Cameras on!

Kim Jonghyun, og resten af SHINee's medlemmer, har fået at vide at de skal deltage i et af KBS nye projekter. Nemlig et show, hvor to grupper bliver bedt om at leve sammen, og det først match er SHINee og B.A.P. To vidt forskellige grupper. Det viser sig at de egentlig kommer ret godt ud af det med hinanden, men hvad sker der når rigtige følelser begynder at blande sig ind i det hele? Og hvilke hemmeligheder finder der mon sted de steder kamerarende ikke følger dem?...

16Likes
12Kommentarer
783Visninger
AA

3. Finally here.

Jonghyun P.O.V.

 

Jeg var den først til at ankomme. Eller, i hvert fald af SHINee. De skulle alle sammen ordne et eller andet, eller pakke færdig og da jeg var for spændt til at vente, var jeg bare taget af sted.

 

Jeg havde ligget vågen stort set hele natten fyldt med nervøsitet og forventning til i dag. Derfor havde jeg stort set intet søvn fået og var rigtig træt, men nægtede at sove mere.

 

Det nyttede jo ikke noget jeg lå og sov den første dag af optagelserne, og da slet ikke når de var i dag vi skulle møde B.A.P.

 

Bilen rullede op foran en villa i et hyggeligt kvarter. Villaen så ud til at være på to etager, og var omringet af en sten mur med planter voksende op af den. Der var også en metal port, og det så ud som om det var den eneste vej ind til huset.

 

Jeg åbnede bildøren, og gik om til bagagerummet for at få mine kufferter og tasker. Jeg var heldig både at have vores maneger og en nogle fra SM til at hjælpe mig med at bærer det indenfor, da jeg både havde to rimelig store kufferter og tre tasker.

 

"Hvornår komme de andre?" Spurgte jeg vores maneger som jeg løftede en kuffert og en taske ud. "Jinki, Taemin, Kibim og Minho kommer om en times tid. Den anden gruppe ved jeg ikke hvornår kommer, men regner med de kommer inden for en times tid også." Han stillede kufferten han havde løftet ud fra sig på jorden, og rodede så rundt i sin jakkelomme efter et eller andet.

 

Imens jeg svang en taske om skulderen, rakte han hånden frem imod mig og jeg kiggede ned på hans hånd for at se hvad det var. Det viste sig at være et nøglebundt.

 

"Her er både en nøgle til huset, garagen og til dit værelse. Værelses nummeret står på nøglen." Han smilede til mig, og jeg tog imod den med et gengældt smil. "Tak." Sagde jeg, og puttede lykkeligt nøglen i lommen.

 

Min spændthed var snart ikke til at skjule mere, det her var så fedt efter min mening!

 

Vi begyndte alle at gå imod huset, mig med en kuffert og to taske, vores maneger med den anden kuffert og en kvinde jeg ikke kunne genkende med min sidste taske. Jeg smilede takkende til hende.

 

Hun smilede bare genert tilbage og skjulte sit ansigt ved at kigge ned af. Dette var en af de ting jeg håbede folk måske ikke ville gøre efter de så os på dette program.

 

De ville jo komme til at se os alle på både gode og dårlige tidspunkter, og så ville folk forhåbentlig føle sig lidt mere komfortable omkring os når de havde set os som andet end dem vi var på scenen.

 

Jeg ved i hvert fald at jeg tit følte mig akavet omkring mennesker som kun så os som idoler og ikke helt almindelige mennesker som dem selv, for inderst inde var vi jo kun mennesker som brændte for at synge eller danse.

 

Vi nåede hen til porten, og jeg stod lidt og kiggede på den før jeg tog mig sammen til at ringe på den digitale ringklokke. "Brrrrzzzz..." Intet svar. Så var jeg nok alligevel den første deltage til at ankomme.

 

Da jeg havde lukket os alle ind af porten med mine nøgler, og vi havde båret min bagagde op til hoveddøren sagde vi farvel, og de gik.

 

Nu var jeg absolut og helt alene. Jeg sank stille en klump, for at være helt ærlig - Og jeg kunne bestemt aldrig finde på at indrømme det! - Var jeg nervøs.

 

Hvad hvis de her B.A.P drenge slet ikke var venlige, og hvad hvis vi slet ikke klingede med dem? Skulle vi så bare gå rundt og lade som om foran kameraerne? Få det til at virke ægte?

 

Jeg trak på skuldrerne, og besluttede mig for ikke at tage sorgerne på forskud. Lige nu skulle jeg bare bekymre mig om at komme ind, fundet mit værelse og få pakket ud.

 

Med nøglerne i låsen, åbnede jeg forsigtigt døren og tittee ind. "Annyeong?" Spurgte jeg ud i rummet, det kunne jo være der var nogen og de bare ikke havde hørt klokken?

 

Intet svar, igen. Jeg gik ind og lukkede døren efter mig, hvorefter jeg tog mine sko af og hang min jakke på en af de mange knager. 

 

Med to af mine tasker i hænderne, bevægede jeg mig ned for enden af den lille entré ned til døren som nok førte ud til stuen. Jeg åbnede forsigtigt døren og trådte ind. Rummet jeg trådte ind i, var stort og lyst.

 

Hele væggen over for mig, var dækket af vinduer der gik op til loftet, og udsigten var en stor have som tilhørte huset. Ved siden af døren, var der en moderne metal trappe til etagen oven på. Pladerne man gik på var lavet af glas, og på siden af trappen var der et stort glas som gik fra gulvet op til væggen, så man ikke faldt ned. I stuen stod der en stod hvis sofa hvor der var plads til mindste otte mennesker, den drejede selvfølgelig lidt. Ellers stod der et klaver, og for enden af rummet tre bog reoler. Det så dog ud som om der var noget omme bag reolerne, men det kunne jeg jo tjekke ud senere. På den modsatte side af rummet, venstre side af når man kom ind, var der et stort hul i vægen, det vil sige der vår en åbningen.

 

Jeg gik længere ud i rummet, og kiggede til venstre for at kigge på et spisebord med en masse stole. Det var et stort rum, og igen var væggen ud til haven dækket af vinduer fra gulv til loft. På den anden side af rummet, var der et køkken. Nårh ja, vi skulle jo selv lave mad! Jeg smilede, Kibum var jo rigtig god til at lave mad, så det skulle nok komme til at gå. Han lavede jo alligevel altid mad til dem, når vi selv skulle sører for maden.

 

Med et stort smil over læberne, gik jeg ud af køkkenet gik jeg over til trappen for at bevæge mig oven på. Så var det tid til at finde værelser.

 

Vent... Var der mon også værelser nedenunder. Jeg stoppede op, med en fod på det første trappetrin og den anden stadig på gulvet. Måske jeg lige skulle tjekke resten af rummet efter værelser først?

 

Jeg trådte ned fra trappen, og bevægede mig forbi sofaen, da den første dør med et tal på fangede mit øje. Hvilket tal havde jeg? Det havde vores maneger så ikke sagt noget om.

 

Hvordan skulle jeg så finde ud af det? Nøglen! Selvfølgelig. Hvor havde jeg nu lagt den henne? Jeg fumlede rundt med taskerne mens jeg ledte efter nøglen i min lomme, og fandt den dog endelig - I baglommen?

 

Hvornår jeg havde lagt den derned, kunne jeg ikke huske. Jeg kiggede på nøglen, og lagde først nu mærke til den lille røde plade der hang i nøgleringen.

 

På den ene side stod der mit navn, og på den anden side... Stod der et tal! Et stort smil gled over mine læber, godt klaret Jonghyun! Jeg var jo ikke så dum som folk troede jeg var, haha!

 

Jeg kiggede over på døren igen, hvor der stod et 2 tal.  Jeg kiggede ned på min nøgle, nope, ikke noget to tal. Men derimod et tre tal.

 

Jeg trak på skuldrene og gik længere ned i rummet, forbi bog reolerne hvor der viste sig at være trænigs udstyr bag. Og der var der endnu en dør! Dog havde jeg heller intet held der, da der på døren var et 1 tal.

 

"Så har jeg værelse oven på alligevel! Mega fedt!" Jeg smilede stort, og nærmst løb hen til trappen og op på anden sal for at se mit værelse. 

 

Trappen gik lig ud og op af, indtil man stod og lige kunne kigge op til anden sal, så drejede dentil venstre. De rum jeg kom op i, lignede en slags aktivitets stue. Der var endnu en sofa, denne gang af læder og lidt mindre, og for tredje gang var væggen ud til haven dækket af gulv til loft vinduer. Udsigt det var der da. Til højre fra trappen var der et badeværelse, og til venstre på gulvet der dækkede over trappen hvor den drejede ned af, stod der et pool-bor.

 

"Yah! Fedt!" Jeg styrede hen til pool bordet og tjekkede det ud, det skulle jeg nok få brugt. Hvis ikke sammen med Minho, så alene. 

 

Efter at have stået og kigget på pool bordet i et par minutter, gik jeg ned ad gangen som meget gerne skulle førre til resten af værelserne. Og rigtigt nok, var der tre døre.

 

To på venstre side, og et på højre side. Det på højre side måtte være til dem af os der skulle bo tre sammen, hvilket med mit held, nok blev mig.

 

Ikke at det var en dårlig ting, det kunne da være fedt at bo sammen med to mennesker. Så var der i hvertfald større chance for at klinge med nogen!

 

Men der tog jeg fejl, for på døren til tremands værelset, hang der et femtal. Jeg kiggede til min venstre side og dér, for enden af gangen, var døren med tre tallet.


"Fundet!" Jublede jeg og gik derhen med rolige skridt, her var jo ikke andre end mig, så jeg kunne bare tage det stille og roligt. Jeg tog fat i håndtaget, trak ned i det og trådte ind på værelset.
 

Hvad jeg først lagde mærke til var dog hverken møbleringen, eller hvilken seng der så ud til at være den bedste, nej. Det var den person, som stod med røven i vejret imellem de to senge som var centrum af værelset. 

 

Og den røv var lidt af et syn, hvis jeg skulle være helt ærlig. Derfor reagerede jeg instiktivt, åbnede munden og undslap et lille "Daamn..." 

 

Vent... Der var jo kun drenge med i programmet?!

 

//AuthorNote: Radfag her! Så kom tredje kapitel ENDELIG! Jeg undskylder meget ventetiden, men håber i er tilfredse. Vil lige sige at vores historie forgår i 2012 kort efter B.A.P debuterede, og at huset de skal bo i er det samme hus som deltagerne i Roomate bor i - Til jer der har set det program, kan i jo forstille jeg hvordan det ser ud, dog med få ændringer. Til jer der ikke har set det, i må lige leve med vores forklaring af huset, hehe. (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...