I just love him - One Direction

16-årige Julia Hilton er datter af selveste den berømte Hilton familie der ejer hoteller over hele verden. Hun er lillesøster til den berømte Paris Hilton, ingen har før fortalt medierne eller pressefolk eller lign. om Julia og er hun overhovedet okay med at hendes familie skubber hende ind i mørket? Nej da! Så en dag får hun lov at komme med til en middag med selveste One Direction! Hun får et godt øje til en af drengene under middagen men som den diva til hendes søster går hun efter den samme fyr! Vil hun kunne overgå sin søster og ende sammen med ham? Find ud af det i "I just love him - One Direction"

3Likes
1Kommentarer
214Visninger
AA

2. Kapitel 1

                                     *Julias synsvinkel*

"Faaaar! hvorfor må jeg ikke komme med ud til prisuddelingen?" spurgte jeg irriteret.

"Det har vi talt om Julia! du skal bare ikke med" sagde han hårdt igen til mig.

"Hvorfor må Paris når jeg ikke må? spurgte jeg muggent. Jeps! min far er en hård negl. Af og til kan han virke meget barsk og ond, men det er han slet ikke! Han er verdens bedste far, tænkte jeg sarkastisk. Jeg kunne ville få lyst til at rive hovedet af ham, så vred kunne han gøre mig. Jeg kom tilbage til virkeligheden og så min far stå helt rød i hovedet, han have stået og snakket til mig mens jeg var i mine egne tanker.

"Hvad sagde du?" spurgte jeg surt.

"Du kommer ikke med ergo! din søster er normineret til en pris derfor skal hun med". Sagde han vredt tilbage. "Ring til en veninde lav en hygge aften something like that? i don't care.. bare lav noget. Sagde han koldt og gik over mod døren og trak i håndtaget. Paris kom løbende ud i stuen der hvor jeg stod samtidig! århh.. kan det blive meget værre. Hun stansede foran mig og gloede bare olmt på mig som om jeg var en eller anden heks.

"Hvad glor du på?" snerrede jeg af hende. Det er så min søster Paris Hilton! Jeps i hørte rigtigt Paris Hilton. Nu tænker i sikkert 'OMG! HUN ER SØSTER TIL PARIS HILTON!" Men nej.. lad være med at tænke sådan min søster er så forfærdelig. Efter berømmelsen er steget hende sådan til hovedet er hun blevet en diva så man skulle tro det var løgn.

"Du ligner bare dig selv, en trold som altid" hånede hun. Jeg rystede på hovedet af hende.

"Når søssi, har du vundet en grammy for at være årets bitch, for så ville jeg mindst have givet dig 10 af de priser. Snerrede jeg hårdt til hende. Hvis jeg fik 1 dollar for at rive min søsters hoved af havde jeg gjort det for 10 cent.

"Kan du ikke være dig selv et andet sted møgunge!" svarede hun koldt og sendte mig dræberblikket og gik ud mod døren. Altså efter min far blev tilbudt et job til at genopbygge et forfaldent hotel er det kun gået op af bakke, altså jeg er glad på hans vegne men jeg kender slet ikke vores familie længere? før havde min far ingen penge og måtte tage små jobs i avisen og på internettet, jeg havde ondt af ham og havde ikke lyst til at se ham sådan. Mig og min søster slog os sammen og aftalte at vi ville finde et job til ham der ikke var at han skulle optræde som klovn til en børnefødselsdag. Så en dag fandt jeg det job og sagde at min far kvalificerede sig perfekt til det. Han fik det og ja... ligesiden har han bare fået det bedre og bedre og ja.. nu.. er han ligesom Hilton ikke? verdens kendt hotel ejer.. det er noget af en omvæltning. Og min søster hun blev opslugt af berømmelsen og blev selv verdens kendt, og.. nu... er vi slet ikke som søstre længere. Da vi var små blev vi kaldt de ultimative Hilton søstre. Vi var som bedste veninder bare søstre! hun var fantastisk, jeg kunne ikke ønske mig en bedre søster. Men... vi blev ældre og min fars job gik jo bedre og bedre og til sidst endte hun sådan.

Det var så min livshistorie. Jeg sukkede og gik ind i stuen igen.

                                                                                      **                         

Jeg vågnede ved at jeg kunne høre det ringede på døren, jeg kiggede rundt i rummet og slukkede så for tv'et. Jeg rettede på mit tøj og gik derhen. Jeg åbnede døren og så en mand i en brun uniform stå og glo på mig.

"Kan jeg hjælpe dig?" spurgte jeg han træt.

"Jeg har en pakke til Julia Hilton" han stirrede bare på mig "Er det dig?" jeg nikkede bare da han rakte min en lille maskine hvor der stod underskrift på, såå.. jeg gik ud fra at jeg skulle skrive under hvilket jeg så gjorde. Han nikkede smilende til mig og gav en stor æske til mig og gik væk igen. Jeg havde stået i et stykke tid og bare gloet ud i luften. Det var vildt mærkeligt, jeg har jo ikke bestilt noget hjem? Jeg var ivrig efter at finde ud hvad der var i, så jeg smækkede døren i og hoppede hen i sofaen. Jeg skulle til at rive æsken op da det ringede på igen. Jeg sukkede irriteret og sætte æsken ned på sofabordet. Personen blev ved med at ringe på, hvilket irriterede mig vildt meget. Jeg fik endelig åbnet døren og til min store overraskelse stod Scooter der. Altså Scooter Braun i ved Justin Biebers manager. Han er gode venner med min far.

"Æhm..K-kom ind?" fik jeg fremstammet, hvad i alverden laver han her? jeg var forvirret som en lille gris.

"Tak for det" sagde han på en lidt selvglad måde? hvilket ikke lignede ham.

"Hvad laver du her?" spurgte jeg koldt og lagde min arme over kors. Scooter var en af de eneste som godt vidste at jeg var det 'hemmelige' familie medlem, altså jeg bor med en berømt familie, med paparazzier over alt udenfor vores hus. Jeg må ikke forlade vores hus uden opsyn? Jeg ved ikke selv hvorfor min far gør som han gør og jeg har før ville spørge ham hvilket jeg så har gjort men han har bare altid undgået mine spørgsmål.

"Drop den der attitude Julia! Richard har bedt mig om at komme og se til dig. Hvor gammel tror min far lige jeg er! Jeg har ikke brug for en babysitter..

"Når.. men du kan godt gå! jeg har ikke brug for en babysitter" sagde jeg koldt og pegede mod døren. Det er nok at være nr. 2 barn han skal heller ikke undervurdere mig. Jeg kunne høre Scooter sukke og derefter en dør der smækkede i. Jeg stod i mine egne tanker og mærke vreden komme frem i mig igen. Jeg gidere ikke mere! Jeg er træt af at blive behandlet som en baby! jeg er træt af at være det 'hemmelige' familiemedlem. Når min far kommer hjem vil jeg snakke med ham om det her! og jeg vil forklare ham at jeg bare ikke finder mig i det her mere.. og at han SLET ikke skal undgå spørgsmålet som han plejer.

Jeg kom i tanke om æsken og løftede den hen på mit skød. Der stod ingen afsender? Mærkeligt..

*Jeg åbnede den og kiggede ned i den. Der var kun en masse skumgummi? jeg rodede lidt rundt i det og mærkede så noget hårdt i bunden. Jeg tog det op og det var en æske. Jeg var irriteret og træt og vred og gad seriøst ikke en eller anden joke. Jeg åbnede æsken og der lå intet i.

"Hvad sagde jeg!" råbte jeg ud i stuen. Jeg smed æsken bagud og lagde mig til at sove i sofaen. Jeg kunne stadig mærke den vrede der ventede på at bryde ud og lande over min far og hans opførsel. Hvorfor glædede jeg mig? jeg begynder at skræmme mig selv. Jeg faldt i søvn kort tid efter.

                                   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...