Overgaden Oven Vandet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 1 okt. 2014
  • Status: Færdig
Måske elskede jeg dig for højt. Nu er den kærlighed, jeg ellers nærede for dig, gemt et sted i en tagrende på Overgaden Oven Vandet, langt over kanalen. Du er et andet sted nu, danser til Arktiske Aber med en anden pige. Jeg håber, hun kysser bedre, end jeg gør.

39Likes
23Kommentarer
1184Visninger
AA

2. sengekant

Du kunne godt lide dengang, jeg kun var på kanten af de seksten. Du fortalte mig, at du aldrig havde haft i sinde, at jeg skulle få det at vide, men at du altså mente, de seksten somre gemt i mig varmede de atten år, der havde overvintret i dine knogler. 

Du kunne godt lide at ligge henslængt på mit vattæppe, helt ude ved sengekanten, lod den bore sig ind i din skulder, indtil vi tumlede ned på gulvet, viklet ind i hinanden.

Det er efterhånden ligegyldigt, om vi ligger sammenrullede i kærlighed og dyner på gulvet og spiser peanuts fra hinandens hænder, eller om vi cykler gennem byen klokken tre om morgenen, forbi skolen og smøgerne på kajen, gennem København med dine lange fingre rundt om mine ribben, dine knæ mod sadlen, mine hofter.

Over broen, langs boulevarden i solopgang og medvind, fluorescerende S-togsstationer,  din næse mod min rygsøjle, lunger der snapper efter luften. DU ELSKER MIG, det er broderet i syningen på din trøje, DU ELSKER MIG, ordene løber hen over tomme cykelstier og leger med perlegardiner, mens en ensom radio hakker sig gennem endnu et nummer.

Du nynner med, lukker øjnene som om du har patent på melodien; i dette øjeblik tilhører den os to, lyden af kafferinge på køkkenøer og hjemmerul og knuste potteplanter, øjeblik der svømmer forbi, indtil vi sidder på det øverste trappetrin foran din gadedør ved femtiden. Min cykel er væltet hele vejen ned i bunden af en kælderopgang.

Jeg betragter dig i et øjeblik, så den nyudklæggede sol. Dine knæ er kejtede, din kæbe kantet. Dig og dine kanter. De er ikke lige fine alle sammen, men alligevel formår du at få mig til at holde af hver og en. 

 

Du spejder ned i kanalen. Jeg ser på himlen. Vi venter begge på, at det rustne stillads giver efter. Jeg kan mærke din varme, våde mund, når den kæler for min skulder, det bare stykke hud mellem øre og trøje. Min tunge har slået knude på sig selv, forviklet om DU ELSKER MIG. GIM REKSLE UD. MGI SKLERE DUEn klat lim i halsen.

Jeg har glemt mit stemmebånd, hvor skyerne er rødest. Dine hænder er oppe under min bluse. Du kan godt lide, at gemme dine fingre dér. Da du siger, at mit hår dufter af godt, roder jeg rundt i lommen og tvinger alfabetet tilbage i munden med et, "fuck dig."

Jeg er ligeglad med, om du er et oktagon, novegon eller dekagon, for vi ender alligevel altid på kanten af vinduet, sengen, skrivebordet, blandt potteplanter og kafferinge og hjemmerul. To flader der mødes.

"Måske er vi lidt på kanten af hinanden," siger du. "Du ved godt, at jeg stadig elsker dig, gør du ikke?"

"Nej," siger jeg spidst. "Det gør jeg egentlig ikke."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...