Painful Gravity

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Igang
Jeg prøvede at være en anden, men intet virkede til at ændre sig. Jeg ved nu, at det her er hvem jeg er indeni. Jeg fandt endelig mig selv. Jeg kæmper for en chance. Jeg ved nu, at det her er den virkelige mig. "Hej, jeg er Harry Edward Styles. Jeg vil gerne være venner med dig fordi du ikke dømmer mig. Du er ligeglad med min fortid og de flere millioner af piger der er villige til at købe mit undertøj på eBay." "Hej jeg er Krystal Belle Keating. Jeg kan godt lide superhelte, skateboardning og matematik . Jeg vil gerne være venner med dig fordi du kan lide mig for hvem jeg er. Jeg behøver ikke at lade som om jeg er en anden, når jeg er sammen med dig."

15Likes
15Kommentarer
666Visninger
AA

3. Beach or not?

Jeg fortsætter med at betjene drengene hele aftenen og jeg lægger  mærke til at Julemanden, eller Harry, bestiller ret mange gange.  jeg bliver endnu engang tilkaldt for at tage imod deres bestillinger og jeg ved ikke helt om jeg er glad for det, min far er vidst rimelig ligeglad selvom alle deres bestillinger er et stort stykke arbejde for de få mennesker i køkkenet. 

 

"Har i brug for noget andet inden jeg bliver nødt til at rejse mig op igen." Min far sender mig  et dødsblik inden han forsvinder ind i køkkenet. Parret havde forladt restauranten for godt et kvarter siden fordi de åbenbart syntes at én time var nok, men gæsterne fra One Direction var her stadig. De havde mere brug for mig end et nyfødt barn.

 

"Jeg har ikke besluttet mig helt endnu." svarer Harry. Jeg lægger mærke til at Harry har rykket alle tallerkener hen mod sine venner som kigger irriteret på ham.  Den lyshårede virker ikke til at have noget i mod det og sidder og fylder sig med diverse retter. 

 

"Du er ufattelig. Hvorfor spiser du ikke  dine egne bestillinger?"  Egentlig er det ikke mit problem hvad gæsterne spiser og laver, men hvis jeg bliver tilkaldt hvert minut for at tage mig af én persons bestillinger kan det godt blive irriterende. Jeg rynker panden i mens jeg vender mig om for at se hvad klokken er på uret bag mig. Den er næsten halv ti og de kom klokken halv otte. Jeg vender mig igen om og hiver min blok til at tage bestillinger op fra min baglomme. 

 

Drengen som før havde præsenteret sig som Liam kigger hurtigt undersøgende op på mig og vender sig så om mod Harry. "Harry, kan du ikke bare fortælle hende hvorfor du bestiller så meget." 

 

Jeg vender mig hurtigt mod drengen igen. Hvad er det mon der er så "specielt"? 

 

"Siger julemanden dig noget?" spørger Harry mig, som om han tror det ikke er gået op for mig at han er den samme julemand som før i supermarkedet.

 

"Wow, men du er stadig ikke noget specielt? Forventer du at jeg vil kaste mig over dig, som en hver anden teenage pige?" Hvem tror han lige jeg er. Jeg fejer langsomt noget hår væk fra mine øjne.

 

"Det tog dig meget mad før det gik op for dig. Hej Krystal." siger han og smiler til mig. Jeg spiller bare med, da jeg er for doven til at forklare det hele. Jeg forbliver stille og giver ham det mest sarkastiske blik jeg kan præstere. 

Harrys smil forsvinder langsomt og ændres til noget der ikke helt kan forklares. Liam og den lyshårede prøver at holde deres latter inde."God flirte teknik, Hazz"  siger en dreng med tatoveringer og klapper Harry på ryggen. 

 

"Luk i, Louis."  Harry kigger igen op på mig og jeg prøver at holde et neutralt ansigtsudtryk. Jeg kigger bag mig og lægger mærke til at mine forældre står og kigger på os. Jeg ser ned på de fem drenge og hiver blok og kuglepen op fra min baglomme. "Nå okay, vil i drenge have noget mad at deles om?" mit venlige blik forsvinder og jeg kigger igen på dem med et blik fuld af sarkasme. Den her gang går det med at grine ikke bedre, de er allesammen flade af grin, selv Harry, af hans lamme flirteforsøg. 

 

Harry kigger igen på mig, øjne fuld af grin. Den lyshårede er lige ved at falde ned af stolen af grin og Harry bliver da også nødt til at hjælpe ham med at blive på den.

 

Endelig får de taget sig sammen efter at have grint af noget jeg nok aldrig kommer til at forstå. "Vil du med på stranden i morgen?" da kigger de andre fire drenge på ham som at sige "Vi skal da ikke på stranden i morgen?"  Harry kigger advarende på de andre. 

 

"Vent lige." jeg tager min mobil frem fra min lomme og tjekker det engelske vejr for i morgen. 25 grader. Jeg kigger på drengene og beslutter mig for at jeg vel må give dem en chance, at dømme nogen for deres fans er lavt, selv af mig. "Fint nok, men jeg er ikke engang sikker på hvem af jer der er hvem udover Harry og Liam.

 

"Det er stadig underligt at møde folk der ikke kan ens navn." siger Louis, efter han har sagt sit navn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...