The Surprice party - 1D. (Pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 28 aug. 2014
  • Status: Igang
Harry har fødselsdag, de andre drenge i One direction kommer og en ugenkendelig rødhåret pige. Hvad sker der når farlige våben kommer på spil? Vil det så stadigvæk være en aften Harry ser frem til? Hvem kan man stole på og hvem kan man ikke stole på i dette farlige spil, om kærlighed, mord og venskab.

11Likes
6Kommentarer
610Visninger
AA

2. Papiret

Harrys synsvinkel

Jeg tog langsomt papiret op i mine hænder. Hvem var det mon fra? Jeg så så at papiret var foldet midt over. Derfor åbnede jeg det og så med det samme... blod? Jeg blev forvirret og tusinde forskellige tanker fløj igennem mit hoved. Jeg begyndte der efter at læse hvad der stod.

"Kære Harry.

Jeg har i lang tid ventet på det her spil til at begynde. Og det er nu startet med en ret så god start. Syntes du ikke selv? Jeg ved at du nu sidder oppe på dit værelse, eftersom jeg lagde papiret der. Og du er sikkert forvirret og sorgmodig. Men bare rolig. Det bliver kun værere. Jeg skal også huske at fortælle dig en ting eller to. 1: Hvis du siger noget til politiet om der her, så kommer du til at fortryde, du vil jo nødigt have at der sker din familie noget? 2:  Du kan lige så godt gøre dig klar til hvad som helst, for jeg har allerede gjort lidt af hvert. Så jeg ønsker dig held og lykke med at overleve og Tillykke med fødselsdagen.

Love A<3

P.s her er den adresse du skal møde op på i morgen aften, alene, klokken 20.00 præcis.

XXXXXXXXXX 1170."

Brevet var afmærket med et par røde læber. Jeg gik i stå. Men kiggede ud af vinduet, efter jeg kunne høre nogle sirener. Jeg løb ned af trappen og var ved at falde flere gange. Hvad var der lige sket? Da jeg nåede enden af trappen, så jeg politi og læger. Politiet snakkede med Lou og drengene. Lægerne bårede John ud i ambulancen.

Jeg gik ned til Lou og drengene. "Hvad snakker i om?" spurgte jeg og kunne godt høre at det lød dumt. "Vi snakkede bare du ved, om john..." sagde Liam lavt. Jeg sukkede. "Hej jeg er Betjent Will, må jeg godt lige snakke med dig, under fire øjne?" spurgte betjent Will mig om. Jeg nikkede bare og fulgte efter ham.

Vi gik ind på mit konter/bibliotek. Jeg satte mig in sofaen og Will satte sig på en stol. "Jeg har lige et par spørgsmål til dig, hvis det er okay med dig?" spurgte han. Jeg nikkede bare og jeg kunne mærke tårende presse sig på, ved tanken om John. Jeg er en mand om mænd græder ikke!

"Okay jeg starter bare nu, har du set nogen mistænkelige eller fremmede mennesker i aften?" spurgte han mig om. Jeg kom derfor i tanke om brevet. "Hvis du siger noget til politiet om der her, så kommer du til at fortryde, du vil jo nødigt have at der sker din familie noget?" "Jeg øhm.. ved der har været nogle mennesker her som jeg ikke kender, men jeg tænkte ikke så meget over det. Og de virkede alle sammen som øhm.. normale mennesker." løj jeg. "Okay så du har intet mistænkeligt set i aften?" spurgte han. "Nej.." svarede jeg. "Okay så du har heller ikke fået nogle mærkelige trusler på Twitter eller hvad ved jeg? Du er jo kendt." spurgte han så. "Nej intet.." svarede jeg stille. Derefter blev han ved med alle mulige andre mærkelige spørgsmål, men jeg sagde intet om brevet eller den rødhåret pige, eftersom jeg regnede med at det var hende der havde skrevet brevet.

Bag efter lod han mig gå og kaldte nogle andre ind. Jeg gik direkte hen til Lou og drengene. "Hvordan har du det og gik det godt?" spurgte Lou mig om. "Ja det gik vel fint.." svarede jeg lavt. "Det gør os virkelig ondt det med John." sagde Liam på de andres og hans egens vegne. "LAD MIG VÆRE I FRED!" råbte jeg. Det var en dårlig vane. Jeg skal altid råbe når jeg er ked af det eller sur. Jeg kunne se på de andre drenge at de var vant til det. "Det må i undskylde.." sagde jeg lavt, samtidig med min stemme knækkede midt over. "Det er okay Harry." sagde Louis til mig. "Ja sådan noget sker for os alle!" sagde Niall så. "Gå op på dit værelse og få sovet lidt, vi andre bliver her resten af natten sammen med dig." sagde Zayn til mig.

Jeg gik derfor op af trappen med tunge skridt. Jeg orkede ikke at børste tænder så jeg tog bare mit tøj af og lagde mig til at sove. Jeg kunne ikke sove næsten halvdelen af natten. Jeg lå bare og kiggede op i loftet. Jeg lå og tænkte på John, brevet, mødet i morgen og tusinde andre forskelige tanker for igennem mit hoved. Jeg læste også brevet igennem flere gange.

 

På et tidspunkt hvor jeg lå og læste brevet, kunne jeg høre døren åbne sig ind til mit værelse. Liam kom ind og jeg gemt brevet hurtigt. "Hvad var det du lige gemte der? Under dynen." spurgte Liam. Nu var jeg afsløret. Liam droppede aldrig noget bare lige sådan. Han skulle altid finde ud af hvad man holdte hemmeligt. Så nu ville alting bare gå i stykker. Min familie ville blive slået og ikke mindst værer blive dræbt. "Sig det nu!" sagde Liam hårdt og jeg vidste at det ville ske nu. Mit liv ville blive ødelagt lige nu.

 

Tusind tak til jer som har læst videre i min movella!

Det er jo som sagt min første så det glæder mig meget

at så mange (eller jeg syntes det er mange) gider at læse den!

Hvad sker der nu når Liam er kommet? Vil Harrys familie blive

skadet? Vil Liam hjælpe Harry eller sige det hele

til politiet? Find ud af det i næste kapitel!

Sarah<3 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...