Painful Gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Igang
Jeg prøvede at være en anden, men intet virkede til at ændre sig. Jeg ved nu, at det her er hvem jeg er indeni. Jeg fandt endelig mig selv. Jeg kæmper for en chance. Jeg ved nu, at det her er den virkelige mig. "Hej, jeg er Harry Edward Styles. Jeg vil gerne være venner med dig fordi du ikke dømmer mig. Du er ligeglad med min fortid og de flere millioner af piger der er villige til at købe mit undertøj på eBay." "Hej jeg er Krystal Belle Keating. Jeg kan godt lide superhelte, skateboardning og matematik . Jeg vil gerne være venner med dig fordi du kan lide mig for hvem jeg er. Jeg behøver ikke at lade som om jeg er en anden, når jeg er sammen med dig."

15Likes
15Kommentarer
659Visninger
AA

8. Worldwide Fans

"Er du okay Krystal?" Harry kigger bekymret over på mig med et glimt i øjet, det ligner i et kort øjeblik at der også ligger lidt angst i, men han blinker det hurtigt væk. Jeg nikker stadig lige så normalt som før. Sophia kaster en pose McDonalds over mod mig og jeg smiler taknemmeligt til hende. 

 

Denne gang har drengene fundet en mindre besøgt strand, som ligger på en stor klit, hvor der ligger mindre sand end der normalt gør ved en rigtig strand. Halvdelen af stranden er dækket af græs, hvor der vokser hvide blomster i. Et par roser fanger min opmærksomhed i mellem de hvide farver fra de øvrige blomster. Af og til bliver stilheden afbrudt af nogen der siger en kort sætning, men ellers kigger alle på bølgerne som slår hårdt i mod klipperne. Det er smukt.

 

"Så... hvor kendte er i egentlig?" Jeg kigger på Harry der sidder ved siden af mig, Louis sidder ved siden af Harry og ved siden af Louis sidder Niall, Eleanor og så Sophia. 

 

Liam, som sidder på den anden side af mig begynder at tale. "Det ved jeg ikke....vel rimelig berømte, vil jeg tro." Det bliver igen stille da han har udtalt sig. Måske er de alle for 'beskedne' til at tale om det. 

 

"Lad os sige, at i lagde en video ud på Youtube hvor i bad om Justin Biebers hoved. Hvor mange dage tror i så, at der ville gå før i ville få det?" Jeg synes selv at mit spørgsmål er meget seriøst, men alle i gruppen begynder straks at flække af grin. De kigger alle på mig, som om jeg er blevet sindsyg

 

Denne gang svarer Niall. "De ville nok prøve på, at få fat i det. Justin ville nok have brug for et par bodyguards i den periode." Jeg fniser en smule. Harry griner med mig i mens han sukker lavt. "Vi har massere af fans rundt i hele verden. Mange af dem kan faktisk lide vores musik, men altså...der er også mange af dem der kun kan lide os for vores udseende." Jeg kigger ned ad rækken og ser dem alle nikke og sukke. Niall sætter sin snapback ordentligt og fortsætter så med at spise sin mad.

 

 

Jeg ser hvordan de alle nu ser lidt kede af det ud. Det er som om der hviler en trist stemning over gruppen og det er én af de ting jeg virkelig ikke kan holde ud. Jeg tænker mig hurtigt om og siger så det første der kom til min hjerne da jeg tænkte over Harrys ord. "Du ved, teenage hormoner er ikke til at styre nu til dags." Det tager et par sekunder før de forstår hvad jeg sagde, men da de forstår er de alle flade af grin endnu engang. Niall taber ved et uheld sine chicken nuggets af grin og Harry, som sidder ved siden af mig lader sig falde ned på sin ryg. Jeg ryster helt af Liam's grin, da jeg ved siden af ham er meget lille og tynd. Hele Liam's krop ryster, hvilket også får min egen krop til det.

 

Den triste stemning forsvinder og bliver erstattet med latter, som stadig hænger i luften. Jeg lader mig falde ned på ryggen fordi Harry ikke har taget sig sammen til at rejse sig op endnu. Fordi solen er ved at gå ned har den efterladt en orange glød. Ordene fra min bedstefar trænger pludselig frem i min tanker gennem mit hoved, og jeg husker, hvordan han havde altid havde sagt, at jeg var nødt til at se på verden gennem mine øjne og jeg kigger langsomt på den smukke horisont. Da jeg føler at nogen stirrer på mig, vender jeg hoved. Harry drejer hurtigt sit hoved den anden vej, jeg fniser en smule og vender så mit hoved tilbage igen. I min øjenkrog ser jeg hvordan Harrys kind pludselig ser rundere ud end normalt, som tegn på at han griner. Da han lægger mærke til at jeg kigger på ham igen, vender han også sit ansigt mod mig. 

 

"Seriøst Harry, du bliver nødt til at grine så meget, det er skræmmende!" Han begynder igen at grine, vender sig om og lægger så sit hoved på Louis' skød. 

 

"Åh, der er den anden halvdel af Larry Stylinson." Harry fniser endnu engang og vender sig så om igen. "Larry hvad?" spørger jeg og de kigger endnu engang af vantro. 

 

"Jeg har ikke tænkt mig at Google jer." Siger jeg og slår mine ben hen over hinanden.

 

"Det er venskabet i mellem Harry og mig, vi er så tætte at folk tror vi er i et forhold, men det er altså bare et bromance." forklarer Louis og smiler til Harry. "Så shipper jeg Larry Stylinson.'

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...