Liar - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2014
  • Opdateret: 29 jul. 2014
  • Status: Igang
Den 17 årige Emely skal på ferie os sin far og hendes pap mor, som hun hader, alt hvad hun vil er kun at blive i det trygge Danmark hos sin rigtige mor, men sådan bliver det ikke. Emely bliver tvunget over til hendes far, som bor i London. Og hvad Emely ikke ved er at hendes pap mor, er mor til Louis Tomlinson fra det kendte bandt One Direction.

5Likes
3Kommentarer
155Visninger
AA

2. Kapitel 1.

”Skat?” jeg tog hurtigt mit headsæt af ”ja?” råbte jeg tilbage ”kom nedenunder nu skal lige snakke med dig!” og straks tænke jeg over hvilke ting jeg kunne have gjort galt, men kunne ikke rigtigt komme på noget ud over det slik jeg havde taget.

Da jeg var kommet ned sad mor på sofaen og gjorde tegn til jeg skulle sætte mig ved hende. ”ser du skat-” hun holdte en pause og så på mig med et blik jeg ikke helt kunne tyde ”…jeg ved virkelig ikke hvordan du vil tage det men.” ”men hvad?” afbrud jeg hurtigt da jeg ikke var ejer af tålmodighed ”hvis du måske lige ville lade hver med at afbryde kunne jeg måske komme til sagen” jeg nikkede bare og det fik hende til at foresætte ”jeg har aftalt med din far at det er på tide du tager over og besøger ham” hvad?!” ”skat du har jo ikke set ham sid-” ”jeg tager ikke over til ham du ved hvor meget jeg hader ham!” hvæsede jeg og rejste mig op ”skat-” forsøgte mor ”du skal ikke skatte med mig” råbte jeg og løb på værelset og smed mig i min seng lidt efter hørte jeg en forsigtig banken på min dør og lidt efter stod mor der, og satte sig på senge kanten ”Emely..du ved godt jeg ikke gør det her for at såre dig men du har ikke set din far og snart ti år han er frygtelig ked af alt det der er sket-” ”du skal ikke beskytte ham” hun sukkede ”alt han ønsker er at du kommer over til ham, og nu når du ikke vil gøre det for hans skyld vil du så ikke for min” jeg vendte hovedet over mod hende og så hendes triste ansigt, det mindede mig alt for meget om dengang. Jeg slå blikket ned jeg kunne ikke klare hendes triste ansigt men hvorfor vil hun så gerne gøre ham glad?

Efter at have tænkt/sovet i et par timer havde jeg besluttet at tage af sted for min mors skyld. kun derfor.  

Fem dage senere stod vi i lufthavnen og ventede på mit fly. Jeg tænkte over hvor lidt jeg enligt vidste om min far, jeg vidste han boede i London men jeg havde heller ikke lyst til at vide meget om ham, da han har svigtet både mig og min mor så utallige mange gang. Jeg havde hørt mor græde sig selv i søvn alt for mange gange på grund af det fjols også kaldet far. Men alligevel bag alt vreden lå sorgen og savnet. Ja jeg savnede en far i mit liv, jeg  ved ikke om det skulle være nu jeg tilgav ham for selv min mor havde tilgivet ham. Han havde mange gange prøvet at komme i kontakt med mig men det var aldrig lykkes ham og det var næsten tre år siden han opgav. Dengang ville mor heller ikke have han kom i nærheden af mig men nu ”jorden kalder Emely” afbrud mor mine tanker ”du har ikke været til at komme i kontakt med” grinede hun videre ”jeg tænkte bare” sagde jeg mens jeg daskede hende blidt på skuldrene ”dit fly kommer om lidt så vi skal til og afsted” vi fik hurtigt rejst os og begyndte at gå hen til en gangen til mit fly.

”Vi ses mor jeg kommer sådan til at savne dig” sagde jeg mens jeg krammede hende ”ilm minpige jeg skriver hver dag og hvis der sker noget så ringer du bare, også kommer jeg og henter dig” sagde hun alvorligt ”ja mor” hun kyssede mig på kinden og vinkede da mit fly var kommet.

      ”jeg elsker dig Emely” råbte hun efter mig ”elsker os dig mor” råbte jeg ligeså højt tilbage ligeglad med alle de mennesker der bare stirrede på mig. 

 

    ***

 

 

Da der var gået de 6 timer landede vi, alt var gået godt jeg havde sovet det meste af turen, og nu gik jeg bare som en forvirret hundehvalp og kunne ikke finde ud af hvor jeg skulle gå hen, jeg kunne ikke huske hvordan min far så ud, da det som sagt var næsten ti år siden jeg så ham rigtigt. Så jeg besluttede mig for at det var bedst at sætte mig ned på en bænk og vente på mine kufferter kom frem, og som jeg sad der i mine egne tanker slå en sine arme om mig, jeg blev selvfølgelig forskrækket og trak mig en smule væk så jeg kunne se personen ”Emely det er mig din far” sagde han overlykkelig, og kiggede på mig med sine varme brune øjne som mindede utroligt meget om mine. Jeg tænke i få sek. Over hvordan jeg skulle regere men besluttede til sidst at gengælde hans kram  hvilket var umuligt da han krammede hårdt til ”luft tak” fik jeg kæmpet ud af min mund men dog med et lille smil. Han trak sig fra mig og vendte sig om mod en dame som jeg slet ikke havde lagt mærke til ”det her er Johanna” sagde han glad og smilte til hende og derefter til mig. Hun smilte en smule usikkert til, hvilket jeg godt kunne forstå far måtte have fortalt hende historien. Jeg gav hende et forsigtit smil jeg rakte hånden frem ”Emely” ”Johanna” sagde hun og smilte mer’ end før ”når Emely vil du ikke med hjem jeg har noget jeg skal vise dig” sagde far smilte stort til mig, jeg nikkede ”men jeg skal lige hente mine tasker først” ”det har jeg da klaret mus kom” sagde han og begyndte at gå små skridt jeg følte efter ham og Johanna.

”så er vi her” sagde Johanna glad og vente sig fra passagersædet og hen til mig som sad på bagsædet. Jeg vente hovedet mod det overaskene store hus ”wow” var det eneste jeg kunne få ud af min mund da jeg så huset. Jeg undrede mig hvordan de kunne få penge til det, men inden jeg nåde at tænke mere over det blev bildøren åbent af far som stod med mine (mega fede) pinke kufferter.

Hurtigt var vi nået op til huset dør, Johanna åbnede den op og med det samme kunne man høre  støj. ”Louis har vist venner på besøg i dag” ”Louis hvem?” spurgte jeg forvirret Johanna kiggede hurtigt på min far og sendte ham et blik som kun kunne betyde: har-du-ikke-fortalt-hende-om-Louis. Far rystede på hovedet og vendte så blikket mod mig ”det for du af vide lige om lidt, én ting af gangen” grinede han ”men nu til den ting jeg skulle vise dig” sagde han spændt og tog endnu en gang mine tasker med op at en trappe, jeg fulte med ham ned af en gang, vi gik forbi en dør hvor larmen kom fra. hvem var Louis? Og havde han slæbt hele børnehaven med sig? For er en eller mærkelig grund troede jeg ikke Louis var så gammel. Vi stoppede foran en dør ”her er det, jeg håber du bliver glad for det, mig og Johanna har brugt lang tid på det” han åbnede døren og det flotteste værelse vidste sig. Jeg slå hånden for munden så flot var det. En dobbeltseng, et skrivebord men en Macbook på, et make up bord, spejl og meget mere det var vildt flot ”tudsin tudsin mange tak” sagde jeg mens jeg krammede far hårdt ”alt for dig minskat” han kyssede mig på kinden og trak mig så med ned i stuen ”blev her” sagde han mens han gik op af trapperne igen ”hvad synes du om dit værelse?” spurgte Johanna som jeg ikke havde set ”jeg elsker det! Mange tak” sagde jeg glad og sendte hende et stort smil ”det var da så li-” mere nåde hun ikke at sige før en dreng kom løbene ind i stuen og krammede mig, og da han ikke havde sænket farten inden han krammede mig faldt vi begge omkuld på gulvet ”hvem er du?” spurgte jeg fortumlet og satte mig op på numsen ”jeg er da Louis din pap bror” sagde han med fuld af energi ”jamen hej jeg er Emely” sagde jeg med et smil, han var da kær men knap så lille som jeg havde forestillet mig ”det ved jeg, jeg har har hørt så meget om dig! Og jeg har glædet mig som en sindssyg til at møde dig” og krammede mig hårdt igen, og denne den krammede jeg ham igen ”og du må undskylde jeg væltede dig” grinede han jeg lo med og forsikrede ham om det var okay.

 

Efter jeg var blevet vist rundt i hele huset var jeg gået op på mit værelse og sad nu i sengen med min computer og skrev men min bedste veninde Sara. 

Hvordan var det at finde ud af at have en pap bror? Xx Sara <3

-Altså jeg nåde ikke rigtigt at tænke over det for han kom stormede hen og kramme mig, han er vildt sød. Er faktisk glad for jeg gav far en chance. Xx Emely :*

Den havde jeg ikke set komme, er så glad på dine vegne. Men jeg går i seng nu bye bye Xx Sara <3

-Tak mus sov godt Xx Emely <3

Jeg lukkede min computer sammen og lagde mig under dynen, da jeg selv var godt træt jeg lukkede øjene, men blot fem min. Efter bankede det på døren ”kom ind” mumlede jeg og satte mig op ”Hej Emely jeg tænke bare på om du ville møde-” han stoppede sig selv da han var kommet ind på værelset ”ej undskyld jeg vidste ikke du sov jeg går nu” og lige i det han skulle til at gå ”nej nej Louis hvad ville du?” spurgte jeg med et smil ”når det var bare om du ville møde drengene, de er nemlig helt vilde efter at møde dig” sagde han glad ”drengene?” ”ja du ved One Direction?” ”one hvem?” jeg blev forvirret hvad fablede drengen om? ”sig mig kender du ikke one direction?” spurgte han og overrasket på mig ”nope” blev mit svar ”den havde jeg ikke set komme jeg henter dem alligevel” hurtigt løb han ud af værelset, jeg blev bare siddende i min seng og ventede.

Lidt efter kom fire drenge ind med Louis bagerst. De smilede alle sammen, de virkede bekendte.

”hej drenge” sagde jeg og gav dem alle et smil ”hej Emely jeg går ud fra at du kender vores navn” sagde en af drenge han havde sort flot hår. Jeg rystede på hovedet ”wow” mumlede den ene ”når men jeg hedder Liam” sagde en med brunt hår ”Harry” sagde en med brunt krøllet hår og sendte mig en charmerede smil ”Niall” han havde til genglæd lyst hår og blå øjne, men han havde en anden accent end de andre ”Zayn” som var ham der snakkede allerførst ”men drenge jeg tror vi smutter nu Emely er træt” sagde Louis og fik dem alle ud, han slukkede det store lys så det kun var min sengelampe der lyste, jeg lagde mig ned igen, Louis satte sig på sengekanten ”de fire er mine allerbedste venner-” sagde han og smilte jeg nikkede og smilte til ham ”vi har et band der hedder One Direction” ”fedt synger i så?” ”ja, men nok om det jeg er så glad for du er her Emely er sikker på du bliver den bedste lille søster ever” grinede han og jeg grinede med ”tak Lou” gabte jeg ”når du skal sove godnat” han gav mig et blidt kys på kinden og slukkede derefter sengelampen og gik ud.

Og lidt efter sov jeg.  

 

____________________________________ 

heeey dejlige mennesker der ude! jeg håber i finder denne novelle spænende eller hvad man siger:) 

og jeg underskylder for stavefejl/taskefejl det skal siges jeg er ordblind og derfor jeg jeg ikke altid se at der er fejl sorry men jeg kan ikke gøre noget ved det :)

men jeg håber at i vil smide et like hvis i kan lide historien ! <3 knus Suger Babe (jaa don't aks med hensyn er navnet) :))   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...