The Surprice party - 1D. (Pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2014
  • Opdateret: 28 aug. 2014
  • Status: Igang
Harry har fødselsdag, de andre drenge i One direction kommer og en ugenkendelig rødhåret pige. Hvad sker der når farlige våben kommer på spil? Vil det så stadigvæk være en aften Harry ser frem til? Hvem kan man stole på og hvem kan man ikke stole på i dette farlige spil, om kærlighed, mord og venskab.

11Likes
6Kommentarer
617Visninger
AA

3. Mødet

Harrys synsvinkel

"Det er ingenting Liam!" halvråbte jeg, nu når de andre ikke skulle høre os. "Sig det nu Harry, det er meget lettere." sagde Liam. Han gik hen imod min seng. "Gå Liam, det er ikke noget." sagde jeg så. Jeg blev jo nød til at få ham til at gå, og glemme at det her nogensinde skete. "HARRY SIG DET SÅ!" råbte han. Jeg kunne mærke nogle tåre trille ned af mine kinder, derefter kom resten af drengene løbende ind. De kiggede på mig som om jeg var død.. Ligesom John. "Sorry Harry.." sagde Liam stille. "Det er ikke din skyld Liam.." svarede jeg stille. 

"Hvad sker der her?" hørte jeg Lou sige bagved de andre. Hun maste sig forbi de andre og stilede sig ved siden af Liam. "Det er bare Harry der holder noget skjult under sin dyne." sagde Liam koldt. "Harry hvad er det?" spurgte Lou. Som om hun er min mor. "Ikke noget det er.. ikke noget.." sukkede jeg. "Okay drenge, gå så, jeg syntes vi skal lade Harry være lidt." sagde Lou endelig. "Okay, men vi stopper ikke bare her!" sagde Liam koldt og hårdt.

Derefter gik de alle ud bortset fra Lou. Jeg åndede lettet ud, og Lou gik hen til min seng og satte sig ned. "Harry du ved godt du kan fortælle os alt ikke?" spurgte Lou. "Ja det ved jeg.." sukkede jeg.

Lous synsvinkel

Jeg kiggede en sidste gang på Harry og gik derefter ud af hans værelse . Jeg lukkede døren og stod bare og gloede ud i luften. Hvad var det han holdte hemmeligt? Hvorfor måtte vi ikke få det af vide? Jeg var så forvirret.

Jeg gik ned af trappen og ind i stuen til de andre. De sad og snakkede end til de fik øje på mig. "Har du fundet ud af hvad det var?" spurgte Liam. "Prøv nu lige Liam, er det det eneste du tænker på?! Kunne du ikke se han var ked af det?!" halvråbte jeg. "Undskyld.." svarede han stille. "Det gør ikke noget Liam.." svarede jeg. "Lad os nu bare sove.." sagde jeg og drenge lagde sig ned og lukkede øjnene. Jeg lagde mig ned og kiggede op i loftet ind til jeg faldt i søvn.

Harrys synsvinkel

 Jeg kiggede rundt i rummet og så på mit ur. Klokken var allerede 14.30! Vent! Der var et til papir. Og det var ikke det samme som sidst. Det var nyt. Jeg tog det op i mine hænder og åbnede det.

"Kære Harry.

Jeg glemte helt at sige du skal være fin i aften, eftersom du måske har fundet ud af at adressen, er adressen på en restaurant. Og når du kommer ind skal du bare sige du er venner med Anabell, så viser de dig vej. Ja, men så ses vi jo i aften, jeg glæder mig allerede. Og ha' en forsat dårlig dag.

Love A<3"

Og der var igen et par røde læber plantet på papiret. Denne gang var det dog ikke så slemt. Jeg skal ud og spise med Anabell, som hun jo nu hedder. Men jeg ved stadigvæk ikke hvad hun vil.

Jeg rejste mig fra sengen og gik ned i køkkenet. Alle de andre sad og spiste frokost. "Godmorgen sovetryne." sagde Lou og gik hen for at kramme mig. "Godmorgen.." sagde jeg til dem alle og gik hen imod køleskabet. "Vi har gemt lidt mad til." sagde Louis, og jeg åbnede køleskabet, og så noget æg og bacon. "Tak.." mumlede jeg og tog maden ud. Jeg satte det derefter ind i microen og varmede det. Jeg tog det ud og tog en gaffel. Jeg satte mig ned og lagde først der mærke til, at de alle gloede på mig. "Hvad er der?" spurgte jeg og pillede lidt ved maden med min gaffel. "Ikke noget.." sagde Zayn så. Jeg kan se at de lyver, jeg har kendt dem i så lang tid, så nu kan jeg nemt gennemskue dem. "Sikker?" spurgte jeg så og Zayn nikkede.

"Nå øhmm du har sovet længe i dag var?" spurgte Niall. "Ja jeg kunne ikke falde i søvn du ved.. det med Johs.." tøvede jeg og tog lidt æg i munden. "Undskyld det glemte jeg lige.." sagde Niall stille. "Det gør ikke noget, jeg har nu enligt mest lyst til at glemme det selv.." sagde jeg så stille, at jeg blev usikker på om de kunne høre det.  Men det kunne de for de nikkede. Jeg prøvede at smile at falsk smil, men det gik ikke så godt. "Jeg går op og tager tøj på og går så ned i byen.." sagde jeg stille og rejste mig. "Skal jeg eller nogle af drengene gå med dig?" spurgte Lou. "Nej ellers tak." svarede jeg kort og gik derefter.

Jeg kiggede ud på vejen og stoppede da det blev rødt. Jeg sad i mine egne tanker og blev forstyrret, da bilen bag mig dyttede. Jeg så der var grønt lys og skyndte mig derefter at køre.

Jeg gik ind i center-vest og gik hen imod en butik med jakkesæt. Jeg havde fundet en pæn mørkeblå jakke, en hvid skjorte og en flot sort butterfly. Jeg gik op til kassen og skulle til at betale, da jeg stod i mine egne tanker igen. "Undskyld mig." hørte jeg lige pludselig en stemme sige og opdagede at jeg skulle betale. "Undskyld jeg stod lige i mine egne tanker.." sagde jeg og betalte derefter og gik så ud.

Jeg gik ind i min bil og begyndte at køre hjem. Klokken var allerede 18.00, og jeg skulle møde Anabell klokken 20.00. Da jeg kom hjem så jeg Lou, Niall, Zayn og Louis, men hvor var Liam? Jeg tænkte han nok bare var ude på toilet. Jeg gik op af trapperne uden at sige hej til de andre. Jeg gik ind af døren til mit værelse, og så med det samme Liam bojet over noget. "Liam? Hvad laver du herinde..?" spurgte jeg Liam.

"Hvad fanden er det her Harry?" spurgte han og vendte sig om, så jeg kunne se han havde brevene i sine hænder. "Fuck.." sagde jeg lavt. "SVAR MIG SÅ!" råbte han. "DET RAGER IKKE DIG!" råbte jeg tilbage. "HARRY FOR FANDEN!" råbte han så. "Liam please! Du må ikke sige det til nogen! Der må ikke ske min familie noget! jeg beder dig!" sagde jeg så. "Harry jeg.. jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige.." sagde han stille. "Bare lov mig du ikke siger noget til nogen!" sagde jeg stille og bestemt. "Men jeg bliver jo nø.." sagde han inden jeg afbryd ham. "LIAM hør! Bare lov mig en ting! Ikke et ord til nogen. Jeg kan måske rede mig ud af det, uden at gøre nogen skade." sagde jeg og håbede han forstod. "Okay Harry, men, men, men lov mig at du siger til hvis du har brug for hjælp! Jeg er her altid for dig, husk det!" sagde så. "Tusind tak Liam.." sagde jeg og han gik ud af mit værelse.

Jeg var nu på vej hen til restauranten i mit nye tøj. Jeg fandt den og den så meget fin og dyr ud. Jeg kørte hen foran, gik ud og gav bilnøglerne til en mand i uniform. Han kørte så min bil væk. Jeg gik ind i restauranten og sagde til manden i 'receptionen', at jeg havde en aftale med Anabell. Han kiggede med et overraskende/sorgmodigt blik. Jeg blev forvirret men fulgte bare efter ham. Jeg blev fulgt hen til et bord til to. Der sad Anabell allerede. Hun rejste sig op og vendte sig om da jeg kun var en meter fra hende. "Godaften Hr. Styles." sagde hun og smilte.

Tusind, tusind, tusind tak til jer der læser

der bliver bare flere og flere der læser den hele tiden!

Hvad vil Anabell med Harry? Hvad sker der på restauranten?

Hvad har Liam nu tænkt sig at gøre?

Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...