Painful Gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Igang
Jeg prøvede at være en anden, men intet virkede til at ændre sig. Jeg ved nu, at det her er hvem jeg er indeni. Jeg fandt endelig mig selv. Jeg kæmper for en chance. Jeg ved nu, at det her er den virkelige mig. "Hej, jeg er Harry Edward Styles. Jeg vil gerne være venner med dig fordi du ikke dømmer mig. Du er ligeglad med min fortid og de flere millioner af piger der er villige til at købe mit undertøj på eBay." "Hej jeg er Krystal Belle Keating. Jeg kan godt lide superhelte, skateboardning og matematik . Jeg vil gerne være venner med dig fordi du kan lide mig for hvem jeg er. Jeg behøver ikke at lade som om jeg er en anden, når jeg er sammen med dig."

15Likes
15Kommentarer
665Visninger
AA

9. Since When Do I Have Friends?

Da jeg næste dag vågner, regner det, de blide dråber slår mod verandaen og jeg kigger irriteret op mod mit loft. "Seriøst?" siger jeg lavt til mig selv. Jeg vender mig om for at se, hvad klokken er. Halv ti. At være vågen klokken ti i sommerferien. Mit liv er så interesant. Med en tung følelse i mit hoved, står jeg langsomt op. Jeg er nået til det punkt i mit liv, hvor selv at sove er kedeligt og jeg måske burde finde en anden hobby end at....ingenting.

At skrive ville være noget, men efter at stirre blankt på en computerskærm i to timer, kan det også godt begynde at blive ret så kedeligt. Det er svært at skrive om kærlighed, når det eneste man nogensinde har holdt af på den måde, er pizzaer. Jeg sukker frustreret da jeg ser mit hår i spejlet og begynder så langsomt at trække min pyjamas af. 

Jeg går halvvågen hen mod badeværelset, mens jeg laver en umenneskelig lyd. "Hey! godmorgen din lækre steg!" siger jeg til mig selv i spejlet, da jeg er forever alone. Mine 2 sekunder med mig selv bliver ødelagt af en ringende telefon. De eneste som kunne finde på at ringe til mig, ville være min mor eller far, og de ville først ringe omkring klokken 16, da restauranten først åbner der og de altid har brug for hjælp. 

Da det går op for mig, at jeg stadigvæk bare står og stirrer på mig selv i spejlet, løber jeg hurtigt ind på mit værelse efter min telefon. Med et smil trykker jeg på accepter.

"Hej Krystal, det er mig, Harry." Med en følelser af at jeg har venner hilser jeg ham tilbage.

Efter et par sekunders stilhed, hvor jeg stille skælder mig selv ud for at være så socialt akavet, finder jeg endelig på noget. "Så...hvad så?" Spørger jeg og retter straks min opmærksomhed på at jeg måske burde få noget tøj på.

Jeg trækker et par jeans ud af mit skab og begynder, at prøve på at få dem på, hvilket er lidt svært når man kun har én hånd fri, jeg falder dog også ned på min seng inden jeg har fået dem helt op og beslutter så, at det måske ville være en god idé at sætte Harry på medhør.

Med mine bukser halvt oppe ligger jeg i en akavet position på min seng, da Harry spørger " Hvad laver du, sådan, lige nu?"

jeg kigger ned på mit forsøg på at få mine bukser på og svarer ham så. "Prøver på, at få mine bukser på, hvilket ikke går så godt i dag, hvis du spørger mig." Harry begynder så småt at grine, da jeg endelig får trukket mine bukser hen over min bagdel.

"Til mit forsvar, er jeg først lige stået op." Han laver en overrasket lyd og jeg smiler i mens jeg tager en trøje op fra min kommode.

"Jeg ringede egentlig, for at spørge om du ville lave noget med mig." Jeg begynder at trække min trøje over mit hoved men stopper halvvejs, da det går op for mig, at han lige har spurgt mig om vi skulle lave noget sammen. Jeg har venner!

Jeg kigger ud ad vinduet og trækker så min trøje ordentligt ned. "Du har lagt mærke til vejret, ikke?" Jeg hører pludselig en masse skrammel, da Harry begynder at gå.

"Åh, det regner...." I det øjeblik slår et lyn hårdt ned. Så hårdt at jeg laver en chokeret lyd "Og tordner, godmorgen, desuden." Harry griner højt i mens jeg hører et par ting blive rykket rundt, derefter et højt lyn.

Jeg går hen mod mit skab, hvor mit enorme spejl står, med et skræmt ansigtsudtryk kigger jeg hen på de enorme skyer i vinduet og retter så mit blik mod spejlet igen. Jeg tager fat i min mascara og prøver så at koncentrere mig om mine øjne.

"Har du fået lyttet til vores musik?" Spørger Harry, da jeg færdiggør min mascarapålægning. Jeg leder rundt på hele mit værelse efter min børste, finder den så på mit natbord og begynder at redde fuglereden, også kendt som mit morgenhår, så det ser mere acceptabelt ud.

"Krystal, hvorfor kommer du ikke over og besøger mig så jeg kan lade lig lytte til noget?" Jeg smiler ved tanken om at jeg ikke skal være forever alone i dag og ligge og dovne tv-serier på sofaen. "Okay, men så send mig en SMS med din adresse." Jeg lægger på efter vi får sagt "vi ses" og undrer mig over, hvordan det er lykkedes mig at finde venner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...