Overgaden Oven Vandet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 1 okt. 2014
  • Status: Færdig
Måske elskede jeg dig for højt. Nu er den kærlighed, jeg ellers sådan nærede for dig, gemt et eller andet sted i tagrenden af loftslejligheden på Overgaden Oven Vandet, langt over de de glittede lys og unge, smukke københavnere med kolde øl i hånden. Du er et andet sted nu, danser til Arktiske Aber med en anden pige i kimono og laksko. Jeg håber hun kysser bedre, end jeg gør.

34Likes
22Kommentarer
942Visninger
AA

2. sengekant

Du kunne godt lide det, dengang jeg kun var på kanten af de seksten. Du fortalte, at du egentlig aldrig havde haft i sinde, at jeg skulle få det at vide, men at du altså mente, de seksten somre gemt i min hud varmede de atten år, der havde overvintret i dine knogler. 

Du kunne godt lide at ligge henslængt ovenpå mit vatsengetæppe, helt ude ved sengekanten, lod den bore sig ind i din skulder, indtil vi tumlede ned på gulvet, varme og forpjuskede. Forviklede.

Det er efterhånden ligegyldigt, om vi lægger sammenrullede i kærlighed og dyner på gulvet og spiser is fra hinandens fingre, eller om vi cykler gennem byen klokken tre om morgenen, forbi skolen og smøgerne på kajen, forbi pornolys og beskidt glitter, gennem København med dine lange, solbrændte fingre rundt om mine ribben, dine knæ mod sadlen, mine hofter.

Over broen, ned ad boulevarden i solopgang og medvind, fluorescerende S-togsstationer,  din næse mod min rygsøjle, lunger der snapper efter luften. DU ELSKER MIG, det er broderet i din trøje, DU ELSKER MIG, ordene løber hen over tomme cykelstier og leger med perlegardiner, mens en ensom radio hakker sig gennem din yndlingssang.

Du nynner med, lukker øjnene som om du har patent på melodien, den måde, den klæber sig til tungen; i dette øjeblik tilhører den os to, lyden af kafferinge på køkkenøer og hjemmerul og knuste potteplanter, øjeblik der svømmer forbi, indtil vi sidder på det øverste trappetrin foran din gadedør ved femtiden. Min cykel er væltet hele vejen ned i bunden af en kælderopgang.

Jeg betragter dig i et øjeblik, så den nyudklæggede sol, der har lagt sig på dine kinder. Dine knæ er kejtede, din kæbe kantet. Dig og dine kanter. De er ikke lige fine alle sammen og alligevel formår du at få mig til at holde af hver og en. 

 

Du kigger ned i kanalen. Jeg kigger på himlen. Vi venter begge på, at det rustne stillads giver efter. Jeg kan mærke din varme, våde mund, når den kæler med min skulder, det bare stykke hud mellem øre og trøje. Min tunge har slået knude på sig selv, forviklet om DU ELSKER MIG. GIM REKSLE UD. MGI SKLERE DUEn klat lim i halsen.

Jeg har glemt mit stemmebånd, hvor skyerne er blødest. Dine hænder er oppe under min bluse. Du kan godt lide, at gemme dine fingre dér. Da du siger, at mit hår dufter af godt af slikkepinde, roder jeg rundt i lommen og tvinger alfabetet tilbage i munden med et, "fuck dig."

Det er ligemeget om du er klassiferet et oktagon, novegon eller dekagon, for vi ender alligevel altid på kanten af vinduet, sengen, skrivebordet, blandt potteplanter og kafferinge og hjemmerul. To flader der mødes.

"Måske er vi lidt på kanten af hinanden," siger du. Gaden under os, det grumsede vand, de vuggede husbåde, perlekæder af gadelygter. "Du ved godt, at jeg stadig holder af dig, gør du ikke?"

"Nej," siger jeg spidst. "Det gør jeg egentlig ikke."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...