Overgaden Oven Vandet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 1 okt. 2014
  • Status: Færdig
Måske elskede jeg dig for højt. Nu er den kærlighed, jeg ellers nærede for dig, gemt et sted i en tagrende på Overgaden Oven Vandet, langt over kanalen. Du er et andet sted nu, danser til Arktiske Aber med en anden pige. Jeg håber, hun kysser bedre, end jeg gør.

39Likes
23Kommentarer
1177Visninger
AA

1. tagrende

Under mine fødder dingler verdenen frem og tilbage i et virvar af gadelygter og latter. Det er mørkt, aften. Den slags mørke, der lover mig noget. Mørke, der får undersiderne af mine negle til at ligne hvide halvmåner. Jeg kan mærke, at det samme er sket med mine knoer, der borer sig ind i den øverste af de mange metalstængler af stilladset udenfor din søsters taglejlighed på Christianshavn.

Heroppe, højt over fødselsdagsfesten som med bedste intentioner var dedikeret til mig, men senere gled ud af mit greb, spiller de din yndlingssang. En spinkel tone i det fjerne. Det lyder halvkvalt.

Jeg svinger det ene ben over tagrenden. Luften er blid mod huden, tagstenene stadig lune. Selvom regnen også her har efterladt sine spor, sætter jeg mig ned og smelter ind i mørket. Lugten af tobak og våde gader sidder stadig i min næse. Din yndlingssang snurrer ud i ingenting.

Under sålerne på mine selvlysende gummisko, en fødselsdagsgave fra mor, er taget mørt. Alligevel balancerer jeg mere eller mindre frit rundt på tæerne, helt ude ved kanten til ingenting. Fri er præcis dét, jeg føler mig forpligtet til at være: fri og fregnet og atten år i åben skjorte. Kraven bukker blødt mod min hals. 

Følelsen af at have begået et valg alternativt til alt, hvad jeg ellers står for – fregner og atten år værd af molekyler, atomer, celler – sidder ubekvemt i mit bryst. København er sommersmuk, som hun iklæder sig glade mennesker på husbåde og lyskæder, pletter af vodkatonic. Jeg betragter nogen dingle benene over bølgerne, der tumler rundt i kanalens mørke vand. 

Et vindpust får gadelygterne til at rasle. Lyspletterne danser for mine øjne som en uforståelig morsekode. Stilladset knirker. Jeg bilder mig selv ind, at jeg kan dufte støv og grammofonplader, og pludselig er vi tilbage på køkkengulvet i dine forældres herskabslejlighed, hvor du fortæller mig, at vi måske skulle, "give hinanden plads," og jeg fik kaffen galt i halsen.

Den var alligevel lunken i første omgang. 

 

"Dine sko er helt rumskibsagtige," lyder din stemme, den smyger sig gennem vind, zigzagger mellem en lydene fra en tonedøv nabos forsøg på klaverspil. En finger er rettet mod mine tæer. "Meget atypisk dig, men de er fede nok. Ser nye ud."

Oppe blandt stjernehimmel og tagtoppe sætter du dig ned, ubesværet og nonchalant. Du læner ryggen mod en skårsten. Jeg ser dig hive en sammenkrøllet pakke Prince op ad lommen. Tøvende stikker du filteret af den næstsidste cigaret mellem mine fortænder. Dine fingre har været smadrede siden du startede i Mads' band, rigtige basfingre. Hærdede og solbrændte.

"Hvad fanden er det for en kompliment," siger jeg og fumler efter min lighter. Flammen slikker sig kælende op ad smøgen, bader dit ansigt i guld. Under os fortsætter festen ufortrødent. Jeg smiler lidt, suger hårdt til. Asken gløder mod mine rumskibssko. "Hvad med et tillykke? Et undskyld jeg kneppede Sarah, måske?" 

Du smiler ikke. Jeg tør ikke rykke tættere på, for jeg ved, hvordan du dufter af de citrusbolsjer, jeg ikke kan lide, hvordan du trommer med dine brune basfingre, lader dem danse gennem dit krøllede hår, hvordan du ruller en smøg med en form for præcision, der virker uvant hos én som dig. 

"Jeg var ellers stoppet," fortæller du mig. "Nogle gange, i hvert fald. Det er helt vildt, hvor meget du giver mig lyst til at ryge."

En Arctic Monkeys sang gjalder gennem natten. Nogen har pillet ved anlægget. Først, "I Bet You Look Good On The Dancefloor," så, "Piledriver's Waltz," og til sidst, "No. 1 Party Anthem." Arktiske Aber.

Du fremprovokerer hovedryst efter hovedryst, når du spørger om vi ikke snart skal ses igen, puster på mine fingre, fordi de er kolde. Fortæller, at du ikke var i humør til mere papvin, flere samtaler i vinduet. At det klæder mig at blive tre måneder ældre.

Jeg ønsker, at du vil skubbe mig ned i kanalen, men i stedet ruller hovedet om på min skulder og jeg tænker på, om du en dag vil forstå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...