You're The Reason

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jul. 2014
  • Opdateret: 2 jan. 2015
  • Status: Igang
Katy er en pige på 17 år. Hendes mor har kæmpet for at Katy skulle blive den perfekte pige. Hun bliver tvunget til at gå til ballet og gå på meget dyr skole. Hendes mor har gjordt hende til den populæreste i klassen. Katy har bogstavligtalt alt, en kæreste, mange "venner", en rig mor og et stort hus. Men Katy ønsker slet ikke at at gå med kjoler og være den populære i klassen osv... En dag beslutter Katy sig for at hun ikke vil leve mer men, dat tager en heftig drejning da Niall Horan fra One Direction opdager hende i sidste øjeblik. Hendes liv ændre sig da der opstår en kæreligheds historie mellem hende og Niall men, kontakter hun sin mor igen og ser Niall nogle sinde hendes rigtige jeg? *læsning på ejet ansvar* *i skal også lige vide jeg ikke er så fantastisk til at skrive* *og i skal ikke tage jer af de smiley'er jeg laver, jeg kan bare ikke leve uden smiley'er*

33Likes
42Kommentarer
2529Visninger
AA

5. brevet...

 

 

 

Efter at være kommet hjem fra ballet, var min mor uheldig vis kommet hjem: ( kl. Var halv 6 (altså om aften😂)

Hun råbte inde fra stuen at der var mad så gik jeg ind i stuen og Så! At det ikke var min Y-ret BUHUUU, vi skulle tvært imod havde min hades ret: blomkål med lidt kartoffelsalat og fisk D:

Jeg ved ikke om vores kok (JA min mor har fucking bestilt en KOK!) men jeg ved simpel hen ikke om vores kok ikke har fanget at blomkål smager forfærdeligt, jeg er allergisk over kartofler og så er der den der fisk!

JEG FUCKING HADER FISK!!!! Det er den værste skabning ud over mandage...

Ej... Okay markel smager fint nok men laks, den burde ikke være til på jorden.

Jeg kigget på min mor der sad med et smil på læben, jeg gav hende et falsk smil mens jeg indhaleret (eller hvad det hedder når man snuser med næsen😂) lugten af blomkål som spredte sig i hele huset.

Jeg gik hen til boret og satte mig, og tog et glas vand.

Min mor begynde at spise mens jeg bare sad og kigget, hun spurgte: "skal du ikke havde noget" "NEJ MOR FOR 10 GANG I MIT LIV SÅ HADER JEG BLOMKÅL, JEG ER ALERGISK OVER FOR KATOFLER OG LAKS DET ER FUCKING KLAMT!" Det røg seriøst bare ud af min mund, "hov hov unge dame det sprog vil jeg ikke havde i huset, så er det op på dit værelse!!" Jeg rejste mig så hurtigt op at stolen vældet bag mig, jeg løb grædende ud af rummet og op på mit værelse...

Jeg satte mig på sengen, jeg ville bare skrive med en jeg ikke kende og som ikke kende mig?

Jeg skynde mig at finde papir og blyant frem og bare skrive en RANDOM adresse ned på kuverten og så tog jeg papiret frem og begyndte at skrive og skrive om hvad mit liv gik ud på og hvem jeg var og ligge et billed af mig i brevet og sende den (altså jeg gik ud af døren hen til post kassen😂)

Nu er jeg ude med alt ind til videre eller på en anden måde at sige det på: brevet var mig...

Den her føles er dejlig det er som om jeg er tømt af med alting jeg har ikke noget at tænke på lige nu: D

Nu skal jeg bare vente til der kommer svar: )

 

 

***** TAK fordi i læste her til det betyder meget at i læser med❤ hvem tror i brevet lander hos og hvad tror du personen svare, HVIS personen overhoved svare?

Og KEEP CALM drengene skal nok komme med ind i historien❤

SEE YA❤*****

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...