uro og tilråb i den lange række, hvor flere og flere fangere begyndte at sætte sig op imod de nådesløse soldater der troede de var de overlegne. 

  

Bort sendelsen af slaverne blev udsat, og udsat, og udsat. Flere af sigøjnerne døde for hver evig eneste dag, og til sidst, blev de skilt op i to grupper, de unge, og de gamle og svage. Mens alt dette skete, blev håbet omkring en frelser for det krænkede folk lige så stille at sive ud. Efter tre år var slaverne endelig drevet ud af landet, og ført til koloni øerne i det fjerne.   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...