words hurt (justin bieber)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2014
  • Opdateret: 29 jul. 2014
  • Status: Igang
denne fan fanfiction handler om en pige som bliver mishandlet derhjemme og i skole, hun har været mobbeoffer i 5 år. hendes største fjene er ord........ læsning er på eget andsvar da der er stærke ordbrug og "scener" i er advaret, læsning er på eget andsvar.

4Likes
1Kommentarer
321Visninger
AA

3. flashback.....

Jeg var i et helt Hvidt rum med masser af lys da der pludselig kom en skygge, jeg kunne ikke tro mine egne øjne det er virkelig min mor der står foran mig, jeg blev afbrudt i mine tanker da jeg hørte en blid stemme sige "hør skat livet er hårdt, men jeg ved at du er stærk, du er nød til at stå fast på jorden. Jeg elsker dig det må du aldrig glemme". Jeg vågnede med et set. Det er umuligt, jeg er ik stærk hvad er det min mor tænker på? Jeg så mig lidt omkring rundt og det var først der jeg opdagede at jeg stadig lå på gulvet. Jeg rejste mig op og så mig selv i spejlet, et ord. Monster. Jeg så nærmere og så at min trøje var fyldt med blod, jeg løftede forsigtigt min trøje op og jeg så det mest dybest sår jeg nogensinde har set. Jeg bevægede min øjne stille og roligt ned mod min arm hvor jeg ikke kunne tro mine ejne øjne både de gamle og nye sad på min arm som et nyt kapitel. Jeg bevægede lige så stille og roligt min øjne op mod uret. Det var først der jeg opdagede at klokken var lidt i 8 og det var tirsdag. Jeg skyndte mig at løbe op af trapperne da jeg pludselig skreg så højt jeg kunne. Jeg fatter ikke at jeg kunne glemme min mave. Jeg gik forsigtigt op ad trapperne og i bad. Da jeg kom ud valgte jeg nogle stramme jeans og en sweater, for første gang noget lidt farved. Jeg gik ned af trapperne og var ved at spise et æble da der pludselig poppede en sætning op i mit hovede "allesammen i dækning hvalen rejser sig op" jeg lagde hurtigt mit æble ned og begyndte at gå i skole. Det første jeg så var en stor plakat med mit navn selena og mange andres navne, to ord talent konkurrencen. Jeg blev afbrudt i mine tanker da jeg blev skubbet ned i jorden og folk begyndte at grine. Justin. "Du skal ALDRIG MERE STÅ I VEJEN FOR MIG HØRE DU?" Råbte han mod mig " u-u-n-n-d-sky-ld" "ja det burde du være, hvorfor lever du stadig væk, kan du ik se at alle hader dig" sagde han med blid men sammentigtig hårdt stemme "jo det ved jeg, men Justin hvad har gjort dig! Hvorfor har jeg fortjent det her?" Sagde jeg med en lidt høj stemme "HVEM TROR DU LIGE DU ER?!??! SÅDAN SNAKKER DU ALDRIG MERE MED MIG" sagde han mens han bragte sin hånd op i luften og slog mig direkte i maven alle begyndte at grine, men det næste jeg gjorde kom jeg til at fortryde jeg slog ham direkte i skridet og han faldte ned, alle gispede som om mit live er i fare nu. Uden jeg havde opdagede noget var jeg omringet a Justin og hans venner. "Du brugte kræfter for at få mig ned og nu vil vi bruge ord" de begyndte at gå omkring mig i en lille cirkel og sagde en efter en "ubrolig" "fed" "dræb dig selv" "idiot" "grim" og lige så stille og roligt skar vær evig eneste ord et nyt sår i mit hjerte, jeg begyndte at falde ned på knæ mens de bare blev ved, jeg holdte mig for ørene og blokeret alt ud da der pludselig kom et flashback

Alder I flashback: 14 Og 15:)

Flashback: "nej stop ik kild mig Justin" "jeg stopper når du siger således, Justin drew Bieber er den mesthottest og stærkeste dreng du nogen sinde har set" sagde han med et smil på læberne "ALDRIG" råbte jeg"åh Angel det kommer du til at fortryde, aktivere ekstra kilde kræfter" sagde han med en sjov stemme, jeg grinte så høj jeg kunne og han satte sig oven på mig for at kontrollere mig " STOP" råbte jeg "ALDRIG" råbte han tilbage "ALDIG SIG ALDRIG" vi begge grinte så højt vi kunne i parken og det var først der vi opdagedehvor tætte vi var på hindanden, han lænte sig en smule frem og det samme gjorde jeg, vi skulle lige til at kysse da jeg hørte en sniflen. Jeg skåbede hurtig Justin væk og rente hend til den person der græd, jeg kom tættere på og så at en dreng på min alder græd op af et træ " hey er der noget galt" Spurgte jeg "n-nej"sagde han mens han græd. uden at have tænket mig om lænte jeg mig ind mod drengen og krammede ham, han så på mig og sagde "skal vi ik være bedste venner?" Og jeg smilte "ja slevføligelig" sagde jeg og han kyssede mig på kinden jeg vændte mig om og så Justin med tårer i øjnene, jeg skulle lige til at sige noget men intet kom ud af min mund " det tænkte jeg nok, jeg har aldrig været god nok for dig" og han løb væk med tårer i øjnene. Jeg skulle lige til at løbe efter ham men blev stoppede af drengen " hey det er okay, jeg hedder forresten Michael" sagde han, men jeg lyttede ikke, jeg prøvede igen at komme fri men han havde fast, det næste han sagde glæmte jeg aldrig "jeg elsker dig" jeg vendte mig om igen og kyssede ham uden at tænke, jeg trak mig tilbage og sagde "jeg elsker også dig"

Flashback slut 

 

hvad syntes i :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...