Is prinsessen

Alt hvad hun rørte, blev til is. Hendes hud var kridhvid som sneen, men hendes læber var røde som rosen selv og hendes kjole var blå, som havet der forsvandt. Måske var det ikke et tilfælde at jeg mødte hende, måske var det skæbnen...?

45Likes
38Kommentarer
1899Visninger
AA

2. 1. Slutning som start

Hendes finger kørte langs gelænderet, der hurtigt forsvandt bag isen. Hendes kjole rørte trinende på trappen, som hun gik ned af. Hun lavede nogle små hop med fingerende, på gelænderet. I den anden hånd holdt hun sine blå handsker, normalt havde hun dem på, da hun aldrig havde lært at håndtere sin evne. 

Da hendes forældre havde ansatte mig på slottet, havde de ikke nogen idé om havde der ville ske. De viste ikke engang hvem jeg var. De viste ikke hvem jeg arbejdede for, eller hvorfor. Måske var det også godt at de ikke viste noget om mig, for ellers var jeg nok aldrig kommet ind på slottet. 

Jeg kunne sige så meget, at jeg ikke var eller er nogen skurk.

Mens jeg havde betragtet Ariana gå ned ad den lange trappe, havde jeg lagt mærke til at hendes hud var kridhvid, som sneen, hvorimod hendes læber havde en rosa rød farve som passede perfekt til hende. Hendes kjole var nok den smukkeste kjole jeg længe havde set. For slet ikke at snakke om hendes øjne som mærkeligt nok var grønne, men det passede perfekt til hende. Hendes lange brune hår der hang løst over hendes skuldre. Hun var hvad man kunne kalde perfekt. Nogen ville nok sige at det var en overdrivelse. Men jeg synes at det passer perfekt til hende.

Det var den første dag jeg så hende. Den første dag jeg rørte hende.

Jeg kan tydeligt huske da hun faldt. Hendes kjole var for lang. Selvom at hun faldt, var det stadig yndefuldt. Jeg tænkte ikke før jeg løb hen mod hende. Hvis hun havde været tættere på mig, ville jeg nok have nået hen til hende før hun ramte gulvet. Men jeg nåede at tag fat om hende før hun faldt længere ned af trappen. Hendes øjne var lukket i smerte. Så forsigtigt som jeg nu kunne lagde jeg hende helt ind til mig. Da hendes hænder rørte min arm åbnede hun hurtigt øjnene. Hendes blik var ikke rigtig til at tyde. Det var først da hun tog fat om mig arm at jeg forstod hende. Jeg kan huske at hun mumlede noget utydeligt og kigge uforståeligt op på mig. Jeg smilede bare til hende, men stoppede hurtigt da jeg så hendes pande. Hun blødte, men det lignede ikke at det generede hende.

Vi sad lidt og kiggede på hinanden, indtil hun kom med et lille klynk og lagde sin hånd i venstre side. Uden rigtig at tænke over det lagde jeg mig hånd over hendes hånd.

Ariana lå og vente sig lidt før hun lagde sig tættere ind til mig. Det var først der at jeg kiggede rundt i rummet. Det var ikke kun mig og Ariana der var i rummet mere. Arianas forældre som stod foran hendes to brødre, bag hendes to brødre stod omkring 6 andre, som jeg havde set et par gange før på slottet. Jeg nåede aldrig rigtig at se på deres ansigter før Ariana kom med et forsigtigt hulk. Det var først der at jeg havde lagt mærke til at hun lå helt tæt på mig og at jeg stadig havde min hånd over hendes hånd.

Det var mere eller mindre sådan at det hele startede. En af de første tanker der kom frem den dag, var at det nok ville blive min sidste dag på slottet. Men nogen gange sker der noget helt andet end hvad man forventer.

Jeg kan i hvert fald sige, at det var langt fra min sidste dag på slottet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...