Just Roommates

En skole, et rum, to drenge. Jaiden Lee Miller og Nico Majors er to nye collegeelever, blandt mange andre. Der venter dem et spændende år på skolen, med det hele: venner, fjender, kærlighed, had og fester. Hvordan vil tiden på skolen ændre de to drenge? Vil de overhovedet ændre sig? En ting kan man dog vide sig sikker på: Drengene skal igennem en del. Hvad sker der så mellem sådanne to forvirrede drenge når de bruger masser af tid sammen på et lille værelse? @grisling: Nico Majors Point Of View @mattbenalio: Jaiden Lee Millers Point Of View

13Likes
5Kommentarer
638Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Jaiden Lee Miller P.O.V

 

Efter at have brugt omkring halvandet år, på at overtale min mor til at lade mig gå på college og overbevist hende om at det var mit livs største chance, er jeg her endelig. Siddende i den fløjlsrøde, lettere rustede Toyota, som vi havde lånt af naboen, var jeg nu uhyggeligt tæt på College of the Redwoods.

”Jaiden, er du nu helt sikker på at du har husket det hele? For jeg vil ikke ligefrem være begejstret for at køre hele vejen tilbage til Jacksonville, bare for at komme tilbage med noget du har glemt din noget.” Min mors bløde stemme nåede mit øre som en varm brise på en kølig eftermiddag.

”Nu du nævner det, så tror jeg faktisk at jeg glemte mine kontaktlinser hjemme på skrivebordet.” sagde jeg, med et kækt smil der spillede over mine læber. Min mor kiggede på mig, med det her helt specielle blik. Et blik som kun mødre kan uddele. Et blik som de fleste nok ville flygte fra.

”Rolig nu mor,” sagde jeg med en blidt grinende stemme, ”jeg laver bare sjov! Urgh, jeg kan slet ikke vente med at komme på college! Jeg er sikker på at det her vil åbne dørene til alle mine drømme!”

”Ja ja, bliv nu ikke alt for spændt. Husk nu, hvis du aldrig forventer noget, bliver du heller aldrig skuffet.” Jeg syntes at det var et latterligt råd, og det har jeg altid syntes. I det sidste kvarter af kørslen til skolen, stirrede jeg bare ud på de mange træer der passerede forbi, så hurtigt at man knap nok kunne fange dem med blikket, mens Nirvanas ”Lithium” spillede i baggrunden. Min mor har ikke lyttet til nogen anden sang siden min far døde, og jeg havde intet imod det. Det var en god sang.

Min mor drejede op ad en smal lille grusvej, med tæt skov på begge sider. For enden af denne vej, lå den skole hvor jeg skulle bo de næste 4 år af mit liv. Da min mor parkerede sin bil på den sidste ledige plads på hele parkeringspladsen, steg vi ud og hun hjalp mig med mine tasker og jeg svang min rygsæk over min ene skulder. Nu kommer det så. Det akavede og alligevel smukke øjeblik hvor jeg skal sige farvel til min mor.

”Ja, nu er det så nu. Min lille dreng bliver endelig voksen. Det går så hurtigt. Jaiden, jeg…” Min mors stemme, som ellers altid var så sikker, knækkede sammen i gråd.

”Årh, mor hold nu op med alt det kliche-fis og giv mig et kram.” Jeg trak min mor ind til mit bryst og omfavnede hende tæt. Hendes spinkle arme pakkede sig rundt om mig og jeg blev fyldt med glæde. Hun virkede så lille og skrøbelig i det øjeblik, selvom jeg altid har set hende som den her selvsikre og stærke kvinde, der kunne tage sig af alt.

”Jeg forsvinder jo ikke for evigt. Jeg besøger da dig og Stacie i ferierne, selvfølgelig gør jeg det. Og jeg lover at ringe så ofte jeg kan.” Jeg gav langsomt slip på min mor og bukkede ned i knæ, for at være i øjenhøjde med hende. Hendes smaragdgrønne øjne var fyldt med vand. Min mor lod sin blide hånd stryge igennem mit store krøllede hår og et svagt smil viste sig på hendes tynde læber.

”Det skal nok gå mor. Jeg ringer til dig lige så snart jeg har fundet mig til rette, okay?” Hun nikkede tavst og jeg gav hende et sidste flygtigt kram, inden jeg sagde farvel og gik op mod indgangen til skolen, uden at se mig tilbage. Jeg kunne dog tydeligt mærke min mors blik i ryggen.

Jeg stormede ind ad dørene, for jeg var faktisk ret sent på den. Når man trådte ind ad dørene blev man budt velkommen af et bredt og meget oplyst rum. Man kunne i hvert fald ikke sige at de havde sparet penge på lamper. Til venstre var der et lærerforberedelseslokale og til højre var der en stor lukket dør. Jeg kunne høre en monoton mikrofonstemme og fnisen komme ud derfra. Et par lange skridt foran mig var der et højt buet skrivebord, med ordene: ”College of The Redwoods” indgraveret i træet. Bag dette høje bord, sad en lille spinkel kvinde, med et grønt klæde om sin hals og en rød næse. Man kunne ikke bebrejde hende, det havde været ret køligt udenfor de sidste par dage.

”Goddag ma’am, mit navn er Jaiden Miller.” Jeg rakte hånden frem imod hende, dog med besvær pga. det høje bord. Under hendes røde kontorbriller flakkede de brune øjne fra min hånd, til mig og tilbage på min hånd igen. Jeg trak min hånd til mig igen, med et skævt smil. Hun ville nok bare ikke smitte mig. Ja, det var nok det.

”Ehm, jeg er ny her på skolen, ser du… Og jeg ved ikke rigtig hvor skal jeg møde henne?” Hendes slanke hånd pegede hen imod den store dør til højre og hun forblev tavs. Jeg nikkede som tak og begyndte at gå imod døren, med mine to sportstasker slæbende bag mig. Da jeg var lige foran døren, blev jeg stoppet af en nasal stemme.

”Stil bare dine tasker ovre i hjørnet og hent dem senere, når du får dit værelsesnummer.” Den lille dame så ikke engang på mig da hun sagde, hun vendte bare blikket tilbage til sine papirer. Jeg gjorde dog som hun sagde og anstrengte mig for ikke at grine ad hendes stemme. Nu forstår jeg godt hvorfor hun ikke havde sagt noget til mig før nu. Jeg åbnede den store dør så lydløst som jeg overhovedet kunne og nåede ind næsten ubemærket. Lige pludselig fandt jeg mig selv midt i et væld af mennesker.

”…, så nu vil jeg bede jer om at stille jer i en pæn række foran dette bord og så giver Miss Abigail jer jeres værelsesnummer, når I har oplyst jeres fulde navn.” Den monotone mikrofonstemme fra tidligere, tilhørte en lettere kraftig mand, nok sidst i 40’erne, iført et slidt jakkesæt. Det måtte så være rektoren. Jeg gjorde som resten af eleverne og stillede op i hvad der skulle ligne en pæn og lige række. Det endte dog med at ligne sporet efter en slalomskiløber. Efter at have stået i kø i noget tid, blev jeg prikket på skulderen af en lille spids finger. Jeg vendte mig om og mit blik mødte en lav blond korthåret pige. Hun var nok omkring halvandet hoved mindre end mig.

”Undskyld, men jeg kunne simpelthen ikke undgå at lægge mærke til dit hår. Det er simpelthen bare så krøllet og fyldigt!” Hun rodede rundt i mit hår med sine hænder, hvilket overraskede mig en smule.

”Nåh, ja! Mit navn er for resten Aubrey.” Jeg tog imod den hånd som hun rakte frem imod mig og smilede venligt.

”Jaiden.” sagde jeg, inden jeg tog mig den fritid at se ordentligt på hende. Hun var iført røde All Stars på sine små fødder, løse cowboybukser og en sommergrøn hættetrøje, udover en mørkeblå T-shirt.

Vi faldt over i ligegyldig snak, mens vi ventede på at komme forrest i køen. Aubrey var der i hvert fald liv i, det var der ingen tvivl om.

Det blev så endelig min tur og jeg trådte op til et lille træbord, hvor Miss Abigail sad bag, tydeligvis meget forvirret. Foran hende lå endeløse stakke af papirer, med et utaligt antal af navne, tal og bogstaver.

”Jaiden Lee Miller.” sagde jeg langsomt, så hun kunne få en chance for at fange det.

”Ja, okay Jaiden L. Miller… Miller… Der! Ja, ehm værelse 72, gang C.” Jeg mumlede et hurtigt tak og skyndte mig ud til mine tasker og ventede på Aubrey. Jeg håbede på at hun kunne hjælpe mig med at finde gang C. Da hun kom hen til mig, meddelte hun temmelig højlydt og begejstret at hun også skulle være på gang C.

”Det er da vildt fedt, Aubrey! Okay, nu skal vi bare finde gangen. Det ser ud som om at de fleste går udenfor og deler sig til de forskellige bygninger, så skal vi bare finde…”

”Ja ja, kom nu bare!” Aubrey tog fat i mit håndled og jeg nåede kun lige at gribe fast i mine tasker, inden hun slæbte mig med udenfor. Ude i gården var der nok omkring 6 store bygninger, kun til beboelse af elever. I gården var der cirkler af græs, med store flotte træer i midten af og der var placeret nogle få træbænke omkring på pladsen. Skolen havde åbenbart forberedt sig på nye elever, da der stod nogle vejvisende skilte rundt omkring. Et førte til fysiklokalet, et andet til baseballbanen og et tredje til fælleslokalet. Aubrey fandt hurtigt skiltet der førte til gang C-D og dermed fandt hun også hurtigt bygningen. Før jeg vidste af det, stod jeg foran en lys trædør, med en lille metalplade monteret fast på væggen ved siden af døren, med tallet 72 graveret ind i din.

Hvad nu hvis college slet ikke var så fantastisk som jeg troede? Hvad nu hvis min mor havde ret med at jeg bare skulle have taget det job på børnehjemmet? Hvad nu hvis min værelseskammerat hader mig? Hvad nu hvis…

”Kom nu Jaiden, hvad venter du på?” Aubreys fine stemme skar igennem min boble af tanker. Jeg tog en dyb indånding og åbnede døren. En dreng der var en smule lavere end mig, med halvlangt glat hår, stod midt i værelset og kiggede forbavset på mig. Jeg smilede og rettede hurtigt på mine briller. Noget der fangede min opmærksomhed ved min nye værelseskammerat var hans meget specielle T-shirt, med et sært motiv på. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...