Is prinsessen

Alt hvad hun rørte, blev til is. Hendes hud var kridhvid som sneen, men hendes læber var røde som rosen selv og hendes kjole var blå, som havet der forsvandt. Måske var det ikke et tilfælde at jeg mødte hende, måske var det skæbnen...?

45Likes
38Kommentarer
1904Visninger
AA

7. 6. Vågen

Lydene omkring mig var svage. Der var en masse snak, men jeg kunne ikke skelne mellem stemmerne. Noget holdt mig nede i den ene side. Jeg var ikke sikker, men det føltes som en krop. Lydene blev højere og nemmere at hører. 

"Der må da være et eller andet I kan gøre?" Jeg genkendte hurtigt stemmen, det var min far der talte. En lysere kvinde stemme svarede: "De har gjort alt hvad de kunne, vi bliver nødt til at vente, andet kan vi ikke gøre." Jeg var ret sikker på at det var Arianas mor. 

Jeg prøvede at huske hvad der var sket. Det tog mig et stykke tid før jeg kom i tanke om det. 

Jeg prøvede desperat at åbne mine øjne, men de var for tunge. Jeg prøvede igen at bevæge mig, men der var noget der holdt min ene side nede. 

Der gik et stykke tid før jeg kunne åbne mine øjne. Lyset var svagt, det var aften. Jeg kunne hurtigt genkende rummet. Det store vindue der fungerede som en balkon, et lille hjørne med pudder og tæpper ved siden stod en reol med bøger.

Det var Arianas værelse. 

Jeg mærkede den anden side sengen bevæge sig og en hånd blev lagt på min kind, hånden vendte mit hoved, så jeg kiggede ind i et par smukke grønne øjne. Den eneste person som jeg faktisk ville se. Ariana. 

Hendes ansigt var fyldt med bekymring, hun satte sig op og støttede sig på albuen. 

"Hvordan har du det? Skal jeg lægen?" spurgte hun. Jeg rystede på hovedet og svarede, "Jeg vil bare have lidt tid kun med dig." Ariana smilte og lagde sig tættere ind til mig. Jeg lagde mine arme rundt om hende og kyssede hende i håret. 

Vi lå og snakke lidt før vi tilsidst begge faldt i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...